”Hvor er det vidunderligt, at I har arrangeret noget,” siger en kvinde, da hun hilser på arrangøren af Alternativets 1. maj-møde i det indre København. ”Jeg er kommet helt fra Furesø Kommune,” fortæller hun. Den midaldrende kvindelige alternativist har medbragt et stort, grønt Å i noget skumgummi. Arrangøren er begejstret.

Alternativet har jo ikke røde faner. Faktisk slet ingen faner. Men de store, grønne Å’er pryder i stedet partiets lokaler på Åbenrå – en gade i indre København lige bag Nørreport station. Fanernes fravær afholder dog ikke Folketingets yngste parti fra at fejre 1. maj. Alternativet vil hverken betegne sig som et socialistisk eller rødt parti. Og netop derfor er partiets allerførste 1. maj-arrangement i København bemærkelsesværdigt.

Hverken tylskørt eller jazzhænder

Et af bestyrelsesmedlemmerne spørger mig, om jeg vil have en rundvisning i lokalerne, og jeg siger naturligvis ja tak. Det er min første gang i det grønne hovedkvarter. Jeg er gået herind med et åbent sind, med nysgerrighed og med lyttelapperne slået ud. Det ene kælderlokale har navnet ”Hjerterummet”. Det er fyldt med puder. Et andet hedder ”Empati”, et tredje ”Generøsitet”. Partiets lokaler, deres navne og indretning skal afspejle partiets værdier, forklarer bestyrelsesmedlemmet mig. Den ide kan jeg egentlig godt lide.

I det store mødelokale, hvor 1. maj-mødet skal holdes, står der er et mørkt, opretstående klaver i hjørnet. Jeg håber, at vi skal synge, for det er jeg vant til, at man gør den 1. maj. Men jeg bliver lidt skuffet. Der synges ikke til mødet. Der danses heller ikke i tylskørt. Og der er ingen ”jazzhænder”. Morgenmøderne kan begynde kl. 6 eller 7, når arbejderbevægelsen fejrer kampdag, mens hos Alternativet begynder de klokken 10.

Vi er ikke kun et venstrefløjsparti. Vi er også et mellemfløjsparti og et liberalt parti

Jeg smører mig en ostemad med den veganske smør, der står ved siden af den økologiske hummus. Jeg sætter mig ved siden af Rasmus. Han er nyt medlem af Alternativet. ”1. maj er jo nok en undskyldning for at hygge sig med sine partifæller,” siger han, da jeg spørger, hvorfor han fejrer 1. maj. ”Men der er selvfølgelig også politisk indhold,” siger han. Snart skal folketingsmedlem Carolina Magdalene Maier holde sin 1. maj-tale.
Politisk ordfører: ”Vi er et mellemfløjsparti”

”Vi er ikke kun et venstrefløjsparti,” siger Carolina Magdalene Maier. ”Vi er også et mellemfløjsparti og et liberalt parti,” siger hun, inden hun går i gang med sin rigtige tale.

”I har måske set Altingets nye måling om, hvem arbejderne stemmer på. Jeg synes også, at vi som parti skal kunne hente stemmer hos arbejderklassen,” siger hun. Men hun retter hurtigt sig selv og vil helst ikke bruge betegnelsen arbejderklassen: ”Vi kunne nok godt favne folkeligheden bedre,” siger hun.

Carolina Magdalene Maier bruger sin taletid på at tale om, at man skal vælge uddannelse og arbejde med hjertet, og at vi skal gøre op med testkulturen i skolen og ideen om, at man bare skal hurtigt igennem uddannelsessystemet.

MF’er: Lavere eksport er dét værd, hvis vi får gladere børn

”Vi mangler et politisk mod til at sige, at ja, det kan godt være, at det går ud over eksporten, hvis vi dropper nationale tests og PISA-test i skolen, men det er prisen værd for vores børn. Vores børn skal ikke igennem et uddannelsessystem, fordi de skal bidrage til at styrke Danmarks konkurrenceevne. Måske påvirker det vores forbrug, så vi får et lavere forbrug, men det er alle pengene værd, for vi vil faktisk hellere have glade børn, der kommer hjem fra skole, og nogle børn, der kan vælge deres vej i livet ud fra hvad de har lyst til.”

Når jeg har arbejdet i 20 år som sociolog, så vil jeg måske gerne bruge et år på at blive keramiker

Carolina Magdalene Maier vil gerne udfordre det, hun kalder ”den sikre vej” igennem uddannelsessystemet. I dag kan man få en karakterbonus i sit gennemsnit fra gymnasiet, hvis man begynder på en videregående uddannelse inden for to år efter studentereksamen. Carolina Maier afslører, at Alternativet kræver en ny modkultur og foreslår, at man ændrer bonussen, så man i stedet bliver belønnet for at udskyde sin uddannelsesstart med mindst et år.

Et nybrud på uddannelsesområdet, som Alternativet snart vil præsentere, er ideen om, at man skal have ret til ”et uddannelsesår” hvert tiende år. ”Det har jo ikke sin gang på jorden i morgen, men måske på sigt. Det kan eksempelvis være, at når jeg har arbejdet i 20 år som sociolog, så vil jeg måske gerne bruge et år på at blive keramiker. Vi skal turde gøre radikalt op med den måde, vores uddannelsessystem er skruet sammen på i dag og hvordan det hænger sammen med arbejdsmarkedet.”

Nej, det er ikke dovent eller privilegeret med en 30 timers arbejdsuge. For vi har et samfund, der har en lavere arbejdsuge end mange andre lande. I hvert fald på papiret

30 timers arbejdsuge er hverken privilegeret eller dovent

Maja Krog, der i november blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet, holder den næste tale. Hun har fejret 1. maj før sammen med nogle venner i Fælledparken, men ikke som partipolitisk aktiv, og slet ikke med Alternativet som arrangør. Maja Krog er 36 år og er både uddannet kaospilot, grafisk designer og yogalærer, og på den måde lever hun nok op til en masse fordomme om Alternativet, fortæller hun mig med et smil.

Hun indrømmer i sin tale, at hun ikke kendte til den historiske baggrund for 1. maj, før hun forberedte sig på talen. Men hun bruger 1. maj-demonstrationen i 1889 og parolerne om 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid til at tale om Alternativets forslag om 30 timers arbejdsuge.

”Er det ikke bare en lille smule privilegeret at foreslå det, og er man ikke lidt doven, hvis man siger, at vi kun vil arbejde 30 timer om ugen?”, spørger hun retorisk. ”Men så kigger jeg på børnene,” svarer hun. ”Og så tænker jeg: Nej, det er ikke dovent eller privilegeret. For vi har et samfund, der har en lavere arbejdsuge end mange andre lande. I hvert fald på papiret. For hvor mange af os har ikke lige telefonen med os i seng og tjekker mails?”

Børnene er whistleblowers

Pludselig ringer en af telefonerne i lokalet. Det bliver dermed et ikonisk eksempel på det problem, Maja Krog nævner. ”Hvad gør det her ikke ved børnene? Børnene er faktisk i min optik whistleblowers. Det er hos dem, at vi hurtigst kan se, at vores samfund er i gang med at tage en deroute, fordi de er så opmærksomme på det hele. Vi glemmer at lytte til os selv,” fortæller hun.

Hun tror på, at en 30 timers arbejdsuge gør os mere effektive, og hun siger, at ”flere forskningspapirer” har påvist det. ”Ligestillingen har gjort rigtig meget godt for Danmark, og kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, men det betyder også, at hjemmene aldrig har haft så få voksentimer,” siger hun og nævner, at børnene jo så er i institutioner, hvor der også mangler voksne.

30-timers-ugen er også i hovedsædet, når jeg efter hendes tale spørger Maja Krog, hvorfor Alternativet fejrer 1. maj.

”Jeg har tænkt over, hvad 1. maj er i en alternativs ånd. Hvad gør det til noget særligt for os? Som jeg også sagde i min tale, har jeg tænkt meget over, hvad 1. maj ville være, hvis det var børnene, der skulle bestemme. Her er jeg jo meget lun på tanken om en 30 timers arbejdsuge. For det skaber noget mere tid til hjemmet, mere tid til familien,” fortæller hun.
”Vi har muligheden for at skabe vores egen kasse”

Vi må hurtigt afbryde interviewet, fordi Maja Krogs lille datter er vågnet i barnevognen. Han har sovet i et af kælderens mange lokaler. Det ene lokale er meget børnevenligt og lægger op til leg og kreativitet. Der er sågar en gynge midt i lokalet, som er spændt fast i en af bjælkerne i loftet. Hun vender hurtigt tilbage med datteren på armen.

Det, der er vigtigt for os, tror jeg, er, at vi ikke bliver identificeret med alle mulige gamle kasser. Vi har muligheden for at skabe vores egen kasse

Jeg er nysgerrig efter, hvordan og hvorfor et ikke-socialistisk parti som Alternativet kan fejre 1. maj.

”Det med, om Alternativet er socialistisk og hvor venstreorienterede vi egentlig er, er noget, der også bliver diskuteret internt”, siger Maja Krog. ”Hvor skal vi lægge snitfladen? Det, der er vigtigt for os, tror jeg, er, at vi ikke bliver identificeret med alle mulige gamle kasser. Vi har muligheden for at skabe vores egen kasse. Vi kalder det jo ”grøn blok”. Og så kan man sige, at historisk set har det, som vi kalder den grønne blok, jo flere overlap med den røde blok, end med den blå.”

Hun fastslår, at partiet har mange overlap med de røde partier, selvom hun siger, at Alternativet ikke har lyst til udelukkende at blive kaldt et venstrefløjsparti. ”Det er jo også heldigt,” siger hun og fortsætter: ”for så har vi en masse legekammerater at kæmpe kampen med. Vi kæmper jo en fælles kamp sammen med den røde blok på ulighedsspørgsmålet og på velfærdsspørgsmålet. Vi vil gerne mere velfærd. Men vi siger også, at vi gerne vil have mindre stat og mere samfund, så på den måde adskiller vi os lidt. Det handler ikke bare om, at vi skal ansætte og ansætte og øge budgetterne. Det handler om at gøre det smartere, men vi vil gerne have mere velfærd. Hvordan vi så gør det, det er jo en diskussion på mange fronter,” afslutter hun.

Da jeg går ud af lokalet, er partimedlemmerne næsten færdige med at rydde op fra morgenmødet. De skal videre i Fælledparken med det store grønne Å under armen – i stedet for en fane – og i Fælledparken vil de dele insektsnacks ud til de forbipasserende for at sætte fokus på, at vores forbrug og produktion af kød er ekstremt belastende for miljøet. Og ja, jeg må indrømme, at de der alternativistiske insektsnacks faktisk smager rigtig fint.