Annonce

Grønlandsk folketingsmedlem mødes med Løkke, Danmarks Statistik bekræfter flertal og Ellemann tøver

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Lars Løkke er en travl mand. Efter at have været til møde med Mette Frederiksen skal han nu holde møde med det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz. Løkke bejlede også til hende på valgnatten, men dog forgæves.

Danmarks Statistik har kontrolleret valgresultatet en ekstra gang og kan bekræfte det røde flertal.

Venstres formand var tøvende, da han blev spurgt til mulighederne for at indgå i regering med Socialdemokratiet. Fornævnte Lars Løkke forlod stedet uden at svare på spørgsmål fra pressen. Han skulle nok arrangere et andet møde…

Regler i Enhedslisten forbyder, at man kan sidde med dobbeltmandat. Derfor trækker Pelle Dragsted sig nu fra kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Han blev nemlig valgt ind i Folketinget ved tirsdagens valg.

Den 37-årige kvinde som på tragisk vis blev dræbt af knivstik i Holbæk torsdag aften var ansat på et plejecenter, og havde netop fået fri far arbejde.

Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik "Aktuelt".

God læselyst!

 

Grønlandsk folketingsmedlem skal mødes med Løkke

Aaja Chemnitz fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) bekræfter i dag, efter sit møde med Mette Frederiksen på Marienborg, at hun skal mødes med Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang der har været kontakt mellem Chemnitz og Løkke. På valgnatten ringede Lars Løkke til Aaja Chemnitz for at høre, om hun kunne overveje at lægge sit mandat i blå blok.

Dengang afviste hun Løkke, men nu skal de altså alligevel mødes til en snak.

 

Danmarks Statistik bekræfter rødt flertal

Det røde flertal består. Det fastslår Danmarks Statistik efter, at de efter folketingsvalget forleden har foretaget en ekstra kontrol af valgresultatet.

Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Danmarks Statistik kontrollerer altid valgresultatet, men da dette valg var så tæt, foretog man altså en ekstra kontrol.

 

Ellemann er tøvende – Løkke er tavs

I dag startede regeringsforhandlingerne på Marienborg. Efter størrelse mødte Folketingets partier op til møde med Mette Frederiksen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, var den første i audiens, og efterfølgende så det ikke specielt sandsynligt ud, at Venstre vil indgå i en regering med Socialdemokratiet.

”Vi har haft et fint møde, men jeg synes, det ser vanskeligt ud,” sagde han til DR.

Derefter var det Moderaternes tur. Men partistifter og formand, Lars Løkke Rasmussen, ankom og forlod mødet på Marienborg uden at sige noget til de fremmødte journalister.

 

Pelle Dragsted trækker sig fra kommunalbestyrelse

Enhedslistens Pelle Dragsted blev valgt til Folketinget ved tirsdagens valg.

Partiets egne regler forbyder dobbeltmandater, og det betyder, at han må trække sig fra sin plads i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. En plads han har haft siden kommunalvalget i 2021.

Det skriver Ritzau ifølge TV 2 Lorry

 

Knivdræbt kvinde var ansat på plejecenter

Den 37-årige gravide kvinde, som torsdag aften blev dræbt af knivstik var ansat på Plejecenter Samsøvej i Holbæk.

Det skriver Sjællandske Medier.

Kvinden havde netop fået fri og sat sig i sin bil, da hun blev overfaldet af en endnu ukendt gerningsmand og dræbt.

Kvindens ufødte barn er stadig i live, skriver DR.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Pelle Dragsted trækker sig fra kommunalbestyrelse" respekt!!!

det kunne andre lære af - at være folketingspolitiker er et FULDTIDSJOB - intet mindre

det er de færreste (ingen nulevende) der er begavede nok til at kunne klare begge dele 100%
.

det kunne Per Larsen fra konservative lære af!!!han sidder i nordjydke region, og er folketingsmedlem!!
han burde forlade en af pladserne, og koncentrere sig om det ene

enig
og der er nok flere
.

Aaja Chemnitz får et tilbud fra Løkke hun ikke kan sige nej til.
Dejligt at Danmark er et land uden korruption, ellers kunne man godt få en mistanke.

det kan ikke være sandt

du har ret - det kunne LLR da ALDRIG finde på - sådan en hædersmand! (tihi tihi)
.