Indlægget her er et modsvar til Mikkel Møller Schøler, som skrev om det grønlandske valg i torsdags den 27. november.

Netavisen Pio bragte i torsdags  – dagen før valget til Inatsisartut (Landstinget) – en såkaldt ”analyse” af cand.scient.pol. Mikkel Møller Schøler. Det fremgår, at forfatteren har arbejdet for Siumut i det danske Folketing, men redaktionen er først efterfølgende blevet opmærksom på, at forfatteren i valgkampen har fungeret som rådgiver for Siumuts formand op til valget til Inatsisartut.Det er vel fair på den baggrund at kalde ”analysen” for, hvad den er – nemlig et partsindlæg.

Jeg skal ikke blande mig i den del af ”analysen”, der specifikt vedrører valget til Inatsisartut, men blot slå nogle åbenlyst forkerte og decideret manipulerende udsagn om min person og den kommune, jeg er borgmester for, nemlig Kommuneqarfik Sermersooq.

Mikkel Møller Schøler skriver: ”Op til dette valg præsenterede Siumut og Atassut en finanslov, der omfordelte 53 mio. kr. fra Kommune Sermersooq (Nuuks kommune) til resten af Grønland. Det modsatte Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz fra IA sig på det kraftigste, og hun meldte som konsekvens Sermersooq ud af Grønlands Kommunernes Landsforening. IA har siden landspolitisk bakket Chemnitz position op.Dermed har IA manet sig op i et hjørne, hvor man har bragt sig på kant med de traditionelle vælgere, da man ikke i samme grad ønsker at omfordele penge fra rige Nuuk til resten af Grønland til trods for store – og stigende – forskelle i det kommunale serviceniveau.”

Forhistorien til dette er at Siumut og det nu forhenværende Naalakkersuisut (regeringen) i december sidste år – som en tyv om natten og uden om alle aftaler  –  opkræver 20 mio. kroner ekstra fra Sermersooq kommune til fordeling mellem de to øvrige kommuner.

I foråret 2014 starter en proces om en ny udligningsordning mellem kommunerne, hvor Naalakkersuisoq for finanser (finansministeren, red.) får udarbejdet en række regneeksempler.I alle modeller flås økonomien i hovedstaden og den befolkningsmæssigt største kommune op. I ét af regnestykkerne, som var i spil, ville det svare til (i en dansk økonomisk ramme) at den danske regering med kort varsel lagde op til at tage 3 mia. ekstra fra Københavns Kommune.

Så Schøler har ret i, at jeg modsatte mig på det kraftigste. Blandt andet fordi regnemodellerne fra Grønlands finansminister ikke omfattede nogle konsekvensvurderinger.Det var altså en række skud i tågen med mere eller mindre vidtgående konsekvenser – konsekvenser man dog ikke havde gjort sig den ulejlighed at give et kvalificeret bud på.

Nuuk og Sermersooq betaler i forvejen et kæmpe beløb til resten af landet gennem udligning og krydssubsidiering, ud over det faktum at Nuuk som by omfordeler endog meget store summer til de mindre byer og bygder i de andre dele af Kommuneqarfik Sermersooq – en kommune med lidt over 22.000 indbyggere, men med et areal som Frankrig og Portugal til sammen.

Så Nuuk omfordeler i massiv grad fra rig til fattig. Og vi gør det gerne, og vi gør det fremover. Men man kan ikke kvæle landets hovedstad, for så går alt vækst og udvikling i Grønland i stå.Som i alle lande er der en bevægelse fra land mod by. Og i krisetider søger folk til især Nuuk – selv om de hverken har job eller bolig eller studieplads. Og dét sker vel at mærke midt i en krisetid, der kun er blevet forstærket af den tidligere grønlandske Siumut-regerings misregimente og elendighed. Det kulminerede dagen før valget med afsløringen af et rekord-underskud på de grønlandske finanser – et underskud man længe har forsøgt at fortie overfor offentligheden og de folkevalgte i Inatsisartut. Til gengæld har man forsøgt at dække over det ved at stjæle pengene fra Nuuk og Sermersooq. Så det er på den baggrund at min modstand skal ses.

Der er 4 kommuner i Grønland og de 3 har Siumut-borgmestre. I KANUKOKA, der er en grønlandsk pendant til Kommunernes Landsforening, har 3 Siumut-borgmestre og Siumut-finansministeren hurtigt kunnet blive enige om at regningen for egen elendighed skulle sendes til – mig, dvs. til borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq og ikke mindst i Nuuk.

Det har været en politisk dagsorden, der skulle fremme Siumuts behov og svække Inuit Ataqatigiit (IA). Det er klart, at jeg som borgmester i krisetider ikke kan forsvare at bruge ca. 4 millioner på et medlemskab af en forening - KANUKOKA - som decideret modarbejder kommunens borgeres interesser. Derfor besluttede et flertal i Sermersooqs kommunalbestyrelse at kommunen skal melde sig ud.

Schøler er Siumutter. Fred være med det. Havde indlægget været bragt som det partsindlæg det er, så havde det såmænd været til at leve med. Men fremstillingen er tendentiøs og unuanceret og tjener ikke til en bedre dansk indsigt i de politiske forhold i Grønland.