Grundloven freder rockerborge og jihadi-moskeer

Grundlovens overdrevne beskyttelse af foreninger giver plads til religiøs ekstremisme og hårdkogt kriminalitet. Danmark bør have samme mulighed for at opløse foreninger, som vores nabolande har.
De er forskellige forsamlinger af det mest samfundsfjendtlige afskum, der kan opdrives, og vores myndigheder må og skal have mulighed for at bekæmpe dem.

Tudskærvej i Vanløse i København ligner mange andre parcelhuskvarterer rundt om i Danmark. Her ligger murermestervillaerne med små haver kun adskilt af veltrimmede hække og flisebelagte indkørsler. Her er børn i lidt blandede størrelser, og der holder familiebiler parkeret langs den stille villavej. Og nå ja. Så ligger her også en rockerborg.

For mens skolelærere, IT-konsulenter og murersvende har fundet ud af, at de havde lyst til at bo på Tudskærvej, så har Bandidos fået samme idé. Og pludselig er det, der engang bare var en hyggelig villavej, også hjemsted for den hårde, brutale og farlige kriminalitet, der har hjemsøgt især København, men også resten af landet, de sidste år.

Foreningsfriheden freder tvivlsomme foretagender
Selvom både naboer og politikere gerne vil af med rockerne og den kriminalitet, de tjener deres penge på, er det helt udelukket. Juridisk set er en rockerborg nemlig et foreningslokale, og så er man beskyttet af Grundlovens § 78, der sikrer foreningsfriheden.

Selv samme paragraf holder hånden over en lang række af tvivlsomme foretagender. Fra Hells Angels og Bandidos til Grimhøj-moskeen, Hizb-ut-Tahrir og Kaldet til Islam. Alle sammen kriminelle og/eller udemokratiske sammenslutninger, der er beskyttet af, at den danske grundlov i praksis totalfreder alt, der kan kaldes en forening.

For at en forening kan opløses ved domstolene, skal den nemlig enten have et formål, der er ulovligt, eller også skal selve foreningens virke være ulovligt. Og i forhold til det ulovlige virke, har rigsadvokaten endda tillagt en ekstra streng fortolkning, hvor det ikke er nok, at foreningens medlemmer begår kriminalitet sammen – det skal kunne bevises, at det er på grund af foreningen.

Det skaber en retstilstand, hvor det i praksis er fuldstændig umuligt at opløse foreninger, der begår kriminalitet. Det er tilladt at lave en forening, der sender danske islamister til Syrien, det er tilladt at kalde sin bande en motorcykelklub og være beskyttet af foreningsfriheden. Ja, selv de islamistiske foreninger, terroristen fra København var medlem af, er beskyttet mod opløsning af grundloven. 

Danmark skal ned fra ‘den høje hest’
Den overdrevne danske beskyttelse af kriminelle foreninger er da også ganske særegen. I Tyskland er både Hizb-ut-Tahrir og rockergrupper opløst ved lov, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) tillader, at domstole opløser foreninger, hvis det tjener et anerkendelsesværdigt formål – for eksempel at beskytte borgere mod narkohandel og terror.

Den mulighed bør de danske myndigheder også have herhjemme. Vi ser, at ”foreninger” som Bandidos, Grimhøjmoskeen og Kaldet til Islam er udviklingsanstalter for hårdkogt kriminalitet. Alligevel har vi sat os op på den høje hest og skal juridisk behandle dem, som om de er en forening for hæklende husmødre. Det er de ikke. De er forskellige forsamlinger af det mest samfundsfjendtlige afskum, der kan opdrives, og vores myndigheder må og skal have mulighed for at bekæmpe dem.

At bringe den danske foreningsbeskyttelse ned på niveau med menneskerettighederne vil være et godt sted at starte.

Igen grund til at være tossegode
Vi bør erkende, at vores demokrati er truet af ekstremisme og kriminalitet. Foreninger er ikke længere per definition et par diskussionslystne grundtvigianere eller nogle hyggelige højskolefolk, som ikke gør en flue fortræd. Vi skal beskytte befolkningen mod den nye tids mange trusler – ikke mindst fra den militante islamisme.

Vi skal selvfølgelig gøre det uden at opgive de selv samme demokratiske rettigheder, de ekstreme og kriminelle kræfter vil nedbryde. Der er bare ingen grund til at være tossegode. At bringe den danske foreningsbeskyttelse ned på niveau med menneskerettighederne vil være et godt sted at starte.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


placeholder

Annonce