Guide: Det handler 2025-forhandlingerne om

Regeringen præsenterer snart sin 2025-plan. Netavisen Pio klæder dig på med det du bør vide om de kommende forhandlinger.
Nedtællingen til det, der igen og igen er blevet udråbt som ”et dramatisk politisk efterår”, er for alvor i gang. Inden for de næste uger ventes regeringen at spille ud med sit forslag til en 2025-plan, der så skal danne grundlag for kommende forhandlinger om en lang række reformer.

Venstre vil sænke topskatten, Anders Samuelsen truer med at vælte regeringen, Socialdemokraterne vil bruge pengene på at styrke velfærden, og Kristian Thulesen Dahl vakler lidt frem og tilbage og vil egentlig helst bare tale om flygtninge.

Men hvad er en 2025-plan egentlig for en størrelse? Hvad er det der råderum for en størrelse, og hvor stort er det? Og hvilke emner kan forventes at komme i spil? Netavisen Pio guider dig her igennem

Hvad er egentlig en 2025-plan?
Med en 2025-plan fremskriver Finansministeriet dansk økonomi frem til 2025 ud fra de forudsætninger, der kendes i dag. I den forbindelse opgør Finansministeriet det finanspolitiske råderum.

Råderummet er de penge, som politikerne kan bruge på nye tiltag, samtidig med at der er holdbarhed på de offentlige finanser, det vil sige, at gælden ikke stiger voldsomt. I de seneste planer har der desuden været den betingelse, at der skulle være balance på den offentlige saldo det år, hvor planen sluttede, altså i dette tilfælde år 2025.

Råderummet kan politikkerne så bruge, som de lyster. Helt overordnet kan de enten bruges på at øge det offentlige forbrug – uddannelse, hospitaler, veje, ældrepleje – eller på at sænke skatten. De kommende 2025-forhandlinger kommer netop i høj grad til at handle om, hvorvidt dette råderum skal bruges på mere velfærd eller på lavere skatter.

Hvor kommer råderummet fra?
Traditionelt har råderummet været skabt fordi væksten og produktiviteten i samfundet stiger. Det har betydet, at lønmodtagere og virksomheder tjener flere penge, og derfor betaler mere i skat. De seneste år har væksten og produktiviteten dog været beskeden.

Det nuværende råderum er derfor først og fremmest opstået fordi de arbejdsmarkedsreformer, der blev lavet i 2011, 2012 og 2013, så småt er begyndt at træde i kraft. Det gælder først og fremmest tilbagetrækningsreformen fra 2011, som hæver efterløns- og pensionsalderen. Men også reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp, SU samt flere skattereformer har været med til at øge råderummet.

Råderummet kan også øges ved at hæve skatterne, så staten får flere indtægter, eller ved at skære ned på offentlige udgifter (hvilket dog ikke kaldes ’nedskæringer’, men ’effektiviseringer’ eller ’omprioriteringer’), så der frigøres penge, som kan bruges på andre områder.

Hvor stort er råderummet så frem til 2025?
Ud fra det grundlag vi kender nu, så har AE-Rådet på baggrund af tal fra Finansministeriet opgjort råderummet til cirka 40 milliarder kroner. Det vil sige, at de offentlige udgifter kan være 40 milliarder kroner højere i 2025, end de er i dag. Vælger man så at bruge eksempelvis 20 milliarder kroner på at sænke skatten, kan de selvfølgelig kun være 20 milliarder kroner højere og så fremdeles.

40 milliarder lyder umiddelbart som et stort råderum. Men som AE-Rådet gør opmærksom på, så kommer der også frem mod 2025 et stigende pres på de offentlige udgifter, blandt andet på grund af flere flygtninge og flere ældre. Ifølge AE-Rådet skal de offentlige budgetter vokse med 37 milliarder kroner frem mod 2025, hvis den offentlige velfærd skal holde trit med befolkningsudviklingen, det såkaldte demografiske træk.

Så hvis der justeres for udgifter til ændret demografi, så er råderummet faktisk kun på omkring 3 milliarder kroner! Til sammenligning koster det 2,6 milliarder kroner at sænke topskatten med de fem procentpoint, som Løkke har lagt op til. På den baggrund har blandt andet de økonomiske vismænd advaret Løkke mod at bruge løs af råderummet på at sænke skatten. Set i det lys, er der altså tale om et meget lille råderum.

Kan man så være sikker på, at råderummet er på 40 milliarder?
Nej! Det kan man bestemt ikke! Og historien viser da også, at råderummet altid har ændret sig undervejs. Det har vi tidligere skrevet om på Netavisen Pio i artiklen ”Den økonomiske krystalkugle viser sjældent virkeligheden”.

Eksempelvis vil stigende arbejdsløshed betyde, at råderummet bliver mindre end forventet, fordi der kommer færre skatteindtægter men flere udgifter til dagpenge og kontanthjælp. 2015-planen, der blev lavet i 2007, kørte således helt i grøften, da finanskrisen ramte året efter.

Råderummet kan også være meget følsomt over for renteudviklingen og olieprisen. Eksempel nedjusterede Finansministeriet i foråret fra den ene dag til den anden råderummet fra 15 til 10 milliarder kroner med henvisning til faldende oliepriser. Det siger lidt om, hvor skrøbeligt grundlag beregningerne hviler på.

Hvad skal de skændes om?
Slagsmålet kommer helt overordnet til at så om, hvor stor en del af råderummet der skal bruges på at sænke skatten, og hvor stor en del der skal bruges på at lade det offentlige forbrug vokse, så der bliver råd til mere velfærd.

Men mange forskellige elementer kan komme i spil, dels for at sikre finansiering til at udvide råderummet, og dels fordi de partier, der skal bære det igennem Folketinget, vil stille krav om at få dem inddraget. Nedenfor er et kort rids af de emner, som med sikkerhed eller med stor sandsynlighed formentlig vil blive smidt på bordet:

Lavere skat: Løkke bekræftede forleden, at regeringen vil spille ud med et forslag om at sænke topskatten, formentlig med de fem procentpoint, som også er nævnt i regeringsgrundlaget. Det er et ultimativt krav fra Liberal Alliance, mens Dansk Folkeparti er skeptisk, men ikke afvisende. Socialdemokratiet har kategorisk afvist at sænke topskatten. Prisen er 2,6 milliarder kroner.

Ud over topskatten har regeringen også lovet af sænke skatten i bunden for at gøre det mere attraktivt at arbejde. Det vil formentlig ske gennem en udvidelse af beskæftigelsesfradraget. Det er mindre kontroversielt end topskat, men til gengæld er det også dyrere, da beskæftigelsesfradraget rammer alle danskere i arbejde.

PSO og vindmøller: Regeringen vil afskaffe PSO-afgiften, som bruges til at finansiere udbygningen af vedvarende energi. EU-Kommissionen har erklæret den nuværende danske ordning ulovlig, men holdt en dør åben for at PSO-ordningen kan fortsætte i en justeret udgave. Venstre vil dog helt skrotte afgiften, og i stedet betale PSO-regningen ved dels at hæve bundskatten, dels droppe planlagte opførelser af nye vindmøller. Det har både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne imidlertid afvist.

Boligskatter: Spørgsmålet om boligskatter forventes også at indgå i 2025-drøftelserne. Dels skal der tages stilling til et nyt system for ejendomsvurderinger efter de mange skandaler om fejlbehæftede vurderinger. Og dels skal der tages stilling til, om det nuværende skattestop på ejendomsværdiskatten, der har været gældende siden 2002, skal forlænges, når det udløber i 2020.

Det har fået flere partier til at foreslå markante ændringer af boligskatterne. De Konservative ønsker begge de nuværende boligskatter, ejendomsværdiskat og grundskyld, afskaffet. I stedet vil partierne indføre en skat på gevinster i forbindelse med salg af boligen. Der har også været forslag fremme om at ejendomsværdiskat og grundskyld sammen til én fælles boligskat.

Endelig kan også rentefradraget komme i spil. Det blev senest sænket af Anders Fogh Rasmussens regering i 2009, og vil være oplagt at tage i brug i forhold til at kradse penge ind til på en rimelig socialt afbalanceret måde.

Udlændingestramninger: Dansk Folkeparti har klart meldt ud, at skal partiet med i en aftale, så skal der strammes yderligere på udlændingeområdet. Kristian Thulesen Dahl har klart tilkendegivet, at for ham er udlændingepolitik langt vigtigere end skattepolitik. Så uanset om topskatten skal sænkes eller bevares på det nuværende niveau, så vil Dansk Folkeparti kræve udlændingestramninger for at støtte op bag det! Derfor tyder meget på, at udlændingestramninger bliver en del af de kommende forhandlinger.

Højere tilbagetrækningsalder: For at udvide råderummet og skrabe flere penge sammen til at sænke skatten, har der været spekuleret i, at regeringen vil spille ud med et forslag om at hæve pensionsalderen. De afviste Venstre ganske vist før sidste valg, men på det seneste har Løkke ikke villet svare klart på, hvorvidt regeringen vil hæve pensionsalderen.

De Radikale har foreslået at fremrykke den eksisterende tilbagetrækningsreform, så pensionsalderen lander på 68 år allerede i 2025. I dag er planen, at det først skal ske fra 2030. Den Radikale leder Morten Østergaard kalder det en ”gave” til de unge generationer. Socialdemokraterne har derimod kategorisk afvist, at nedslidte danskere skal have højere pensionsalder, for at regeringen kan få råd til at sænke topskatten for de mest velstillede.

SU: Et andet forslag til at øge råderummet har været at skære ned på SU’en. Både Konservative og Liberal Alliance har foreslået at omlægge SU’en på kandidatuddannelsen til et lån. Det vil ifølge partierne være en socialt afbalanceret, fordi de højtuddannede dermed kommer til at betale en del af regningen for lavere topskat, som i høj grad kommer netop denne gruppe til rådighed. Dansk Folkeparti har afvist, mens Venstre endnu ikke har meldt noget ud.

Regulering af overførselsindkomster: En tredje mulighed for at spare penge og øge råderummet er at forlænge den mindreregulering af overførselsindkomsterne, som blev vedtaget med skattereformen fra 2012. Dengang blev det besluttet, at overførselsindkomsterne (bortset fra folkepension) fra 2016 til 2023 skal stige væsentligt mindre end den generelle lønudvikling i samfundet. Regeringen mener, at de lavere overførsler både vil spare samfundet penge og øge arbejdsudbuddet. En mulighed er derfor, at regeringen vil foreslå at forlænge den mindreregulering.

Pensionsreform: Regeringen har bebudet en pensionsreform, som skal modvirke de såkaldte samspilsproblemer. Mange danskere sparer i dag så meget op, at de fremover vil miste retten til en række af de indkomstafhængige kontantydelser, der er knyttet til folkepensionen. Når det en dag går op for danskerne, kan det trække tæppet væk under de private opsparingsordninger, blandt andet arbejdsmarkedspensionerne, det har taget årtier at bygge op.

Derfor skal der findes en løsning på samspilsproblemerne. Det vides dog endnu ikke, om det vil indgå som en del af 2025-forhandlingerne, eller der vil finde et parallelt forhandlingsforløb sted. De store partier har endnu ikke meldt ud, hvordan de gerne ser problemet løst.

Hvad ender det hele så med?
Det skal vi ikke spå om her. Der er der masser af andre, der forsøger sig med. Men sikkert er det, at der bliver interessant at følge dansk politik de kommende måneder.


Flere artikler om emnet

Annonce