I morgen kommer regeringen med sit forslag til en skattereform. Men allerede i sidste uge kunne dagbladet Politiken fortælle, at regeringen igen vil gøre det billige at købe en større bil. Ifølge interne dokumenter, som Politiken er i besiddelse af, vil regeringen foreslå at indføre en ’flad’ registreringsafgift på 100 procent af bilens værdi.

Registreringsafgiften er allerede blevet sænket i de seneste to finanslovsaftaler. I 2015 blev den højeste procentsats nedsat fra 180 til 150 procent, og i 2016 blev skalaknækket, det vil sige grænsen for, hvornår man skal betale den høje procentsats, flyttet fra 84.600 kroner til de nuværende 106.500 kroner. Som reglerne er i dag, betales der derfor en afgift på 105 procent af afgiftsværdien op til 106.600 kroner, mens der betales 150 procent af den resterende afgiftsværdi.

Nu vil regeringen så give registreringsafgiften et endnu mere drastisk gok nedad. Det første problem har allerede meldt sig – bilsalget er gået i stå. Danskerne køber ganske enkelt ikke bil nu, hvis registreringsafgiften bliver sænket med en tredjedel inden for få måneder. De gentagne ændringer har skabt usikkerhed, og det har sat sig tydelige præg på efterspørgslen efter biler.

Netavisen Pio ser her nærmere på fem andre grunde til, at denne afgiftslettelse kan være et problem:

1. problem: Målrettet de dyre luksusbiler
Med regeringens forslag vil det være de dyreste biler, som får det største lettelser. Det er en naturlig konsekvens af, at regeringen har valgt at bruge pengene på at sænke den højeste beskatning fra 150 til 100 procent. Ifølge dagbladet Politiken vil regeringens forslag eksempelvis betyde, at en Volkswagen Up til omkring 100.000 får en lettelse på godt 3.000 kroner, en Volkswagen Golf til omkring en kvart million bliver omkring 12.000 kroner billigere, mens en Mercedes Benz til knap 700.000 kan høvle over 100.000 kroner af afgiften.

Det er med andre ord et forslag, som er målrettet en bestemt type af dyre og store biler. Havde man fra regeringens side ønsket i højere grad at tilgodese små og mellemstore biler, havde man valgt at målrette forslaget mod andre modeller. Man kunne eksempelvis have fastholdt den høje beskatning af luksusbilerne, men sænket afgiften på de små biler under 106.500 kroner, eller rykket ’skalaknækket’ til eksempelvis 150.000 eller 200.000 kroner.

2. Problem: Skævt - til gavn for de rigeste danskere
Lavere registreringsafgift på dyre biler vil især gavne de højest lønnede. Det viser tal fra Finansministeriet på baggrund af de seneste års nedsættelser af registreringsafgiften. De højeste lønnede får de største gevinster, både når der måles i kroner-og-øre, og når der måles i forhold til procent af indkomsten.

Helt konkret oplevede de rigeste ti procent af befolkningen en gennemsnitlig stigning i deres disponible indkomst på 0,15 procent som konsekvens af, at registreringsafgiften blev sat ned. De lavest lønnede oplevede en stigning der kun var halvt så stor. Målt i kroner og øre er stigningen selvfølgelig endnu mere udtalt. Det skyldes, måske ikke så overraskende, at det primært er de højest lønnede, som har købt de dyre biler, som er blevet billigere som konsekvens af afgiftsnedsættelsen.

3. Problem: Markant forøgelse af CO2-forureningen
Lavere bilafgifter vil, alt andet lige, gøre det mere attraktivt at købe en bil, hvilket igen vil føre til flere biler på vejene. Det giver flere udfordringer, først og fremmest i forhold til trængsel og forurening. Eksempelvis skønnede Skatteministeriet i forbindelse med sidste års nedsættelse af registreringsafgiften, at det højere antal biler på vejene vil øge Danmarks CO2-udslip med 21.000 tons om året. Også luftforureningen forventes at stige. Med den markante nedsættelse, regeringen lægger op til, må både CO2-udledningen, luftforureningen og trængslen i de store byer forventes at blive yderligere forværret.

Flere partier og eksperter, har på det seneste været ude med forslag om at indrette registreringsafgiften på en ny måde, så den i højere grad giver folk et incitament til at vælge biler som er mindre forurenende og har højere sikkerhed. Men ud fra det, vi foreløbig ved om regeringens planer, så tyder det altså på, at man ønsker en helt flad afgift, hvor alle betaler det samme, uanset hvor store og forurenede de er.

4. Problem: Tvivlsomt om det skaber job
Det fremføres ofte som argument, at lavere registreringsafgift er et meget effektivt værktøj til at skabe arbejdspladser. Disse effekter – også kaldte dynamiske effekter – er dog meget usikre. Finansministeriet antager ganske vist, at lavere registreringsafgift vil have omtrent den samme effekt på udbuddet af arbejdskraft som en nedsættelse af topskatten. Altså at folk vil ønske at arbejde mere, når bilerne bliver billigere. En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften vil ifølge Finansministeriet øge arbejdsudbuddet med cirka 9.000 personer, primært fordi folk i arbejde vil vælge at arbejde mere.

Men både tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen og nuværende skatteminister Karsten Lauritzen har i svar til Folketinget indrømmet, at regnestykket er teoretisk – der findes nemlig ikke nogen dokumentation for, at det forholder sig sådan. Nedsættelsen af registreringsafgiften tilbage i 2015 blev eksempelvis skønnet til at føre til en stigning i arbejdsudbuddet på 700 personer, men der er ikke avet nogen analyser af, hvorvidt det rent faktisk har været tilfældet.

5. Problem: Slår hul i statskassen
Netop usikkerheden om de dynamiske effekter kan betyde, at forslaget om at sænke registreringsafgiften viser sig at være voldsomt underfinansieret. Registreringsafgiften indbringer hvert år små 20 milliarder kroner. Men regeringen mener, at prisen for helt at afskaffe den kun vil være på omkring 9 milliarder kroner. Resten vil komme tilbage i form af andre skatter, blandt andet fordi folk vil vælge at arbejde mere og betale mere i skat. Når regeringen allerede indregner de effekter i finansieringen, betyder det altså, at der vil mangle penge i kassen, hvis ikke jobeffekterne bliver så store, som regeringen regner med.

Regeringen blev for fire måneder siden spurgt af Folketinget om, hvad det vil koste at sænke registreringsafgiften til 100 procent, og hvor meget af nedsættelsen den forventede at kunne finansiere med dynamiske effekter. Finansministeriet har dog fortsat ikke svaret.