Annonce

Guide til valgaftenen: Midtjylland-Nordjylland

Her er de store persondramaer i de tre storkredse Østjylland, Vestjylland, Nordjylland som man skal lægge mærke til i aften.
Her er de personvalgvalg som vi forudser, der bliver tætte i landsdelen Midtjylland-Nordjylland.
Østjyllands Storkreds
Hos Socialdemoraterne er spørgsmålet om Nicolai Wammen kan holde sit pæne stemmetal for sidst, og evt trække et mandat mere med ind. Og på de yderste mandater kæmpe folketingsmedlem Jens Joel med kandidaterne Daniel Toft Jakobsen og Malte Larsen om et mandat.

Hvor mange personlige stemmer kan Morten Østergaard trække og er det nok til at hive folketingsmedlem Liv Holm Andersen med?

Hvor stor bliver Naser Khader-effekten? Han blev bragt tilbage for at styrke partiets profil, men siden de konservative lancerede stop nazi-islamisme-kampagnen har der været mere eller mindre tavshed.

Hvem bliver den store stemmesluger for Venstre, nu hvor partiet ikke længere har Lykke Friis, der fik 30.000 personlige stemmer ved sidste valg? Det er også et lille internt opgør i Løkke-Jensen striden mellem Lars Løkke-støtten Troels Lund Poulsen og Kristian Jensen-støtten Michael Aastrup Jensen.

Hos Alternativet er der kamp mellem Josefine Fock og Niko Grünbaum. Alternativet har fået rigtig mange vælgere for SF, de radikale og Enhedslisten, hvor øverste kvinde på listen altid er et godt bud.

HVOR MANGE STEMMER FÅR YAHYA HASSAN?
Vestjyllands Storkreds
Bliver Søren Pape valgt? De konservative er gået en lille smule frem de sidste dage, men er det nok til at redde partiformanden en plads i folketinget?

Hvem er mest populær i Venstre, næstformand Kristian Jensen eller politisk ordfører Inger Støjberg? Sidste valg lå de to meget tæt, kun 1000 stemmer. Et godt valg for Kristian Jensen vil være vigtigt argument i en eventuel formandsvalgkamp.

Tager Kristendemokraterne et kredsmandat? Hvis Partiet er i stand til at få lige under 20.000 stemmer – lidt afhængig af valgdeltagelsen – så kan de redde sig et mandat i Vestjylland. Det vil formentlig gå til Ringkøbings viceborgmester Kristian Andersen.
Nordjylland Storkreds
De fire socialdemokrater Rasmus Prehn, Flemming Møller Mortesen, Ane Halsboe og Per Husted kæmper om to, formentlig tre mandater.

Hvordan bliver Søren Gades comeback til dansk politik? Den tidligere forsvarsminister var en kæmpe stemmesluger i Holstebro, men nu er han så flyttet til Aalborg.

Hos Liberal Alliance er der et valg mellem folketingsmedlem Thyra Frank og spidskandidaten til EP-valget Christina Egelund. Frank er måske ikke det mest højtprofilerede medlem af partiets gruppe, men hun er alligevel et kendt navn blandt mange.

Læs også vores vurdering af valgene i Sjælland-Sydjylland
Læs også vores
oversigt over valgene i Hovedstaden

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet