Guld, gullasch og grådighed: Da Danmark blev ramt af millionærfeber
Guld, gullasch og grådighed: Da Danmark blev ramt af millionærfeber
Under Første Verdenskrig skabte spekulation og tvivlsom dåsemad en ny klasse af stenrige gullaschbaroner, der festede, smed om sig med penge og ignorerede al moral. Poul Duedahls nye bog afslører en verden af overdådighed og dekadence – og stiller det ubehagelige spørgsmål: Er vi egentlig blevet klogere?

I august 1914 brød helvede løs i Europa. Første Verdenskrig var en realitet. Soldater i tusindvis blev sendt til fronterne. Krudt og kugler havde de masser af, men de skulle jo også have noget at spise, og her kom Danmark ind i billedet.
Vi gik fri af direkte krigshandlinger, men vi kunne sælge dåsemad til den tyske hær. Gullasch blev en eksportvare, og der var mange penge at tjene.
Slagtere blev til kødgrossister, handelsmænd blev til gullaschbaroner, vekselerere blev til børshajer, og vrede unge mænd med dominerende fædre spekulerede på børsen og blev millionærer i løbet af uger.
Mange af de nyrige kom fra jævne kår, og pludselig befandt de sig i en verden, der var uden de økonomiske, sociale og moralske grænser, der hidtil havde sat rammerne om deres liv.
Afhuggede oksehoveder lå i solen i sommervarmen og ventede på at blive parteret
Det satte dem fri til at gøre, hvad de ville, og de færreste af dem havde vilje og evne til at stå imod. De brugte enorme beløb på strandvejsvillaer, hurtige biler, herregårde, bordeller, spillebuler og overdådige fester.
Nogle havde en rasende trang til destruktion. De smadrede nydelige hoteller, knuste blanke spejlglasruder, trampede på dyrt porcelæn og smed om sig med penge.
De fede tider
Det kan man læse om i Poul Duedahls velskrevne og rigt illustrerede bog med titlen “Minutmillionærer – om gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger”.
Bogen er baseret på en omfattende research, så der er citater fra retsprotokoller, breve og samtidens dagblade.
I sommeren 1915 besøgte en journalist fra Social-Demokraten således et slagteri på en svinsk gårdsplads, hvor afhuggede oksehoveder lå i solen i sommervarmen og ventede på at blive parteret i stedet for i et kølehus.
Ved siden af det træskur, hvor okserne blev parteret ”viser et åbent gammeldags lokum sit ingenlunde indbydende indre … og over det hele hviler en luft, der nok kan få en til at snappe efter vejret”.
Mens soldaterne fik diarré af den stinkende dåsemad, holdt de danske rigmænd opulente fester
Den manglende hygiejne fik ikke eksporten til at stoppe. Mens de danske leverandører blev styrtende rige, fik soldaterne i skyttegravene ”fordærvede pølser, ormefyldte supper og skimlet leverpostej — og flueomsværmet, larvefyldt og midebefængt gullasch”.
Mens soldaterne fik diarré af den stinkende dåsemad, holdt de danske rigmænd opulente fester, hvor gæsterne åd og var berusede fra morgen til aften.
På herregården Bangsbo, der blev købt af en hensynsløs spekulant, der tapetserede et af værelserne med pengesedler, blev der afholdt en fest, der varede en hel uge, hvor der blev skudt til mål efter champagneflasker, hvor flyglet blev smadret og champagnesprøjt drev ned ad vægge og malerier.
Læs også:Med støvletramp og skrårem: Da gadekamp var politik
Som afslutning på festen stillede gæsterne sig i rundkreds omkring en sø i parken, og på et givet tegn ”blev lysestager og kaldelabre kastet i vandet, hvor de forsvandt i det mudrede dyb, mens hurraråbene gjaldede gennem parken”.
Festen var forbi
Da freden kom i 1918, sluttede festen. Oppustede firmaer, banker og mange småfolk, der havde spekuleret i aktier, blev ruineret.
Mange af millionærerne gik fallit. En del havnede i fængsel. Andre begik selvmord.
Vores generation er måske ikke bedre
Nu er det hundrede år siden, det skete, men Duedahl påviser, hvordan perioden satte sig blivende spor i musik, billedkunst, litteratur og kvindefrigørelse, og måske er arven endnu mere omfattende?
Måske var den tids ødselhed blot en forløber for vor tids tankeløse grådighed? Vores generation er måske ikke bedre? Vi pumper den sidste olie op fra jordens dyb. Vi graver de sidste mineraler ud af bjergene. Vi forgifter vandløb og fjorde, og på trods af advarsler fortsætter vi med at leve som baroner i en verden, der er fyldt med ulykker, fattigdom og krig.
Poul Duedahl. “Minutmillionærer – gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger”. Gad 2025
Kommentarer
Hvorfor arbejde, når man kan…
Hvorfor arbejde, når man kan tjene 11.000.000 kr. skattefrit ved at sælge sin ejerlejlighed i København.
Tilføj kommentar