Gule Krifa piver: ”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper”
Gule Krifa piver: ”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper”
Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri bakker op om ordningen, der er forbeholdt virksomheder med overenskomster inden for DA- og FH-området
En ny certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft, som blev førstebehandlet i Folketinget i sidste uge, gælder alene for virksomheder, som har tegnet overenskomst.
Det pindes i lovforslaget ud, at overenskomsterne (Herunder tiltrædelsesoverenskomster) først og fremmest skal være indgået mellem Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) medlemsorganisationer og Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) medlemsorganisationer.
Som eksempelvis Davidsen Landbrug ved Grindsted
Det betyder, at virksomheder, der har tilsluttet sig gule overenskomster indgået mellem Arbejdsgiverforeningen KA (Tidligere Kristelig Arbejdsgiverforening) og Krifa (Tidligere Kristelig Fagforening), som eksempelvis Davidsen Landbrug ved Grindsted, ikke kan opnå certificering - og dermed benytte sig af ordningen.
Det er gule Krifa mildt sagt utilfreds med:
”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper og diskriminerer på et usagligt grundlag. Reelt vil det fastlåse arbejdsgiverorganisationer til at forblive medlemmer hos DA, hvis de ønsker at bruge ordningen. Tilsvarende vil det give FH-fagforeninger særlige fordele og gøre det sværere for konkurrerende forbund at få udbredt deres overenskomster,” siger Jane Heitmann.
Men Jane Heitmann får ingen opbakning fra Dansk Industri:
“Når vi specifikt peger på overenskomster under DA, FH, AC og de offentlige organisationer, er det, fordi vi ved, de indeholder de nødvendige håndtag til at kontrollere og håndhæve ordnede forhold for denne medarbejdergruppe,“ skriver DI-direktør Søren Kryhlmand til netmediet Altinget.
Adm. direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, er helt på linje. Han mener, ifølge Altinget, lovforslaget i sin nuværende form sikrer den “rette balance”.
Danmarksdemokraterne, De Konservative og Liberal Alliance
Danmarksdemokraterne, De Konservative og Liberal Alliance har foreslået, at de gule overenskomster indlemmes i den nye certificeringsordning. Men dét forslag giver DA og DI altså en kold skulder.
USA, Kina og Indien
Den nye certificeringsordningen gør det muligt for virksomheder at hente arbejdskraft fra en række lande uden for EU til en årsløn på mindst 332.000 (2026-niveau).
Ordningen betyder også, at fagforeningerne har lov til at føre kontrol med, at de certificerede virksomheder rent faktisk overholder overenskomsterne.
Læs også:Overvismand går i rette med Berlingske: “Nonsens at kalde det diskrimination”
Lovforslaget blev oprindeligt fremsat under SVM-regeringen, men bortfaldt på grund af folketingsvalget 24. marts.
Ordningen omfatter følgende lande:
USA, Storbritannien, Singapore, Kina (inklusiv Hongkong), Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
Overenskomster, som er omfattet af ordningen
Følgende overenskomster er omfattet af den nye, kommende certificeringsordning:
Overenskomster (herunder tiltrædelsesoverenskomster) indgået mellem FH’s medlemsorganisationer og DA’s medlemsorganisationer, eller virksomheder som er medlemmer heraf.
Overenskomster (herunder tiltrædelsesoverenskomster) indgået af DA’s medlemsorganisationer, eller virksomheder der er medlem heraf, med Akademikernes medlemsforbund.
Overenskomster indgået af hhv. FinansDanmark, Forsikring & Pension, arbejdsgiverforeningen for Gartneri, Landbrug og Skovbrug samt Dansk Håndværk med FH’s medlemsorganisationer.
Overenskomster indgået på det offentlige område af hhv. Finansministeriet eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet, Kommunernes Lønningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med centralorganisationerne, tilsluttede organisationer eller andre organisationer.
Overenskomster indgået eller tiltrådt af enkeltvirksomheder uden for hovedorganisationerne på arbejdsgiversiden med én eller flere af FH’s eller Akademikernes medlemsorganisationer.
Kommentarer
Én ting er, at Krifa er imod…
Én ting er, at Krifa er imod, det giver fint mening. De har alle dage været den trojanske hest i dansk arbejdsmarkedspolitik, så selvfølgelig vil de gerne have åbnet portene.
Men at smølfepartierne ikke engang gider høre på arbejdsgivernes repræsentanter, er da helt sort. Kom nu ind i kampen, de VIL ikke have jeres "hjælp". Forstå det nu.
Mette Frederiksen er…
Mette Frederiksen er pludselig blevet tilhænger af dansk frugtavl og danske grøntsager.
I Polen er lønningerne otte gange mindre i landbruget end i Danmark.
I Tyskland er lønningerne fire gange mindre i landbruget end i Danmark.
Skal man tro radioavisernes reportager.
I få dage havde Brugsen blåbær fra Danmark.
Dagen efter var der blåbær fra Tyskland, Polen og Sydafrika.
Stakkels, stakkels Mette Frederiksen.
Der er kun Enhedslisten momsforslag at støtte sig til!
Danske lønninger skal give de fleste og de længste flyrejser til lønmodtagerne i hele EU.
Røde fagforeninger har gjort Danmark til Europas rigeste lønmodtagere.
Og klimakrisen rammer med tørke måske med nød og næppe danske kornproducenter og mælkebønder.
Men priserne favoriserer heldigvis dansk landbrug der ligger i et tempereret klima.
Til gengæld foretrækker danske lønmodtagere subtropiske lande med og uden hedebølger.
Og frugt og grønt, ja det kan da importeres fra alverdens lande.
Uanset CO2 aftrykket på blåbær fløjet ind fra Sydafrika.
Danske organisationer elsker enhver god handel til egen fordel!
Klimakrisen eksisterer kun i DR1 vejret hver dag klokken 18:50.
I september starter afbudsrejsernes paradis…
Danske organisationer har gjort danske lønmodtagere verdensførende..
Engang var det pavekirken…
Engang var det pavekirken der bestemte alle overenskomster.
Så opstod protestantismen.
Den bredte sig ud over kloden i utallige nye pavekirker.
I Danmark ligner de røde fagforeninger mere og mere udgangspunktet.
Vi alene vide! Thi videnskaben - den økonomiske - i kraft af økonomiske vismænd - kan videnskabeligt påvise det!
Danmark er det rigeste land i verden, hvis vi ser bort fra grundressourcerne!
Havde en socialdemokratisk minister ikke fejlet på et afgørende tidspunkt i historien, ja, så ville danskerne have været rigere end nordmændene.
Danskerne er blevet så rige i dansen om guldkalven, at de rejser overalt i hele verden for at finde det, som de røde fagforeninger tilsyneladende ikke kan give dem.
Tilfredshed i deres liv når de hårdt tilkæmpede ferieuger venter.
I ferien afsøges verdens rigdomme overalt på kloden.
Vi skal hele tiden have det bedste af det bedste!
Lektien som de røde fagforeninger lærer os fra barnsben.
Men alt det der var engang i Danmark forsvandt og findes nu i Indien og Kina og Sydafrika.
Danske varer der engang blev produceret i Danmark, forædlet i Danmark, købt i Danmark, ja, de kan nu kun importeres langt billigere fra den store verden.
Overskuddet på handelsbalancen flyves så bort og spørgsmålet er så:
Er danskerne blevet et lykkeligere folkefærd?
Skolenægtere, mistrivsel blandt de unge, et Europa i brand, et Europa hvor floderne tørster, et Danmark med nye varmerekorder, et politisk liv mere differentieret end nogensinde, og det danske befolkningstal daler hurtigere end de økonomiske vismænd bryder sig om.
En ny oplysningstid behøves! Naturens rigdom efterspørges især af nye store befolkningsgrupper. Men at lægge lufthavnene øde for at opfylde naturens ønsker?
Her står den nyere pavekirke de seneste hundrede år stærkt!
Enkelte unge protesterer i mindre grupper! Det starter som regel langt ude i provinsen langt væk fra vatikanet i København…
Blev du lykkeligere af 19 dages ferie i Thailand?
Hvad er det som de kan i Thailand som de røde fagforeninger ikke kan give dig her i Danmark?
Oplevelser? Hvilke oplevelser?
Nu vil Mette Frederiksen have dansk frugtavl påny….
Pavekirkens paver og kardinaler og præster har sine sikre forordninger…
En ny oplysningstid venter…
Hvilken side skolenægtere, fattigrøve og andet godtfolk står på, ja, det vil tiden vise…
Danskernes rigdom har ført til naturens fattigdom.
Straks mønten i de røde kasser klinger,
Lønmodtageren efter feriebrochurer ringer…
Gule Krifa piver…
Hvorfor findes der ingen ulve på Sjælland?
Svar: Fordi man har den statslige Kastrup lufthavn:
“Safari har gennem tiden lokket danskerne til især Kenya, Tanzania og Sydafrika. Nu tilbyder en dansk forretningsmand et mere autentisk alternativ i Zimbabwe, som han ad omveje selv forelskede sig i.
Lande som Kenya, Tanzania og Sydafrika har gennem årene været populære safaridestinationer for især danske turister, der vil se elefanter og løver i deres naturlige habitat.
Til gengæld er mange populære safarirejser i Afrika mere eller mindre kunstige – og det skal der laves om på. Sådan lyder det fra Johnny Øland, der er bestyrelsesformand i det zimbabwiske safariselskab Amalinda Safari Collection.
”I Sydafrika har de asfalteret veje i bushen for at gøre kørslen nemmere. Derudover spreder de salt ved vandhuller for at tiltrække elefanter og lægger døde dyr ud for at lokke løver til. Det er en ærgerlig tilgang til den smule wildlife, vi har tilbage i verden,” siger Johnny Øland.”
En ulv har i tre forskellige tilfælde opsøgt legende børn i private haver i den vestjyske by Nørre Nebel.
Derfor oprettes endnu en reguleringszone, hvor problemulven kan skydes. Desuden tages termiske droner, der kan lokalisere ulven, i brug.
Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.
Ifølge ministeren er det helt uacceptabelt, at ulven udviser manglende skyhed og reelt opsøger mennesker.
Gule Krifa piver…
Kunne man ikke oprette en…
Kunne man ikke oprette en definition på hvad der kræves for at måtte kalde sig en Fagforening. Det må kunne lade sig gøre lige såvel som titler som advokat, læge m.fl.
F.eks. en medlemsvalgt formand, bestyrelse. Formål. Ret til forhandlinger af overenskomster - osv osv.
Tilføj kommentar