Gule mukker, mens alle andre jubler
Gule mukker, mens alle andre jubler
Krifa kalder vedtagelse af ny certificeringsordning for en “trist dag for demokratiet og organisationsfriheden”, mens FH kalder det “et nybrud og en sejr for den danske model”
Torsdag vedtog Folketinget en ny ordning, der skal gøre det lettere for visse danske virksomheder at hente arbejdskraft fra 16 udvalgte lande uden for EU, når ledigheden i Danmark er lav.
Mens arbejdsmarkedets store organisationer fejrer beslutningen som en sejr for den danske model, er stemningen hos de gule organisationer en ganske anden.
Krifa kalder vedtagelsen “en trist dag for demokratiet og organisationsfriheden”, mens den gule arbejdsgiverforening KA mener, at ordningen “lugter langt væk af politisk studehandel”.
Striden skyldes, at den nye overenskomstbaserede beløbsordning kun bliver tilgængelig for bestemte overenskomstdækkede virksomheder.
Dermed står blandt andre Krifa og Arbejdsgiverforeningen KA udenfor.
Krifa: En manøvre for at holde os ude
Ordningen gælder for virksomheder med overenskomster indgået af medlemsorganisationer i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) samt offentlige overenskomster med medlemmer af FH og Akademikerne.
Der stilles derudover krav om en årlig minimumsløn på 322.000 kroner.
Det har fået Krifa-formand Jane Heitmann til at rette en hård kritik mod både politikerne og arbejdsmarkedets traditionelle hovedorganisationer:
“Desværre har Folketinget nu accepteret at gå på kompromis med såvel organisationsfriheden som god lovgivningsskik, alene for at favorisere FH på bekostning af andre,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Vi har været vidner til et særegent skuespil
Jane Heitmann mener, at det er helt bevidst, at virksomheder med såkaldte gule overenskomster ikke kan benytte ordningen.
Hun betegner ordningen som "en kreativ udført manøvre for at tilgodese bestemte organisationer og udelukke andre":
“Vi har været vidner til et særegent skuespil, hvor FH og DA som de toneangivende under dække af at beskytte lønmodtagerne har formået at få politikerne med på at ændre hidtidig praksis på tvivlsom vis og blokere for klageadgang med det klare formål at fremme egne interesser samt diskriminere frie og uafhængige fagforeninger som Krifa og holde dem uden for indflydelse,” siger hun.
Læs også:Gule Krifa piver: ”Forslaget strider på en række områder mod gængse retsprincipper”
Ifølge Krifa betyder henvisningen til bestemte organisationer, at loven reelt ikke længere stiller alle fagforeninger lige.
Heitmann mener samtidig, at den traditionelle fagbevægelse forsøger at beskytte sin egen position på arbejdsmarkedet:
“Den danske model styrkes ved, at tilbuddet til lønmodtagerne gøres relevant, ikke ved at straffe de frie og uafhængige fagforeninger, hvor flere og flere danskere ønsker at være medlem.”
Flere gule fagforeninger har de senere år oplevet medlemsfremgang – Krifa selv har dog haft medlemstilbagegang fem år i træk.
KA: "Politisk studehandel"
Hos den gule arbejdsgiverforening KA er kritikken mindst lige så hård.
“Det er en trist dag for alle, der går ind for aftalefrihed, selvbestemmelse og ordentlighed på arbejdsmarkedet,” skriver organisationen på Facebook efter vedtagelsen.
KA fremhæver samtidig en tidligere udtalelse fra direktør Karsten Høgild, som beskylder den traditionelle fagbevægelse for at bruge ordningen til at bremse medlemsflugten:
“Det er et forsøg på at redde den traditionelle fagbevægelse fra medlemsflugt og faldende relevans. Det, der fra regeringens side skulle have været reformpolitik, er endt som noget, der lugter langt væk af politisk studehandel.”
Ifølge Høgild har fagbevægelsen gjort sin accept af mere udenlandsk arbejdskraft betinget af, at kun overenskomster med de "rigtige" fagforeninger bliver anerkendt.
3F: Netop derfor er ordningen god
Det er stort set det modsatte billede, der tegner sig hos 3F.
Her er man tilfreds med netop den afgrænsning, som Krifa og KA kritiserer.
3F-formand Henning Overgaard kalder ordningen “en fremragende ordning”:
“Det er meget vigtigt, at ordningen kun kan anvendes af virksomheder med overenskomst med en rigtig fagforening, hvor lønmodtagerne er beskyttet af en hovedaftale med konfliktret, stemmeret og indflydelse,” siger han i en pressemeddelelse.
Ifølge Overgaard kan ordningen ligefrem få flere virksomheder til at indgå overenskomst med en fagforening, der er en del af den traditionelle danske model.
Læs også:Udenlandsk arbejdskraft er også udlændingepolitik
Også FH-formand Morten Skov Christiansen jubler:
“Det her er et nybrud og en sejr for den danske model. Virksomhederne får lettere adgang til arbejdskraft, men ikke en genvej til billig arbejdskraft,” siger han i en pressemeddelelse.
Han fremhæver, at overenskomsten bliver “adgangsbilletten”, mens fagbevægelsen får mulighed for at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkårene bliver overholdt.
Arbejdsgiverne bakker op
Også DA og Dansk Industri støtter den nye ordning.
I en pressemeddelelse kalder DA's administrerende direktør Jacob Holbraad den "en god og balanceret model", fordi virksomhederne får en ny rekrutteringsmulighed, samtidig med at der stilles krav om overenskomst.
Han peger samtidig på, at en faldende europæisk arbejdsstyrke vil gøre det stadig vigtigere for danske virksomheder at kunne hente medarbejdere uden for EU.
Hos DI forventer administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen stor interesse for ordningen.
Organisationen er allerede i gang med at forberede medlemsvirksomhederne på de nye muligheder, siger han i en pressemeddelelse.
De gule fik ikke politikerne med sig
Krifa og KA's protester har imidlertid ikke gjort stort indtryk på flertallet på Christiansborg.
Lovforslaget blev torsdag vedtaget med 92 stemmer for og 18 imod.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder vedtagelsen et vigtigt værn mod dårlige løn- og arbejdsvilkår blandt udenlandske ansatte:
“Med certificeringsordningen får vi i højere grad styr på den arbejdskraft, der kommer ind i landet, og på, at de bliver ansat under ordnede forhold på arbejdspladser med overenskomst,” siger hun i en pressemeddelelse.
Læs også:Lad os få en fartgrænse på motorvejen til dansk arbejdsmarked
Hun peger på, at udenlandske medarbejdere alt for ofte bliver mødt af lave lønninger og dårlige arbejdsmiljøforhold:
“Det skal vi sætte en stopper for, og samtidig er det fornuftigt at have fokus på at hente arbejdskraft fra de lande, som vi har et interessefællesskab med, og som vi handler med,” siger hun.
Også Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har sammen med 3F-formand Henning Overgaard offentligt rost den nye ordning.
Dermed står Krifa og KA efter vedtagelsen tilbage med en ordning, som de mener favoriserer deres konkurrenter, men som både regeringen, et stort flertal i Folketinget, FH, 3F, DA og DI bakker op om.
Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2027.
Kommentarer
Krifa får det sværere, når…
Krifa får det sværere, når der ikke kan komme slaver udefra til dumping løn, og arbejde i landbruget...
Det er altid skønt at høre…
Det er altid skønt at høre de gule fagforeninger pive.
Det er en god lov der er vedtaget.
Når Krifa og KA er ude og…
Når Krifa og KA er ude og beklage sig over loven. Så er det så sikkert som et amen i kirken at loven rammer noget essentielt når det gælder om at beskytte lønmodtageres rettigheder
““Det her er et nybrud og en…
““Det her er et nybrud og en sejr for den danske model. Virksomhederne får lettere adgang til arbejdskraft, men ikke en genvej til billig arbejdskraft,” siger han i en pressemeddelelse”
“Det her er et nybrud og en sejr for danske fødevarer. Virksomhederne får lettere adgang til forbrugerne, men ikke en genvej til billige fødevarer,” siger han i en pressemeddelelse.
Alternativet ønsker danske grøntsager og dansk frugt. Alternativet jubler over gode danske fødevarer, der er usprøjtede og uden brug af gødning og produceret til overenskomstmæssige danske lønninger.
Og tænk aftale nummer to sikrer at danske lønmodtagere kun må købe danske fødevarer.
Eller som de siger hos alle organisationerne: Noget for noget!
Danske fødevarer, danske lønninger, danske forbrugere…
Tænk at danske røde fagforeninger endelige skulle slippe af med deres dobbeltmoral.
At deres medlemmer er tvungne til at betale hvad danske fødevarer reelt koster!
Uden alle tilskuddene fra EU.
Regelbaseret danske fødevarer!
Kun de gule fagforeningsmedlemmer kan kæbe hvad de vil…
Thi de er jo ikke bundet af reglerne. Kun deres egne overenskomster…
Frie fagforeninger eller statsstyrede foretagender…
I Danmark jubler vi over den danske model, men Alternativet ville få meget mere ud af den norske model, hvis man vil sikre dansk frugt, danske grøntsager, danske fødevarer og den stopper de røde fagforeningers hykleri ( danske lønninger, men billige udenlandske varer)
Norge:
Den norske fødevarepolitik (ofte omtalt som matpolitikk i Norge) har som overordnet mål at sikre nok, tryg, sund og varieret mad af god kvalitet til hele befolkningen.
Politikken dækker hele værdikæden fra "jord og fjord til bord" og er tæt forbundet med landbrugs-, fiskeri- og sundhedspolitikken.
1. Fødevaresikkerhed og selvforsyning (Matsikkerhet)Norge har historisk set en lavere selvforsyningsgrad for landbrugsvarer end mange andre europæiske lande på grund af klimaet og det bjergrige terræn. Derfor er et af de absolut vigtigste mål at opretholde et aktivt landbrug over hele landet.
Beredskab og selvforsyning: Den norske regering har stort fokus på at øge selvforsyningsgraden og styrke beredskabet mod uforudsete globale kriser eller klimaforandringer.
Høje subsidier og importbeskyttelse: For at beskytte det nationale landbrug og sikre spredt bosætning yder staten betydelig økonomisk støtte til de norske landmænd, kombineret med toldbeskyttelse på en række fødevarer.
2. Tryg mad og kontrol (Mattrygghet)Norge har nogle af verdens strengeste regler for fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.Mattilsynet: Det statslige organ Mattilsynet (det norske fødevaretilsyn) kontrollerer alt fra dyresundhed og plante- og foderproduktion til den færdige mad i butikker og restauranter.
Lavt antibiotikaforbrug: Norge udmærker sig internationalt ved at have et ekstremt lavt forbrug af antibiotika i både kødproduktion og lakseopdræt.
3. Ernæring, folkesundhed og nye kostrådDen norske ernæringspolitik skal gøre det lettere for forbrugerne at tage sunde valg i hverdagen.
Nye kostråd: Det norske Helsedirektoratet lancerede opdaterede officielle kostråd. Disse lægger stor vægt på en overvejende plantebaseret kost, flere fuldkornsprodukter, fisk samt et markant reduceret indtag af rødt og forarbejdet kød.
Bæredygtighed i kosten: Som noget relativt nyt integrerer de nyeste anbefalinger både menneskers sundhed og planetens miljømæssige bæredygtighed.
Høje priser: På grund af høje toldmure og begrænset udenlandsk konkurrence har Norge nogle af Europas absolut højeste fødevarepriser, hvilket jævnligt diskutteres i offentligheden.
Nordmænd kan være moralske, men på grund af landbrugspolitikken ikke dobbeltmoralske!
Danske lønmodtagere ønsker gode lønninger, men et frit marked, hvor madvarer produceret i udlandet uden overenskomster (og derfor superbillige) er det mest almindelige købsvalg, når vores lønninger omsættes i forbrug.
Dobbeltmoralsk så det batter!
Gule fagforeninger ved man hvor man har.
Alternativets ønsker for dansk landbrug kræver en norsk statslig model…
Lønmodtagere skal tvinges til at købe danske overenskomstbelagte fødevarer…
Fedtemøget i danske farvande står og falder med prisen på lønningerne.
Jo højere lønninger, desto mere fedtemøg!
Kun gødning og pesticider kan optimere lønningerne!
Alle andre parametre er for længst indkorporeret i produktionssystemerne…
Nær sprøjteforbudet kommer så fastfrys de danske lønninger i landbruget..
Det er den eneste måde hvorpå forbuddet kan financieres..
De danske fagforeninger har nu sagt A, nu kommer B…
Den norske model…
Realitetsmodellen.
Venstre sidder med ved bordet …
Snart mukker de røde…
Alternativet ved så meget bedre..
Store mængder arbejdskraft skal der til for et moderne bæredygtigt landbrug…
Og forbrugerne (de røde lønmodtagere) må betale prisen om de vil eller ej…
Landbruget har jo heller ikke noget valg…
Det var folketingsvalgets tale:
““Det her er et nybrud og en sejr for den danske model. Virksomhederne får lettere adgang til arbejdskraft, men ikke en genvej til billig arbejdskraft,””
Nu mangler vi så den norske model, der sikrer indtjeningen, så virksomhederne har råd til at betale “den ikke billige arbejdskraft”.
Alternativet længe leve…
De røde fagforeninger er allerede hoppet frivilligt i sækken…
Et lille hop for en fagforening, men et kæmpe spring ind i fremtiden for et plantebaseret dansk fødevareproduktion…
Ny certificeringsordning:…
Ny certificeringsordning: Danske lønmodtagere skal fra 1. januar købe danske landbrugsvarer. ID-kortet giver kun adg@ng til danske fødevarer.
Tilføj kommentar