Gyldal: Alt under 30 procent er uacceptabelt

Han blev kommunalvalgets topscorer, og ifølge ham selv skete det, fordi Socialdemokraterne i Herlev har formået at give vælgerne svar på de nære hverdagsting. Det skal Socialdemokraterne også på nationalt niveau, hvis partiet vil tilbage over 30 procent.
Foto: Mette Schmidt Rasmussen

Der er mange ord, som knytter sig til Herlevs nyvalgte borgmester Thomas Gyldal Petersen. Blot for at nævne et par eksempler, så kan en mindre research på det store internet blandt andet byde på beskrivelser som højrefløjssocialdemokrat, topscorer - fordi han fik 35 procent af stemmerne i Herlev - partiskadelig og vestegnsborgmester. Selvom Herlev jo ikke er en del af Vestegnen, ifølge Thomas Gyldal selv. Herlev er Herlev.

Og han mener ikke, at han er partiskadelig, selvom han godt er klar over, at mange efter miseren om betalingsringen forbinder ham med kritik af partiledelsen. Men… Det handler om, at partiet er større end det, der er her og nu. Medlemmer, politikere og ministre er bare på gennemfart, og de har alle fået noget i arv, som de skal passe på. Derfor kan man heller ikke være 20 procent bekendt:

”Vi gør det ikke godt nok lige nu. Og jeg har klare forventninger til ledelsen om, at det gør de noget ved. Som socialdemokrater er vi da nødt til at sige, hvad vi mener. Er det partiskadeligt? Nej, det ville da først være partiskadeligt, hvis vi holdt vores kæft og ikke gav vores mening til kende.”

Socialdemokratisk idyl
Thomas Gyldal Petersen er født, opvokset og bosat i Herlev, som ligger cirka 13 kilometer fra Københavns centrum. Han har aldrig – aldrig - boet uden for Herlev. Heller ikke da han studerede statskundskab på Københavns Universitet. Og hvorfor skulle han?

Ifølge Thomas Gyldal har Herlev det hele: et rigt foreningsliv, stærke fællesskabsinstitutioner og masser af alment boligbyggeri. Det er nærmest, hvad man kan kalde socialdemokratisk idyl. For Herlev har, i en tid hvor svage grupper i høj grad ender sammen i boligblokke i Brøndby og de stærke rykker ind i ejerlejligheder på Østerbro og Frederiksberg, formået at forblive social mangfoldig:

”Vores boligområder skal være socialt bæredygtige. Det sker ikke ved, at folk, som har vanskeligheder, bor sammen. Nej, de skal bo ved siden af folk, som står op hver morgen og går på arbejde. Så de børn, der vokser op i vanskelige familier, kan spejle sig selv i kammeraterne og se, hvordan livet også kan være.”

Akkurat som det var i Thomas Gyldals eget barndomskvarter, hvor der blandt velfungerende lønmodtagerfamilier også boede misbrugere og psykisk syge. Forskellighederne til trods, så havde boligbyggeriet et fællesskab, som gjorde, at uanset om man var oppe eller nede, så havde alle en plads.

Tilbage på to ben
”Kernen i socialdemokratisk politik er jo, at hvor liberalisterne mener, at hvis bare vi giver den enkelte den ultimative frihed, så gør vi den enkelte så stærk som mulig. Der siger jeg: næ… Der skaber du i stedet en masse, som taber. Vores model er at bruge fællesskabet som løftestang.”

For det er ikke nødvendigvis de rigeste, der får de klogeste børn, mener Thomas Gyldal. Og skal man have udnyttet alt talent i samfundet, så er det bydende nødvendigt at få udviklet nogle fælles rammer, hvor alle danskere kommer med. Ellers ryger talentet på gulvet, og mulighederne for et bedre liv, ja, et bedre samfund går tabt.

Det er i høj grad den fortælling, som Socialdemokraterne ikke har haft mulighed for at kommunikere, siden de kom til magten i 2011. Det sorte hul i statskassen efter VKO var ifølge Thomas Gyldal så altdominerende, at debatten om skole og sygehus druknede. Selv ikke engang i arbejdet med tilvejebringelsen af et økonomisk råderum, har partiet formået at fortælle, at råderummet skal bruges til det velfærdssamfund, hvor alle kan blive holdt oppe. Det er ifølge Thomas Gyldal, derfor vælgerne vender partiet ryggen:

”Socialdemokraterne har den største udfordring i Folketinget, fordi vi både skal give svar på, hvordan vi tjener penge, men også på, hvordan vi ønsker at bruge vores penge. Højrefløjen har kunnet nøjes med det første, venstrefløjen med det sidste. Vi blev efter valget fanget i det første, og vi endte med at stå på et ben.”

Johannes fremmarch er S’ svaghed
Hvis Socialdemokraterne på landsplan skal tilbage over 30 procent, så skal partiet være langt bedre til at gå tæt på og forklare, hvad det er for nogle ambitioner, Socialdemokraterne har for det hverdagsliv, danskerne lever, mener Thomas Gyldal:

”Prøv og hør, når det er lykkes for Socialdemokraterne i Herlev at få knap 60 procent af stemmerne, så er det fordi, vi har givet de svar. Og det er ikke det samme partiet skal levere nationalt, men vi skal blive langt bedre til at gå sammen og få skabt de der billeder i fællesskab.”

Thomas Gyldal begynder stille og roligt at hæve stemmen. Han rykker gentagne gange stolen nærmere og rømmer sig, så diktafonen kan få det hele med:

”Hvis folk faktisk begynder at tro på, at SF eller Enhedslisten overhovedet har nogle svar på, hvordan vi ikke kun bruger penge, men også skaffer dem, så er det jo ikke deres skyld. Så er det vores skyld. Så er det fordi vi ikke kan give vælgerne en forklaring på, hvad fanden det er, vi vil.”

Han synes, det er beundringsværdigt at se Johanne Schmidt-Nielsen storme frem, men på trods af rosen kan han ikke andet end bemærke, at fremmarchen sker på baggrund af hans eget partis svaghed.

Giv dem det, de forventer
Derfor skal der nogle fælles løsninger på bordet, som lever op til danskernes forventninger, siger han. Ellers ender Socialdemokraterne i graven:

”Danskerne er jo grundlæggende båret af socialdemokratiske værdier, og jeg tror for så vidt, at 80 procent af danskerne støtter vores samfundsmodel, hvor de fælles institutioner bærer. Men vi ser jo, at flere og flere for eksempel vælger folkeskolen fra, fordi det ikke lever op til deres forventninger. Fortsætter den udvikling, har vi tabt.”

Tabet vil ifølge Thomas Gyldal betyde, at Danmark ender med at være et ulige samfund, hvor danskerne bor sammen i homogene enklaver, og hvor den stærkeste rykker frem, mens den svage bliver på bunden:

”Styrken ved det danske samfund er, at vi faktisk mødes, går i skole og arbejder på tværs af sociale, etniske og økonomiske skillelinjer. Og når folk vælger vores fællesskabstilbud fra og dermed svækker opbakningen, deltagelsen og betalingsvilligheden, så er det ikke, fordi de er dumme. Så er det fordi vi ikke giver dem det, de forventer. Det skal vi, hvis vi vil vinde.”

Netavisen Pio vil igennem en række portrætinterviews forsøge at finde ud, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Interviewet med Thomas Gyldal Petersen er nummer seks i rækken.

Læs her tidligere interview med:
Jesper Petersen
Mette Gjerskov
Knud Heinesen
Claus Jensen
Jacob Bundsgaard


Flere artikler om emnet

Annonce