Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger op til, at gymnasier skal kunne tjekke gymnasieelevernes private computere efter en eksamen, hvis der er mistanke om snyd. Gymnasiet skal have adgang til alle filer på elevens computer – billeder, e-mails, søgehistorik og korrespondancer på de sociale medier.

”Det er at gå langt over stregen, når ministeren forlanger, at man skal kunne tjekke helt privat indhold på elevernes computere. Man skal huske, at det er under én promille af eleverne, der snyder, så jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner,” siger uddannelsesordfører Annette Lind (S).

Fri adgang til elevernes konti på sociale medier
Bekendtgørelsen er en del af Gymnasiereformen fra 2016, som en bred forligskreds står bag. Det er imidlertid ministerens opgave at udforme bekendtgørelsen alene – selvom den dog skal afspejle gymnasieaftalen. I udkastet til den nye bekendtgørelse, som nu er i høring, står:

”Det er en forudsætning for, at eksaminanden kan anvende digitale hjælpemidler, herunder computere, ved prøven, at eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers indhold, søgehistorik, logfiler mv. samt eksaminandens anvendelse af materialer, konti på sociale medier mv. på internettet med henblik på udredning af formodning om snyd eller andre brud på eksamensreglerne.”

Det står også beskrevet i udkastet, at det vil være en betingelse for, at eleven kan anvende sin egen computer til eksamen, at der gives tilladelse til, at skolen efterfølgende må gennemtjekke alt indholdet herpå.

I strid med Menneskeskerettighedskonventionen
Forslaget møder voldsom kritik – og ikke blot fra politiske kredse. Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderer, at det kan være i strid med menneskerettighedskonventionen, som er implementeret i dansk lov og som sikrer, at ”enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Myndighederne må kun lave indgreb i den rettighed, hvis det er ”nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd,” skriver Dagbladet Information.

Han understreger, at man selvfølgelig gerne må opstille vilkår for at gå op til eksamen, men at "det, man lægger op til her, virker helt overdrevet."

En gammeldags og sortsynet minister
Annette Lind forklarer, at da man lavede Gymnasiereformen i 2016, opstillede man et helt katalog med sanktionsmuligheder for at modarbejde eksamenssnyd, men at Riisager med dette forslag går markant længere end det, forligskredsen blev enige om. Der eksisterer allerede forskellige programmer, som kan tjekke, hvad eleverne foretager sig på deres computer under eksamenssituationen, men uden at skolerne dermed har adgang til alle elevens private filer.

Det er en gammeldags og sortsynet minister, jeg kan næsten ikke kritisere hende hårdt nok for det her.

”Vi er en bred forligskreds i Folketinget, som synes, at det her er helt hen i vejret. Der er under én promille af de studerende, som snyder – det er ministeriets egne tal, og tendensen er faldende. Det er en gammeldags og sortsynet minister, jeg kan næsten ikke kritisere hende hårdt nok for det her.”

Ministerens bekendtgørelse har mødt voldsom kritik i de sidste uger af en utilfreds gymnasieforligskreds, som mener, at ministeren kører sit eget løb, løber fra aftaler og ikke formår at afspejle gymnasieaftalen i bekendtgørelsen. Venstres uddannelsesordfører Anne Matthiesen kaldte i forrige uge ministerens beslutning om, at eleverne ikke må bruge internet til eksamen for ”et tillidsbrud.”