Gymnasier skal teste karakterfrie klasser

Undervisningsministeriet har fra 1. august igangsat et forsøg med karakterfrie klasser på 15 af landets gymnasier. Erfaringerne peger allerede i den rigtige retning.
Det nye skoleår starter for en række nye gymnasieelevers vedkommende med udsigten til et år fri for karakterer. Fra den 1. august 2017 starter 15 af landets gymnasier et forsøg med karakterfrie klasser i 1.g. Målet er at finde ud af, om eleverne vil være mere opmærksomme på, hvordan de kan forbedre sig, hvis karakterer bliver erstattet af feedback.

Det er ikke første gang, at Undervisningsministeriet giver dispensation til skoler, der vil lave forsøg med karakterfrie klasser. I 2014 startede Odder Gymnasium en forsøgsklasse, og i 2015 fik Øregård Gymnasium dispensation fra at give standpunktskarakterer til en 1.g-klasse. Og flere andre gymnasier rundt om i landet har lavet forsøg med at trække karaktererne ud af undervisningen.  

Et opgør med præstationskultur og de ‘sikre svar’
På Odder Gymnasium har de arbejdet med karakterfri klasser siden 2014, og erfaringen peger i den rigtige retning. Det fremgår af Odder Gymnasiums hjemmeside, at nogle af begrundelserne for at begynde forsøget var en bred oplevelse hos lærerne af, at der var nogle negative tendenser hos eleverne på grund af karaktergivningen. De oplevede, at eleverne holdt sig tilbage med at deltage aktivt i den daglige undervisning af frygt for at ‘skyde forbi’, og at de holdt sig til sikre svar, når læreren stillede spørgsmål til klassen.

Præstationskulturen, som Odder Gymnasium med sit forsøg håbede at kunne gøre op med, er noget vi - her på Netavisen Pio - tidligere har behandlet. Katrine Kristensen og Theodor Gjerding fortalte i artiklen “Man kan ikke være supermand hver dag” om en oplevelse af, at kravet om at præstere drev dem ud i nogle situationer, hvor de mistede følelsen med dem selv.

Katrine Kristensen udtalte i den forbindelse til Netavisen Pio “Jeg har ladet min identitet bygge sig op omkring det, og være styret af, om mine evner til at præstere og tilfredsstille andre har været gode nok. Jeg har gerne villet leve efter normen.”

Rektor Lars Bluhme sendte et brev ud til forældrene til de elever, som skulle starte i 1.y efter sommerferien i 2014. Klassen var blevet udvalgt til at deltage i et forsøg med karakterfrihed. I brevet stod blandt andet: “Hen over sommeren har der i dagspressen været flere artikler vedrørende karakterer og motivation i gymnasiet. I mange af artiklerne fremhæves det, at der er en stigende tendens til, at elever fokuserer mere på præstation og karakterer end på faglig læring. Det er også en tendens, som vi på Odder Gymnasium både kan genkende og er meget opmærksomme på.”

Karakterfrie klasser er kommet for at blive
Med det fokus startede Odder Gymnasium sit forsøg med karakterfrihed, og allerede i 2015, kunne DR så fortælle, at den karakterfrie klasse i Odder præsenterede et højere gennemsnit i mundtlig matematik end gennemsnittet i resten af landet. Klassen fik et gennemsnit på 8,1, hvilket oversteg landsgennemsnittet på 7,2.

I år blev 3y studenter, efter tre års forsøg med karakterfri undervisning. Med et karaktergennemsnit på 7,8, er rektor Lars Bluhme tilfreds med forsøgets foreløbige resultater. Han udtaler til Århus Stiftstidende:Konklusionen er, at det i hvert fald ikke har skadet de endelige karakterer, at eleverne ikke har fået karakterer for deres afleveringer løbende.”

Skolen er nu igang med at evaluere forsøget, og selvom det umiddelbart stadig handler om karakterer i sidste ende, så har Odder Gymnasium oplevet en udvikling blandt undervisere på skolen. Flere lærere har taget karakterfriheden til sig, og erstattet karaktererne i undervisningen med feedback og evaluering.

Derfor har Odder Gymnasium også takket nej til at blive en del af det nye forsøg. De karakterfrie klasser er nu blevet normen på gymnasiet, og derfor ville det være et tilbageskridt, hvis gymnasiet endnu engang skulle indgå i en forsøgsgruppe, udtaler rektor Lars Bluhme til Århus Stiftstidende.

Årsagen er, at et vilkår for forsøgsgymnasierne er, at der skal være en kontrolklasse at sammenligne med, som i løbet af året får karakterer. Derfor ville det være at rulle udviklingen tilbage på Odder Gymnasium. De fortsætter i stedet med karakterfriheden i løbet af året i de fleste klasser.

Karakterer blokerer for læring
Også på Øregård Gymnasium har målet været at sætte eleverne fri til læring. De startede i 2015 et forsøg med karakterfrie klasser i 1g. I et indlæg på Altinget.dk, fortalte rektor Pia Nyring tilbage i 2015 om gymnasiets motivationer for at starte et karakterfrit forløb.

“For eleverne bliver karaktererne de væsentligste vidnesbyrd om, hvorvidt de som mennesker er dygtige og dermed gode nok eller mindre dygtige og dermed ikke gode nok. Karaktererne fylder en stigende del af elevernes bevidsthed i deres tid på gymnasiet, fordi de så at sige bliver de centrale identitetsmarkører for den enkelte elev (gælder for både drenge og piger), hvilket i en læringsoptik leder til den bekymrende tendens, at eleverne ikke tillader sig selv at begå fejl, at slå skæverter eller at stille de "dumme" spørgsmål,” skriver hun.

Fremtiden kalder på ’formativ feedback’
Både Odder Gymnasium og Øregård Gymnasium har på forskellige måder erstattet karaktergivningen med løbende evaluering af elevernes indsats i det faglige rum og deres arbejde. Det sker eksempelvis i ugentlige refleksionssamtaler mellem faglæreren og eleven på Øregård Gymnasium.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA har undersøgt, hvordan ungdomsuddannelserne i Danmark bruger det, som kaldes ’formativ feedback’. Formativ feedback dækker over, at eleven i stedet for en karakter får en uddybende tilbagemelding om hans arbejde. En elev i dansk finder eksempelvis i en evalueringssamtale med sin lærer ud af, at han skal bruge mere tid på at træne sine kommaer. Sammen finder eleven og lærer en form, som eleven kan bruge. I stedet for et enligt tal, får eleven en uddybning af, hvad han har gjort godt, og hvad han kan blive bedre til. 

EVAs rapport viser, at ungdomsuddannelserne allerede i høj grad har fokus på de måder, som den fremadrettede feedback kan hjælpe eleverne til at blive dygtigere. De bruger blandt andet klare målsætninger og inddragelsen af elever, så eleverne i arbejdet med feedbacken kan møde hinanden i øjenhøjde, og på begge sider blive dygtigere.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook