Gymnasiernes popularitet kan være vejen til flere faglærte

Vi har et problem i Danmark. Alt for få tager en erhvervsuddannelse. Alt for mange vil gymnasiet. Selvom håndværksmestre og industri råber på faglærte
Erhvervslivet råber på flere faglærte unge. Derfor er der ingen tvivl om, at erhvervsskolerne skal styrkes. Men samtidig bør vi gøre samspillet mellem gymnasier og erhvervsskoler langt bedre. Ikke alene med kombinationsuddannelser. En påbegyndt gymnasial uddannelse bør i langt højere grad kunne bane vejen til en erhvervsuddannelse.

Det handler om image

Der er slet ingen tvivl om, at vi først og fremmest skal løse dette problem ved at forbedre erhvervsskolerne – både indholdsmæssigt og omdømmemæssigt. Det kræver først og fremmest en regering, der stopper besparelserne på erhvervsuddannelserne og oprigtigt forstår at værdsætte dem. Men i stedet for at tale de gymnasiale uddannelser ned og fortælle, hvor galt ungdommens uddannelsesvalg er, skal vi udnytte og glæde os over enhver ung, der rent faktisk er motiveret for at drible videre på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Det handler i høj grad om det sociale miljø, om festerne, studieturene og traditionerne på uddannelserne.

Gymnasierne har – som det er nu - et stærkt image blandt de unge. Det handler i høj grad om det sociale miljø, om festerne, studieturene og traditionerne på uddannelserne. Man kan ikke fortænke den unge mand eller kvinde, der bliver tiltrukket af det. Og derfor må udfordringen være at bygge bro mellem de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser, snarere end at bebrejde ungdommen deres valg. Selvfølgelig samtidig med at vi styrker erhvervsskolerne.

Hvad med samtænkningen

Samtænkningen mellem erhvervsskolerne og gymnasierne kan forbedres. Det har der længe været fokus på, og meget tyder da også på, at nye kombinationsuddannelser fungerer fint. Ligesom alle forsøg med at lægge ungdomsuddannelserne på samme matrikel viser gode resultater. Men hvad der er sparsomt fokus på, er overgangen fra gymnasie til erhvervsskole. Det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, hvor absolut flest af de der påbegynder rent faktisk også fuldføre. 84 pct. af de unge, der starter på en stx uddannelse ender med en studenterhue i hånden. Men selvom så mange klarer sig godt, er der også en gruppe tilbage, der må opgive at få en studentereksamen. Og gruppen er langt større, hvis man tager de øvrige gymnasiale uddannelser med. Derfor bør vi gøre overgangen fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsfaglig uddannelse mere smidig. Det samme gælder de unge, der rent faktisk får studenterhuen på hovedet.

Det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse, hvor absolut flest af de der påbegynder rent faktisk også fuldføre.

Studievejlederne på gymnasierne har i den grad fokus på, at de unge skal finde en videregående uddannelse efter studentereksamen. Det er helt rimeligt. For det er sådan set pointen med gymnasiet. Men også her kan vi gøre den erhvervsfaglige uddannelse til et karrierevalg på lige fod med statskundskab, sygeplejerske- og læreruddannelsen.

Alle sejl skal sættes til

Nok er det omkostningsfuldt at unge tager to ungdomsuddannelser. Men på den lange bane er det en større økonomisk udfordring, at vi i samfundet mangler faglærte. Ikke mindst set i lyset af, at hver 10. unge i dag ikke har gennemført en videregående uddannelse 10 år efter de afsluttede gymnasiet.

Der er et stort potentiale i at skabe bedre samspil mellem ungdomsuddannelserne – uden at gøre det til et A og B-hold.

Alle sejl skal sættes til i kampen for flere unge uddannet fra de danske erhvervsskoler. Men vi må aldrig glemme, at hver eneste ung der gennemfører en ungdomsuddannelse er en positiv historie. Der er et stort potentiale i at skabe bedre samspil mellem ungdomsuddannelserne – uden at gøre det til et A og B-hold. Men derimod et samspil, som kan sikre de faglærte unge, som det danske samfund mangler og kommer til at mangle i fremtiden.

Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet 


Kommentarer fra Facebook