Gymnasiet har sejret ad helvede til - godt!

Hvor bedsteforældrene var ufaglærte tog vi en uddannelse, og nu sender vi vores børn på universitetet til en vellønnet lys fremtid uden tungt og beskidt arbejde.

Sådan har det været i mange arbejderhjem, hvor uddannelse var klassekamp, og hvor det hele handlede om, at give den næste generation de muligheder, der ikke var en selv forundt.

I eliten vil der altid være flest af dem, som har arvet formuer og netværk, men som til gengæld savner den energi, det kræver at komme til tops på egen hånd.

Men vi er ikke som i England, hvor overklassens kostskoler er en adgangsbillet til magt.

Bare tag vores sidste mange statsministre. Nærmest uden undtagelse er de kommet fra middelstanden eller fra små kår.

Det kan vi med rette være stolte over.

Den danske drøm er gået i stykker

Den store succes i uddannelsessystemet er det almene gymnasium, stx som skarpt efterfulgt af hf på få årtier, er blevet ungdommens suverænt foretrukne uddannelse.

Alligevel er der noget, som er gået i stykker.

Resultatet er et uddannelsessystem, der modsat resten af velfærdsstaten fungerer som en omvendt Robin Hood

Vi er vågnet brat fra den amerikanske drøm, hvor arbejdsmanden bliver direktør, og som i årtier var noget, der oftere skete i Danmark.

Trods verdens mest generøse SU og fri og lige adgang til de fleste uddannelser, er den sociale mobilitet gået i stå.

Resultatet er et uddannelsessystem, der modsat resten af velfærdsstaten fungerer som en omvendt Robin Hood, hvor de mest privilegeredes børn får flest af fællesskabets ressourcer.

Erhvervsskolerne fravælges af de ressourcestærke

For gymnasiernes succes har en skyggeside.

Måske fordi det er her politikerne og journalisternes egne børn uddanner sig, så har prioritering af erhvervsuddannelserne manglet.

Resultatet er, at de ressourcestærke elever fravælger erhvervsuddannelserne

Man skal ikke tale håndværkeruddannelserne ned, men det er korrekt at konstatere, at erhvervsskolerne oftere befinder sig i grimmere og mere nedslidte bygninger, og at de pålægges at løfte flere sociale og integrationsmæssige problemer end gymnasierne.

Resultatet er, at de ressourcestærke elever fravælger erhvervsuddannelserne. Om ikke andet, så fordi gymnasiet giver muligheden for at udskyde de svære uddannelsesvalg.

Derfor er der grund til at tage positivt imod undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) ambitiøse forslag om en udvidelse af gymnasiet.

Alle unge skal møde Clement Kjersgaard

Løsningen må ikke blive at forringe gymnasierne, men derimod bygge på deres succes. Især alt det udenom undervisningen.

Selvfølgelig trækker festerne og fællesskabet sikkert mere end obligatoriske morgensamlinger og prøvevalg.

Demokratisk dannelse sker også med hænderne, men lige nu er det eksempelvis sådan, at det er på gymnasierne, at der er ungdomspartier og paneldebatter op til valgene.

På erhvervsskolerne må eleverne finde deres viden om politik på TikTok

Det er gymnasierne, der inviterer Clement Kjersgaard til at holde oplæg.

På erhvervsskolerne må eleverne finde deres viden om politik på TikTok.

Sådan behøver det ikke at være på den nye epx-uddannelse. Håndteret korrekt, vil det uden at gå på kompromis med fagligheden, give mange flere unge adgang til de goder, der med rette har gjort gymnasiet populært.