Håndbold-had er en elitesport

Eliten kigger nedladende på håndhold, som en underlødig andenrangs-sport, der bedst beskrives som tidsfordriv for provinsens landsbytosser.
Foto: Dansk Håndbold Forbund
De elitære smagsdommere hader sporten af et knap så godt hjerte og bliver provokeret, så blodtrykket stiger eksplosivt ved andre menneskers håndbold-begejstring.  

Så godt som alt er galt ved håndbolden: Musikken er alt for høj og alt for technoagtig, der lugter langt væk af bølgepomfritter, der er konstant slutrunder hele tiden, fjernsynet viser at alt for meget håndhold, harpiks på fingrene er ad, klappepølser er værre end vuvuzela’er, der bliver scoret mål hele tiden, spillerne er rene amatører, der ikke engang kan leve af deres sport og værst af alt, så er sportsgrenen opfundet i lilleputnationen Danmark. Vi må altså forstå, at sporten er lille, mens hadet er stort.

Og for at gøre det hele være, så blev VM-finalen i år spillet i hosekræmmernes højborg i Herning

Og for at gøre det hele være, så blev VM-finalen i år spillet i hosekræmmernes højborg i Herning, hvilket kun bekræfter at sporten er for landsbytosser og fjeldaber.



Konklusionen er, at håndboldkulturen er så underlødig, bondsk og det modsatte af sofistikeret, at eliten betragter den på niveau med Jensens Bøfhus (Hvor jeg personligt har spist med stor fornøjelse masser af gange):

 

For eliten er håndbold topmålet af lavkultur.

Håndbold-begejstringen er benzin på hadets bål

Mange af de elitære smagsdommere er dedikere fodbold-elskere, der allerhelst vil have håndbold forbudt eller bare forbudt på fjernsyn. Væmmelse kravler først op i spiserøret, når de hører - at der udover de 15.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen i Herning - i gennemsnit var 2,74 millioner danskere der fulgte Danmarks VM-finale mod Norge hjemme fra tv-skærmen.

Det overgår ifølge DR Medieforskning EM-finalen i fodbold i 1992, hvor godt 2,6 millioner så med på TV2, der viste kampen dengang.

Det handler altså om ranking og hierarki

Den overvældende interesse for sporten er dog kun benzin på hadets bål.  Den hånlige håndbold-frustration fortsætter kun, når meningsdanner og selvudnævnt fodboldelsker Mikael Bertelsen på baggrund af sportssitet Total Sportek (Målt på 13 parametre) beskriver, hvordan sporten kun er verdens 22 mest populære sport på niveau med snooker og brydning. Det handler altså om ranking og hierarki.

En sportsgren kan øjensynligt kun være verdensklasse, hvis hele verden og Mikael Bertelsen kigger med. Jeg ved ikke med Bertelsen, men de milliarder af mennesker, der elsker kattefilm på YouTube gør ikke mig til fan.

En kættersk tanke: fodbold og håndbold indenfor samme nation

Placeringen på ranglisten hos Sportek (Som i øvrigt kan anbefales, hvis du gerne vil finde billeder af lækre kvindlie dommere og kvindelige tilskuere) er næppe nogen stor overraskelse. Selvom jeg har brugt utallige timer som spiller, træner og dommer i en håndboldhal, så er der ingen tvivl om, at VM i fodbold er en langt-langt-langt større begivenhed.

Jeg kan selv bruge flere måneder på at hidse mig selv og min 4-årige søn op til en god slutrunde i fodbold

Jeg elsker både håndbold og fodbold. Jeg kan bruge flere måneder på at hidse mig selv og min 4-årige søn op til en god slutrunde i fodbold. Det er imponerende, når hele verden kigger med, når individualisterne folder sig ud og seertallene bimler op i det røde felt. Men hvorfor skal den begejstring omsætte sig til et ubegavet had mod andre sportsgrene? Hvorfor skal den få umiddelbart intelligente mennesker til at ty til spot og spe? Det minder lidt om barnet, der ikke får lov til at spise på McDonalds hver aften.

Det minder lidt om barnet, der ikke får lov til at spise på McDonalds hver aften

Mit grundlæggende spørgsmål er ’What is the point’? Selvom der er mange flere penge i fodbold og tennis, så betyder det jo ikke, at alt alle andre sportsgrene er latterlige og åndsvage. Måske man skulle droppe cowboy-retorikken og i mangfoldighedens navn beslutte, at der plads til flere sportsgrene i vores lille landsbyland?

En stor sport i et lille land

Vi skal da hylde guldvindernes præstation og vi kan altså godt tillade os en msule tolthed over at have opfundet en sport (Tyskerne tager dog også æren), der i kølvandet på kommunalreformen fik etableret haller over hele landet, stiller med tusindvis af frivillige og i årevis har bidraget enormt til styrkelsen af foreningskulturen over hele Danmark. I mindre byer som Bjerringbro, Voel, Tvis, Fredericia, Gudme, Stoholm, Virum, Skjern, Skanderborg og Viborg gør håndbolden en kæmpe stor forskel. Det er da en succeshistorie.

Behovet fra smagsdommere og elite til at udråbe håndhold som provinsielt, lavkultur og småt vil næppe helt fordufte. Men måske det bare er en del charmen.

Håndbold er som sport tæt på folket og formår at samle nationen på tværs af samfundslag om en slutrunde

Håndbold foregår i små haller, den tvinger tilskuerne til at sidde tæt på banen i larm, den er drevet af frivillige ildsjæle, den bygger på et ligeværd i spillet, hvor alle er totalt afhængige af hinanden og modsat fodbold er sporten (endnu) ikke domineret af rigmandsklasse. Håndbold er som sport tæt på folket og formår at samle nationen på tværs af samfundslag om en slutrunde. Hvis det er provinsielt, så er det måske til at leve med.

Måske essensen af håndbold er, at det er en stor sport i et lille land. Håndbold emmer af Danmark og jeg elsker det.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook