Et sympatisk formål, men en helt forkert timing. Sådan lyder kritikken af et beslutningsforslag, som  Alternativet og Enhedslisten har fremsat i Folketinget. De to partier vil afsætte fem milliarder kroner til en ligelønspulje, der skal give et lønløft til kvindedominerede brancher inden for den offentlige sektor.

Det er utidig indblanding i overenskomstforhandlingerne at Folketinget diskuterer offentlige lønstigninger mens parterne forhandlinger i Forligsinstitutionen om netop lønstigninger, lyder kritikken fra Folketingets øvrige partier.

”Enhedslistens og Alternativets forslag er ikke kun upræcist; det er ærlig talt også utidigt. For organisationerne har netop ikke fremsat det her forslag til overenskomstforhandlingerne,” lød kritikken fra SF’s ordfører Kirsten Normann Andersen, da forslaget blev førstebehandlet i Folketinget før påske. SF kritiserede også forslaget for at true den såkaldte musketered, som de offentligt ansatte har indgået forud for forhandlingerne.

Samme toner lød fra Socialdemokratiets ordfører Astrid Krag: ”Vi skal blande os udenom. Det gælder jo ikke mindre, når forhandlingerne er gået ind i den afgørende fase som den, der finder sted i Forligsinstitutionen lige nu. Socialdemokratiet støtter og kæmper for lige muligheder, ligestilling og ligeløn, men vi støtter ikke beslutningsforslaget, der ligger her.”

Forkert tidspunkt at diskutere lønstigninger
Folketingets debat om forslaget fandt altså sted på et tidspunkt, hvor OK-forhandlingerne mellem parterne befandt sig på et på et højspændt stadie i Forligsinstitutionen. Formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, mener dog heller ikke, at det nuværende tidspunkt er det rigtige til at tage en debat i Folketinget om størrelsen på lønstigninger i det offentlige:

”Vores henvendelse ligger jo langt forud for forhandlingsforløbet. Og hvis man havde spurgt mig, om det er det rette tidspunkt at sætte sådan et forslag på dagsordenen, her midt under overenskomstforhandlingerne, så havde jeg sagt, at det er det ikke. Det er med til at forstyrre forhandlingerne. Principielt synes jeg jo, at al politisk indblanding, mens overenskomstforhandlingerne kører, er af et onde,” siger han til Netavisen Pio.

Principielt synes jeg jo, at al politisk indblanding, mens overenskomstforhandlingerne kører, er af et onde

Som motivation for forslaget henviser Alternativet og Enhedslisten netop til et brev, som tilbage i september 2017 blev sendt fra blandt andre Socialpædagogerne til medlemmer af Folketinget med opfordring til at afsætte en pulje på fem milliarder kroner i forbindelse med de kommende forhandlinger.

”Derfor har de faglige organisationer i Sundhedskartellet, FOA, Socialpædagogernes Landsforbund og BUPL rettet henvendelse til en række folketingsmedlemmer på Christiansborg med ønske om, at Folketinget stiller med en ekstra pose penge – en pulje, der kan bruges på et velfortjent lønløft til de kvindedominerede fag. Med dette forslag tager forslagsstillerne denne appel til efterretning og foreslår, at der afsættes en ekstra lønpulje på 5 mia. kr. til dette formål til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018,” hedder det i motivationen.

Afviser trussel mod musketered
Over for Netavisen Pio afviser Alternativets ordfører Roger Courage Matthisen, at forslaget vil true musketereden:

”Jeg kan sagtens være enig i, at tidspunktet kunne være bedre. Det har dog også taget ekstraordinært længe at få forslaget behandlet i salen, så i princippet kunne vi have haft debatten lagt tidligere. Men jeg mener ikke, at forslaget truer musketereden. Vi har ikke fortalt hvordan den ekstra pulje penge skulle fordeles, eller om hele puljen skulle tages i anvendelse. Puljen fungerer som et tilbud og anvendelsen vil være op til parterne.”

Jeg kan sagtens være enig i, at tidspunktet kunne være bedre

Ifølge ordføreren er det regeringen, der gør de igangværende forhandlinger politiske og dermed pålæggerat politiske partier, som Enhedslisten og Alternativet at politisere yderligere:

”Alene det, at der er lavet en musketered vidner jo om, at de offentlige ansatte er utroligt pressede og at der er sket et skred som udhuler den danske model. Nemlig at overenskomstforhandlingerne i dag er alt for styret af regeringen og er blevet så politiserede at det kalder på politiske holdninger og reaktioner.

Kræver politisk handling
Tilbage hos Socialpædagogerne understreger Benny Andersen, at det kræver politisk handling at komme problemet med lønforskelle mellem mænd og kvinder til livs:

”Det problem vi har med uligeløn, hvor kvindefag får 10-30 procent mindre end mandefag, det er politisk skabt, og derfor skal der også en politisk løsning til. Det er resultatet af en politik, der for 50 år siden indplacerede kvindefag på et langt lavere løntrin end mandefag, fordi man dengang så kvinders løn som en biindtægt til mandens. Så jeg ser det her som et større samfundsmæssigt problem og ikke et, der kun kan løses ved overenskomstforhandlinger.”

I Forhandlingsfællesskabets krav til KL og Regionerne kræver organisationerne, at der inden for den samlede ramme til lønstigninger ”afsættes midler til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.”

Benny Andersen er glad for, at der er enighed om, at de kvindedominerede fag skal have et løft. Men fraværet af ekstra penge betyder også, at der bliver tale om et nulsumsspil, hvor penge til ligeløn skal tages ud af den generelle lønstigning. Det betyder derfor en tilsvarende lavere lønstigninger til andre grupper.

Roger Courage Matthisen mener også, at flere instrumenter skal tages i brug, men mener at ligelønspuljen er central: ”Jeg mener der er flere gode instrumenter, og en ligelønspulje svarer godt på de fremskrivninger der har været, senest fra det Nationale Center for Velfærdsforskning, som viser, at det med nuværende lønudvikling vil tage 111 år at få ligeløn mellem kønnene i Danmark. Det mener jeg er uacceptabelt.”