Hårdt angreb på V-formand: “Hvis Troels Lund Poulsen bliver statsminister, får landbrugslobbyen en enorm politisk magt"
Hårdt angreb på V-formand: “Hvis Troels Lund Poulsen bliver statsminister, får landbrugslobbyen en enorm politisk magt"
SF-ordfører Carl Valentin om Lund Poulsen, da han forhandlede om erstatning til mink-erhvervet: “Det vigtigste var, at landbruget skulle have så mange penge som muligt” - V-løjtnanter: "Mudderkastning”
SF’s miljø-, landbrugs-, fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, leverer i valgkampens slutspurt et meget hårdt angreb på Venstres formand, Troels Lund Poulsen:
“Hvis Troels Lund Poulsen bliver statsminister, får landbrugslobbyen en enorm politisk magt,” skriver Carl Valentin i et opslag på Facebook, der i skrivende stund er blevet delt 1.300 gange.
Carl Valentin mindes, da Troels Lund Poulsen på Venstres vegne i 2021 forhandlede minkerstatning til minkavlerne - i kølvandet på at alle mink i Danmark under coronakrisen var blevet aflivet november 2020 frem til og med januar 2021:
Gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at banke beløbet til minkavlerne op
“Troels Lund Poulsen besluttede sig for under den socialdemokratiske regering at gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at banke beløbet til minkavlerne op,” skriver Carl Valentin og fortsætter:
Læs også:Troels Lund gik for langt på TV – Minister trækker i land
“Jeg har siddet til møde med ham, hvor jeg blev decideret chokeret over ligegyldigheden over for vores skattekroner. Det var tydeligt, at det vigtigste var, at landbruget skulle have så mange penge som muligt.”
SF-ordfører: Tæt forhold mellem V og landbrugslobbyen
Valentin vurderer, at to ting formentlig spillede en rolle for Troels Lund Poulsen og Venstre under forhandlingerne:
Dels det tætte forhold mellem Venstre og landbrugslobbyen. Dels Venstres “brændende ønske om, at nedlukningen af minkproduktionen skulle gøre så ondt på den socialdemokratiske regering som muligt”:
Derfor arbejdede han for at flå skatteborgerne til fordel for et døende erhverv
“Derfor arbejdede han for at flå skatteborgerne til fordel for et døende erhverv med dundrende underskud.”
Valentin advarer på den baggrund vælgere mod at stemme på Troels Lund Poulsen og Venstre:
“Jeg er ikke i tvivl: Hvis Troels Lund Poulsen bliver statsminister, får landbrugslobbyen en enorm politisk magt med store konsekvenser for klimaet, naturen, dyrene og skatteborgerne.”
V: Ordentlig og fair erstatning
Troels Lund Poulsen har ikke selv svaret på det hårde Facebook-angreb. Det har til gengæld to af V-formandens løjtnanter, minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, og minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin.
Helt åbenlys mudderkastning i valgkampens sidste dage
“Det er en meget forkert gengivelse af forhandlingerne. Venstre var optaget af at sikre en fair og ordentlig erstatning til et tvangsnedlukket erhverv. Modellen tager udgangspunkt i tabt indtjening. I en model, hvor man værdisætter den enkelte virksomhed ud fra den konkrete virksomheds regnskaber, indtjening og aktiver,” skriver Torsten Schack Pedersen, der understreger, at SF tilsluttede sig støtte-modellen:
“Så virker det godt nok besynderligt, at du nu tager afstand fra en aftale, som du selv var med til at indgå. Det er utroværdigt. Og helt åbenlys mudderkastning i valgkampens sidste dage.”
Morten Dahlin (V) skriver i en kommentar, at nedlukningen af minkerhvervet var ulovlig:
“Du er med på, at det var et erhverv der blev ulovligt nedlukket, ik? Det er ikke - og det skal ikke være - gratis at lukke folks lovlig forretning. Også selvom du ikke bryder dig om de mennesker.”
Dahlin frygter, at typer a la Valentin nu igen “får reel magt”:
For hvem vil så hjælpe dem, hvis du ser dig sur på dem og deres erhverv
“Jeg tror mange danske selvstændige frygter den dag, at folk som dig får reelt magt igen. For hvem vil så hjælpe dem, hvis du ser dig sur på dem og deres erhverv?”
Troels Lund fik valgkampstøtte fra minkerhvervet
27. september 2023 afslørede Netavisen Pio, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) modtog tre valgkampbidrag op til valget 1. november 2022 fra minkavlernes formand Tage Pedersen og dennes mink-virksomhed, Sole Gruppen, der har hovedsæde i Hedensted, Troels Lunds valgkreds dengang og nu.
Læs også:Troels Lund Poulsen har fået tre valg-donationer fra minkavler-formand
De tre mink-valgkampbidrag fordelte sig således:
Et bidrag fra Sole Minkfoder A/S,
Et bidrag fra Solbjerg Ejendomme A/S,
Et bidrag fra Hølgaard Ejendomme Aps.
Alle tre selskaber er hjemmehørende på Sole-koncernens adresse, Kærvej 45, 8772 Hedensted.
Det fremgik alt sammen af Venstre i Midtjyllands officielle indberetning om valgkampbidrag til Region Midtjylland, som Netavisen Pio gennemgik.
Det vides ikke hvor store hvert af de tre valgkampbidrag fra Sole Gruppen var, men alle bidrag fra virksomheder, organisationer og privatpersoner på over 22.200 kroner (Grænsen i 2022) skal efter loven om partistøtte offentliggøres. Dog er partierne ikke forpligtede til at oplyse størrelsen på den enkelte donation på over 22.200 kroner.
Netavisen Pio bad september 2023 forsvarsminister Troels Lund Poulsen oplyse, hvor meget hvert af de tre mink-valgkampbidrag lød på.
Men forsvarsministeren henviste til Venstres formand for Hedensted-kredsen, Arild Pedersen:
"Vi overholder de til enhver tid gældende regler og retningslinjer om bidrag til valgkamp. Og således oplyser vi også bidrag, der overstiger beløbsgrænsen," skrev V-kredschefen i et mailsvar til Netavisen Pio - uden at oplyse nærmere om de tre mink-bidrags størrelse.
Troels Lund tæt på mink-formanden
De tre valgkampbidrag fra Sole-koncernen påkaldte - og påkalder - sig særlig interesse, fordi det netop var Troels Lund Poulsen, der tog minkavlernes formand, Tage Pedersen, med ind på et dramatisk møde i Venstres folketingsgruppe.
Læs også:Ellemann vender på en tallerken i mink-krisen
Et møde der fandt sted mandagen efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 4. november 2020 meddelte, at det af hensyn til folkesundheden desværre var nødvendigt at aflive samtlige mink i Danmark.
På mødet blev daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens forslag om at tage regeringens indgreb til efterretning ændret til, at Venstre skulle yde regeringen den hårdest mulige modstand i sagen om aflivning af samtlige mink.
Under hårde forhandlinger mellem især den daværende S-regering og de blå partier blev minkfarmerne tilkendt en rekordstor erstatning for de facto-nedlæggelsen af minkerhvervet.
Under forhandlingerne var Venstres daværende finansordfører, Troels Lund Poulsen, Venstres chefforhandler.
Den samlede minkerstatning til minkavlerne løber pt. op i omkring 30 milliarder kroner.
Tage Pedersens Sole-koncern, som ud over et antal minkfarme også talte et minkpelseri, landets største minkfoderfabrik og andre minkrelaterede aktiviteter, ser ud til at score den allerstørste erstatning blandt minkavlerne.
Den foreløbige minkerstatning til Troels Lund Poulsens mink-ven løber, ifølge Politiken, op i 360 millioner kroner.
Mediet oplyser også, at erstatningen fra tre resterende mink-virksomheder er under behandling hos Mink-sekretariatet.
Når Tage Pedersen og familiens samlede mink-erstatning op i svimlende 438,5 millioner kroner
Tage Pedersen vil ikke over for Politiken oplyse, hvor meget han og familien har søgt om i erstatning for de tre resterende mink-virksomheder, men af selskabernes regnskaber fra perioden 2021-2023 fremgår det, hvad selskaberne på det tidspunkt forventede at få udbetalt i erstatning: Nemlig yderligere 78,5 millioner kroner.
Holder den forventning stik, når Tage Pedersen og familiens samlede mink-erstatning op i svimlende 438,5 millioner kroner, skriver Politiken.
Kommentarer
Sådan har det jo altid været…
Sådan har det jo altid været. Det er netop derfor det ikke har været muligt at få landbruget til at stoppe deres udledninger. Selv om det har haft store konsekvenser for det danske samfundets adgang til rent drikkevand, et fungerende og levende vand- og havmiljø. Der er blevet arbejdet på at få landbruget til at blive nødvendig miljørigtig i over 30 år.
Uden resultat.
Nogen har spændt ben for det i alle årene. De ordenlige, anstændige og ansvarlige.
Vi kan jo bare rense drikkevandet, bare bygge atomkraft, bare suge millioner tons CO2 ud af atmosfæren og bare finde på alverdens andre lappeløsninger. Men det løser intet. Det skubber bare det hele længere mod afgrunden.
Sørgeligt, at demokratiet ikke evner og magter at løse alvorlige problemer, men kun udsætte den nødvendige og uomgængelige handling.
At bruge betegnelsen "lobby"…
At bruge betegnelsen "lobby" er meget diplomatisk af Carl Valentin. I min optik er det ren mafia. Oven i købet en statsfinancieret en af slagsen.
At omlægge hektarstøtten til støtte for dem, der vil dyrke giftfri mad til mennesker, må være første skridt, sammen med konkrete krav til dyrevelfærd. 50% mere plads til grise må være en joke. En rigtig dårlig joke.
Den lyserøde, overavlede gris bør udfases.
DK kan ikke være tjent med…
DK kan ikke være tjent med en borgerlig statsminister, der opprioriterer landbrugets interesser i en sådan grad, at vi ikke får løst problemerne med vores:
Drikkevand
Iltsvind i de danske farvande mv
De uhyggelige dårlige forhold i danske grisestalde med 25000 døde smågrise pr dag
Masseexport på opslidende lange lastbil transporter uden mad og drikke til udlandet af smågrise, der er taget alt for tidligt fra deres mor og af slagtesvin, som danske bønderne er for nærige til at få slagtet i DK
Over medicineret dansk svinekød, der gør danske forbrugere immune overfor antibiotika.
Evt mere....
At gøre Traktor-Troels til statsminister ville med hans instilling til landbruget være som at sætte er en ulv til at vogte får.
Han er såmænd ellers et meget sympatisk menneske, og yderligere sniffer han så vidt vides heller ikke kokain, men det går naturligvis ikke at gøre ham til statsminister og derved lade vores problemer med landbrugets dyremishandling og miljø forurening sejle efter landmændenes eget forgodtbefindende i endnu en valgperiode.
Det er derfor vi har så hårdt brug for en ren rød eller en centrum-venstredrejet regering med fremsynede politikere, som tør tage fat om nældens rod og løse disse problemer, for ellers sker der intet.
Desuden gør vælgerne Traktor-Troels en tjeneste ved ikke at skabe et borgerligt flertal, jfr at han i TV i aftes lod forstå, at han ikke vil tage imod nøglen til Statsministeriet af lyst men af pligt, samt at han har været på nippet til at forlade dansk politik.
Lidt større entusiasme og politisk glød kunne nok være ønskelig fra en politiker, der potentielt står til at skulle lede vores land.
Jeg synes derfor, at Mette skal fortsætte, eller at Lars Løkke genindtræder i rollen som statsminister. Så ved vi da, at DK får en kompetent leder!
Skal vi også fortsætte med…
Skal vi også fortsætte med en socialdemokratisk miljøminister som vi har haft de sidste 7 år?
Dit spørgsmål er for…
Dit spørgsmål er for omfattende til, at jeg kan svare på det. For det første må vi afvente valgets retultat og dernæst, hvordan en ny regering konstituerer sig. Personligt har jeg ingen opfattelse af, hvem der er bedst egnet.
Så et lettere spørgsmål. Er…
Så et lettere spørgsmål. Er det godt godt med en socialdemokratisk statsminister og miljøminister de sidste 7 år?
Du spørger, om det er gået…
Du spørger, om det er gået godt med en socialdemokratisk statsminister de seneste 7 år. Til det spm vil jeg svare et Ja. Hun har haft rigeligt at se til og at holde sammen på, bla i relation til Ukraine, Europas sikkerhed og Trumps annektions planer med Grønland, og det var derfor været naturligt for hende at nedtone visse indenlandske opgaver, herunder iværksættelse af skærpede miljøforanstaltninger.
Det svarer i princippet til, at hvis dit hus brænder, så er du mere fokuseret på at redde liv og indbo, end at tage roehakken frem fra skuret og begynde at hakke ukrudt væk fra
dit blomsterbed, alt i medens brandvæsnet kæmper med ilden.
I øvrigt ser jeg det ikke som min opgave at forsvare, hvorfor miljøministeren ikke selv har kunne foranledige et renere miljø i den pågældende periode, men han må have haft sine grunde; til stor glæde for bønderne, der uhindret har kunnet svine og mishandle videre, hvilket dette folketingsvalg gerne skulle kunne sætte en stopper for ved at indvælge en stærk rød regering.
Såfremt S har kunnet skabe…
Hugo: Såfremt S har kunnet skabe et flertal, der kunne have ændret på tingenes tilstand uden at benytte sig af det, er det en uforståelig svinestreg. Også selvom blå blok ville have kunnet rulle tiltagene tilbage efterfølgende.
Om det har været muligt uden om regeringssamarbejdet med Venstre og grundlaget, ved jeg ikke. Gør du?
Hvad har S ministeren gjort?…
Hvad har S ministeren gjort? S er det store parti i regeringen og har fået presset andre ting igennem. Imens s har haft miljø ministerposten har arbejdet på at kortlægge grundvandet men det er man i følge Mette F ikke færdig med endnu… det skyldes måske også at S ikke har det fulde flertal?
Netop, venstrefløjen er helt…
Netop, venstrefløjen er helt enig!
I Danmark vogter ulven får, hvem ellers?
Jeg vil gætte på at…
Jeg vil gætte på at lobbyisterne fra Axelborg får deres egne lokaler på Christiansborg . Så er de er i en bekvem afstand til beslutningstagerne. .
Jeg tænker, at du mente, at…
Jeg tænker, at du mente, at så er politikerne i bekvem afstand til beslutningstagerne ;-)
God og vigtig artikel!
😉
😉
Gud forbyde at TLP bliver…
Gud forbyde at TLP bliver statsminister...han hører hjemme på en traktor ude på landet...
SF’s miljø-, landbrugs-,…
SF’s miljø-, landbrugs-, fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin har været Danmark et dyrt bekendtskab.
Alene 30 milliarder kostede Carls holdninger vedrørende den danske minkproduktion.
SF’s miljø-, landbrugs-, fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin bliver endnu dyrere de næste fire år.
Hans folketingsvalgsstrategi er allerede lykkedes. Med brug af kunstig intelligens er det gået ti gange hurtigere at overtage vælgernes holdninger end det lykkedes et vist parti i 1933.
Dansk svineavl er allerede i graven! Landmændene har allerede erkendt nederlaget!
Carl Valentin har fået det endnu engang som han ønskede det!
Og allerede nu piver han over hvad hans holdninger kommer til at koste danskerne!
Kunstig intelligens er livsfarlig, når man bærer rundt på populistiske holdninger, der breder sig hurtigere end pollen i forårsmånederne!
Tillykke til Carl Valentin! Svinedrengen!
Svinedrengen (prinsen i forklædning) skaber en gryde, der er udstyret med bjælder. Når gryden står og koger, begynder bjælderne at spille melodien "Ach du lieber Augustin, alles ist weg, weg, weg". (Først mink, så svin)
Grydens mest "geniale" egenskab er, at hvis man stikker fingeren ned i dampen, kan man dufte, hvilken mad der bliver lavet i ethvert hus i hele byen.
Græskargryde, stroganoff-gryde med linser og grøntsager, quionoa-gryde med grøntsager, vegansk vintergryde, butternot squasch-gryde, vegansk brændende kærlighed, etc.
Svinedrengen fik sit svinevalg! Svineheldig for anden gang!
Men nu venter regningen! Troels vil forstå at gå i regering med Mette Frederiksen endnu engang og dække over hendes afskaffelse af Store Bededag, m.m.
Svinebønderne vil tage sig dyrt betalt!
Spørgsmålet er om forsvarsudgifterne bliver halveret for at få regningen til at gå op over de næste 5-10 år…
At nedlægge et erhverv koster kassen…
Den manglende ældrepleje de næste mange år kommer sikkert til at koste SF’s miljø-, landbrugs-, fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin folketingspladsen i 2030..
Kunstig intelligens og sociale medier komme hel automatisk til at dømme ham ude…
Svinedrengen der orkestrerede svinevalget.
De 30 milliarder bliver mindst til 300-500 milliarder afhængig af hvor mange svinebønder som Troels Lund Poulsen kender…
Men kære Carl! Du ved jo nok!
Det er i nøden man skal kende sine venner!
Endnu engang får Traktor Troels rigtig mange venner…
Til gengæld stopper krigen I Ukraine automatisk!
Og polakkerne jubler og de danske svineavlere i Rusland.
Gris på gaflen er og bliver H.C. Andersensk!
Også i 2026, 2027, 2028, 2029, 2030, ….,……,…..,
Ja, minksagen viste, at det…
Ja, minksagen viste, at det koster kassen at nedlægge et erhverv, og så fik man ikke engang lukket minkerhvervet ordentligt ned, skammeligt!
Derfor skal man ikke begynde at lovgive om at reducere landets griseindustrier. Det er klart, at bønderne vil foretrække en politisk nedlukning, så de kan få udbetalt en erstatning for tab af indkomst nu og i al fremtid. Så kan de bare flytte til Spanien og leve højt og flot på endnu en politisk fadæse, så den vej skal vi naturligvis ikke gå.
Derimod skal grisebønderne mødes med så store minjøkrav og forbud mod bla at stuve deres grise sammen på alt for små arealer, forbud mod kastration, halekupering og tandafbrækning uden forudgående bedøvelse og forbud mod eksport af smågrise og transport af grise til udenlandske slagterier, at de som det naturligste i verden selv reducerer deres grisehold eller lukker den helt ned.
De skal ikke have en krone i erstatning for at følge de nye regler. Akkurat som en taxa vognmand heller ikke får erstatning for at bruge tid på at overholde nye regler i færdselsloven.
Men det er klart, at landbruget vil prøve at spinde guld på en produktions omlægning. Og de skal nok finde en ny HOA Kjeldsen, der kan begræde, hvor hårdt de har det i al deres overflod.
Derfor må vi have en regering, der tør skære ind til benet uden at yde nogen form for godtgørelse, og en sådan regering er ikke borgerlig!
Det er iøvrigt ret bemærkelsesværdigt, at de borgerlige og landbrugets organisationer er for markedskræfternes styring, når det går godt for landbruget, men imod og vil have erstatning fra staten, når det går mindre godt.
Der er penge i at sprøjte…
Der er penge i at sprøjte.
Så sprøjt Skat. Sprøjt sprøjt sprødt.
PS. Trumps ulovlige angrebs krig på Iran har i den grad synliggjort, hvor dybt afhænge verden forsat er af olien. Vi kan lige så godt indse vi aldrig kommer til at redde hverken klima, drikkevand, vand- og havmiljø osv. og forberede os til en dysfunktionel verden. Situationen er ustoppelig. Men det er jo også det vi gør. Bl.a. med en historisk stor militær oprustning i Europa.
Vanviddet fortsætter så…
Vanviddet fortsætter så længe de velhavende og de rige ikke lider overlast, men kan betale sig fra alle ubehageligheder.
Carl Valentin har sin egen…
Carl Valentin har sin egen lobby.
Nok så mange milliarder fra lobbyister fra hele Danmark og Axelborg kunne ikke stoppe Carl Valentin.
Carl Valentin klarede paragrafferne ene og alene med sin egen lobby.
Om lidt lukker den samme lobby svinebønderne i Danmark!
Det eneste der er synd er at lobbyisten Carl Valentin ikke har noget fremtidssyn…
Det magter hans lobby ikke!
Hvis Francisca Rosenkilde ideer om fremtiden blev virkeliggjort med SFere ud af lejlighederne og ud på markerne og med de bare hænder skabe grøntsager, rodfrugter og frugt uden brug af sprøjtemidler og gødning, ja, så ville verden blive forandret…
Men SFerne er desværre bundet af fortiden…
Den fortid hvor fagforeningerne lukkede det gide danske køkken, fordi lønningerne skulle række til alt for store huse og lejligheder, alt for store biler og især alt for mange charterrejser til længst muligt kørte fra Danmark!
Det Danmark som 10-%-SFeren Mett3 Frederiksen kalder verdens bedste land…
Carl Valentin forstår kun at nedlægge….
SF har nedlagt den ene gode virksomhed i Danmark efter den anden…
Alternativet skaber noget alternativt…
De har ideerne…
Carl Valentin hader alle der skaber noget der er penge i…
Og hver gang der er folketingsvalg er Mett3 Frederiksen 110% SFer.
Ideerne mangler…
Men nedlægge der går Valentin og Frederiksen hånd i hånd…
Hvor deres fælles had kommer fra, ja, spørg en psykolog…
Der findes sikkert tre bogstaver der beskriver lidelsen: S-SF
Alene S brugte 980 millioner i den seneste folketingsvalgkamp…
Mette og kaos hed kampagnen…
Overalt i Vestjylland står Valentins gaver til vestjyderne:
Mettes mausolæer med fodboldbaner på fodboldbaner med overdækkede asbest-tagplader..
Engang rummede rummene derunder små pelsdyr, der forsynede russiske kvinder og mænd med billigt og varmt vintertøj…
Nu har vi kun krigen og forvitrende asbestplader der snart forpester luften i Vestjylland med asbeststøv overalt.
Grundvandet bliver snart til Valentin-dråber…
Enhærs-lobbyistens asbest Valentins-dråber…
Blandt Carl Valentins mærkesager er gratis psykologhjælp og tandlægebehandling til de mange minkavlere, der måtte bide i det sure æble, da Carl Valentin egenhændigt lukkede minkerhvervet…
At et menneske kan bestemme så meget er uhyggeligt!
Gratis psykologhjælp til lobbyister der ser resultatet af deres handlinger burde være en selvfølge på Christiansborg…
Stakkels, stakkels Carl…
Vestjyder der dør en mass på grund af asbeststøvet fra de nedlagte minkfarme…
Mausolæum på mausolæum langt væk fra København.
Ved folketingsvalget 2026 blev han genvalgt i Københavns Storkreds;…
…problemulve må nu ifølge ministeren jages i Jylland…
Ministeren har ændret definitionen af, hvornår en ulv er en problemulv, hvilket gør det hurtigere at sætte ind over for ulve, der gentagne gange angriber indhegnede husdyr.
Mette eller kaos….
Asbesten flyver fra grundvandsboringer til grundvandsboringer som en fri ulv…
“ I Ullits fortæller ejer af…
“ I Ullits fortæller ejer af Min Købmand Tina Knudsen, at hun har haft økologisk kød og frilandsgrise i køledisken. Problemet er bare, at det ikke sælger, forklarer hun.
- Prismæssigt er det for dyrt versus det andet, der er mindre i pakkerne, og det er en større udgift for kunderne. Jeg tror alle vil gerne, så meget som de nu kan støtte økologi og dyrevelfærd, men der er langt fra tanke til handling, siger hun.”
Forbrugernes dårlige samvittighed over for dyrene bestemmer hvor krydset sættes ved folketingsvalget. Især når Valentin og vennerne i Socialdemokratiet har brugt 980 millioner på at vække forbrugernes dårlige samvittighed…
Efter valget er valget så meget lettere når forbrugeren står ved køledisken:
På Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet undrer det ikke John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi, at forbrugeradfærden i store træk er uændret.
- Det med at ændre forbrugsvaner, er noget, der tager meget længere tid, fordi der skal ske en kobling til, hvad vi kan gøre som forbrugere, siger han.
Og det er noget, han mener har været fraværende under valgkampen. Her er grisenes velfærd blevet sat i en kontekst af, hvad politikerne mener om det, og om politikerne vil tage ansvar for at forbedre det, forklarer han.
- Jeg har faktisk stort set ikke set noget som helst, når der har været behandlet, som har talt om, hvad jeg som forbruger kan gøre.“
Og hvad med Socialdemokratiets Arne, der er på pension:
“ Eigil Christensen, der er pensionist, understreger, at han gerne både vil støtte og købe økologisk, men at prisen kan gøre det svært at handle på ambitionerne.”
Hvis Troels Lund Poulsen bliver statsminister, får landbrugslobbyen en enorm politisk magt"
SF-ordfører Carl Valentin om Lund Poulsen.
Hvis Carl Valentin bliver statsminister sker der absolut ingenting. Så er forbrugernes dårlige samvittighed gået i opfyldelse.
Yes, de landmænd er nogle svin!
Svinenes statsminister!
Engang hed hun børnenes statsminister!
Og syv år er gået: børnenes mistrivsel har aldrig været værre! Lilleskolen skulle redde børnevelfærden! Og pludselig endte forældrenes dårlige samvittighed ovre hos SF.
Når Valentin bliver statsminister…
Start dog med at sende børnefamilierne inde i de dyre lejligheder ud på landet og lad dem leve med opvækst af økologiske grise og økologiske rodfrugter og grøntsager og økologisk frugtavl…Et økologisk liv uden charterrejser, Lad dem være bundet til “mine 15 tønder land”. Passe på Danmark! Børnevelfærd!
Tilbage til 1950erne 2.0.
I dag har vi forbrugernes Danmark 5.0
Skabt af SF og Socialdemokratiet!
Alt skal være billigst muligt, så lønningerne bliver højest muligt!
Det startede i 1960erne…
Grundvandet i Danmark er indikatoren på SFs succes…
Aldrig har danskerne være lykkeligere..
3. lykkeligste folkefærd i verden…
VALENTIN HAR GJORT DET GODT!
Hvis Troels Lund Poulsen bliver statsminister, får landbrugslobbyen en enorm politisk magt"
SF-ordfører Carl Valentin om Lund Poulsen.
Men SF forbrugeren bestemmer mest…
Billig, billigere, billigst!
Charterrejse, på charterrejse, på charterrejse…
En ny oliekrise skal påny få SFerne ud på landet og se det Danmark, som de ikke har haft øje for siden 1973…
Jordskredsvalget…nu svineskredsvalget…
Priserne i køledisken bestemmer hvor den næste charterrejse går hen ..
Måske Ølgod · Ølsted · Ølstykke · Ørbæk · Ørnhøj · Ørsted · Ørum Djurs · Østbirk · Øster Assels · Øster Ulslev · Østermarie · Østervrå...
Øst for Paradis:
”Lees hånd skælvede, da han skænkede op i kopperne. ’Forstår I det ikke?’ udbrød han. ’Den amerikanske oversættelse er en befaling til mennesket, at det skal herske over synden, og man kan jo kalde uvidenheden for synd. Den engelske oversættelse giver en forjættelse: ’Du vil herske’. Det hebraiske ord timshel – du kan – giver et frit valg. Det er måske det vigtigste ord i verden. Det siger, at vejen står åben. Det lægger ansvaret på mennesket. For hvis der eksisterer et du kan, eksisterer der også et du kan ikke..
Og indtil videre “kan forbrugerne ikke” så meget…
Men nu vil Valentin herske, måske sammen med Vanopslagh der altid siger: du kan, du kan godt selv..
Vejen står åben. Ansvaret er på mennesket!
Uanset om du står ved køledisken, eller på vej op i charterflyet…
Ansvaret er dit!
Et kryds ved et folketingsvalg, er måske i virkeligheden “verdens største ansvarsforflygtigelse”…
Valentin overlader gerne ansvaret til landbruget…
Så kan han flyve videre på fribillet til Azorerne…
“Vores rejser til São Miguel giver dig en kombination af Azorernes storslåede naturoplevelser, varme kilder og byliv i øens hovedstad…”
Drømmen for en SFer…
Vest for Paradis…
Tilføj kommentar