”Da jeg gik ind i politik, sagde jeg også, at jeg må leve med, at der kommer sådan nogle kommentarer”, men jeg havde selvfølgelig ikke regnet med, at der ville komme afbrændinger. Men det hører jo desværre med, at nogen synker så lavt,” fortæller Jonas Haase (S)

Han er 18 år, gymnasieelev og kandidat til byrådet i Aabenraa, og i sidste uge blev han landskendt på en kedelig baggrund.

Han havde søndag aften den 5. november modtaget en video, der viste nogle anonyme personer, der satte ild til hans valgplakater med ordene ”Så er der ild i bøssen”.

Chokeret og trist
”Man bliver selvfølgelig chokeret, når man lige pludselig ser en video, hvor man bliver brændt. Og jeg tænker, at det for det første er noget, jeg må politianmelde. Men jeg måtte også finde ud af, hvad der egentlig var grunden til, at nogen ville gøre sådan noget mod mig,” fortæller Jonas Haase om de første tanker, da han modtog videoen.

Det var dog ikke svært at ræsonnere sig frem til, for de homofobiske kommentarer er noget, Jonas Haase har lært at leve med.

”Jeg har oplevet, at folk de har råbt efter mig. Jeg har oplevet, at de har skrevet ting på de sociale medier, rettet mod min seksualitet. Og det er selvfølgelig rigtig trist, at man ikke kan se igennem det, og fokusere på min politik i stedet. At man kigger på den, der kaster bolden og ikke selve bolden. Det, synes jeg, er rigtig trist.”

Repræsentativ
Han har selv været meget åben omkring sin seksualitet i sit kandidatur, og bruger sin politiske platform til at kæmpe for LGBT-rettigheder i sin egen kommune. Men han har forståelse for, hvis andre LGBT-kandidater hellere vil gå stille med dørene og føler, at det tager fokus fra politiske debat.

Men man har en særlig platform og nogle særlig perspektiver, som bør havde plads i det politiske rum. Derfor er Jonas Haases opfordring også, at man bruger det.

”Nej, der er ikke en forpligtelse til at springe ud. Men jeg tror, at det betyder noget for de beslutninger, der bliver taget, at der er LGBT-personer med,” siger han og fortsætter ”I modsætning til køn, så kan man jo lægge skjul på sin seksualitet, hvis man ønsker det. Og jeg vil da heller ikke tvinge nogen til at være åbne, hvis de ikke vil være det. Men jeg synes alligevel, at det er ret vigtigt, at vores demokrati tænker på, at vi inkluderer nogle minoriteter, fordi de kan varetage nogles interesser bedre. Derfor synes jeg, at det er bedst, hvis man er åben om sin seksualitet. Også i den politiske debat. Ikke at det er noget, som har relevans. Fordi det skal jo ikke have relevans for, hvordan folk ser på dig, hvis du er homoseksuel. Det skal heller ikke være relevant for, om folk de stemmer på dig. Men jeg tror alligevel, at det er relevant for de beslutninger, der bliver taget. Fordi man som homoseksuel har et andet perspektiv. Både på det at være homoseksuel, men også på verden.”

Massiv opbakning: 100 nye plakater fra DSU
Historien om afbrændingerne blev mødt af massiv opbakning på de sociale medier, og nåede helt til Christiansborg, hvor historien blev delt af både den socialdemokratiske folketingsgruppe og deres politiske modstandere.

Det resulterede også i, at Jonas Haase fik hastetrykt 100 nye valgplakater, som vennerne i hans bagland i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) hjalp med at sætte op. Få dage efter, var der altså ikke bare rettet op på skaderne, men også tilført endnu flere muligheder for at møde Jonas Haases ansigt i det sønderjyske landskab.

”Jeg er utrolig glad for, at mange forskellige mennesker – blandt andet den socialdemokratiske folketingsgruppe og byrådsgruppen i Aabenraa – har bakket mig så meget op. Og at DSU har sendt 100 valgplakater til mig. Det er jo dobbelt af, hvad jeg havde i forvejen. Fordi vi fællesskab skal tage afstand til homofobi og antidemokratiske midler, netop ved at bruge endnu flere demokratiske midler. Det synes jeg er helt fantastiske og nærmest rørende,” fortæller Jonas Haase.

I DSU har oplevelsen fået organisationen til at rykke tættere sammen omkring LGBT-dagsordenen.

Lasse Quvang Rasmussen, formand for DSU, udtaler til Netavisen Pio:

”Det er en ret voldsom hadforbrydelse, og lidt anderledes hærværk, end den alle partier er vant til at opleve, at en plakat bliver hevet ned af en eller anden fulderik, eller at der bliver tegnet overskæg. Det er noget mere voldsomt, det her. Og meget mere personligt. I DSU har vi derfor besluttet, at det der, det skal vi ikke lade os kue af. Vi vil kun vise, at vi rykker tættere sammen, når det sker sådan noget.”

”Vi håber selvfølgelig at Jonas bliver valgt i Aabenraa. Men også, at vi får sat noget fokus på, at alle skal have ret til at udfolde sig politisk, uanset om man har en LGBT-baggrund eller ej.”

Opbakningen er rent karma
Medieomtalen har også i sig selv været et klart signal overfor de afstumpede personer, der satte ild til valgplakaterne, mener Jonas Haase.

”Jeg tænker, at alt den medieomtale nærmest er karma. For de har jo haft til formål, at de bare skulle ødelægge mit kandidatur. At de skulle brænde min valgplakat, fordi jeg er homoseksuel. Og dermed knække mig. Men det har de ikke formået. Det gør bare, at jeg kæmper endnu hårdere for LGBT-rettigheder.”

Selvom det har været en voldsom oplevelse, så har det heller ikke ændret noget for hans valgkamp.

”Fra nu af og en uge frem, og uanset hvor mange år frem, så kommer det aldrig til at røre mig, hvis folk brænder mine plakater af eller gør noget andet dumt, på baggrund af min seksualitet. Fordi det er netop deres formål, men det kommer ikke til at ske. Jeg vil ikke give dem frygten. Fordi så har de vundet. Og jeg ved jo, at jeg er på vinderholdet. Vi er jo dem, der ikke gør noget forkert. Vi spreder bare kærlighed, hvor de, der brænder plakater af, bare vil sprede had. Derfor så synes jeg heller ikke, at der er nogen grund til at lade sig kue.”

LGBT på dagsordenen lokalt
Jonas Haase er selv blandt de 73 åbne LGBT-kandidater til både kommunalvalget og regionsrådsvalget, som magasinet Out & About (der dækker LGBT-miljøet i Danmark) har præsenteret i deres seneste udgave.

”Jeg stiller op på vegne af LGBT-rettigheder, og har fokus på mange af de problemstillinger, der er omkring livet som LGBT-person,” siger han, og henviser til sit samarbejde med interesseorganisationen LGBT Danmark, som i sommers præsenterede et projekt, der skal arbejde for at opstarte LGBT-fællesskaber for unge udenfor de større byer.

”Jeg samarbejder meget tæt med LGBT Danmark, og vores opgave er at få et fællesskab op at stå hernede (i Aabenraa, red.) fordi der mangler det. Du kan se det i København, Aarhus og Odense. I de store byer. Men der er også LGBT-personer hernede, som har brug for muligheder.”

Han oplever selv, hvordan unge henvender sig til ham, fordi han er ung og åben omkring sin seksualitet.

”Jeg oplever – i en by som Aabenraa – at rigtig mange unge henvender sig til mig for at få vejledning og rådgivning. Og hvis de ikke kunne finde frem til mig, hvem skulle så rådgive dem? Og det er jo et udtryk for, at vi stadig ikke har nok vejledning og hjælp til de unge, som føler sig i klemme, fordi de ikke har lyst til at være åbne omkring deres seksualitet, fordi de er bange for at skille sig ud i så ung en alder.”

Derfor håber han også, at han kan være med til at sætte udfordringerne på den politiske dagsorden.