For nylig udkom den længe ventede rapport fra regeringens såkaldte ”udenrigsgransker”, ambassadør Peter Taksøe-Jensen. Rapporten er et forsøg på at samordne Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at koordinere blandt andet den diplomatiske, militære, handelsmæssige, udviklingspolitiske indsats.

Rapporten har været meget diskuteret, ikke mindst Taksøe-Jensens anbefaling af, at udenrigspolitik i højere grad skal handle om at sikre danske interesser, og af at øge de danske forsvarsbudgetter.

Netavisen Pio har i den forbindelse talt med socialdemokraternes udenrigsordfører Nick Hækkerup. Hækkerup er overordnet positiv over for rapporten: ”Det er en læseværdig rapport med mange gode refleksioner, og som alle, der gerne vil vide mere om dansk udenrigspolitik, bør læse”, mener han.

For snævert fokus på interesser
Nick Hækkerup mener dog samtidig, at der er to grundlæggende problemer i rapporten: Den overser, at udenrigspolitik også handler om værdier, og den forholder sig ikke til, at der er småt med penge.

”Rapporten er meget ensidigt orienteret mod snævre danske interesser. Men vi har også nogle værdier, vi tager med os, når vi fører udenrigspolitik, selvom vi ikke har nogen direkte interesse i det. Tag for eksempelvis omskæring af piger. Ud fra en rent snæver interessebetragtning er det jo ren spild at bruge penge på at bekæmpe omskæring.

Men vi gør det alligevel, fordi vi synes det er vigtigt. Eller tag børnearbejde, hvor man jo kan sige, at vi faktisk kunne få et billigere tomandstelt til Roskildefestivallen, hvis vi lod nogle børn producere det.”

Et andet problem med rapporten er ifølge Hækkerup, at den ikke forholder sig til, at der er begrænsede økonomiske ressourcer at gøre godt med. Modsat andre embedsmandsudvalg og kommissioner har Taksøe-Jensen nemlig fået frie rammer til at kunne præsentere en ønskeliste til politikkerne, uden at skulle tænke på økonomien.

”Flere af rapportens forslag er taget lidt ud af den blå luft. Når der eksempelvis står i rapporten, at forsvarsudgifterne skal op at udgøre to procent af bruttonationalproduktet, så svarer det jo til en stigning i udgifterne på 20 milliarder kroner. Det er slet ikke realistisk” mener Hækkerup.

Svært at sætte danske interesser på formel
En ting er, at der ikke kan fokuseres ensidigt på interesser, uden også at huske på værdierne. Noget andet er at blive enige om, hvad der så egentlig er danske interesser, og hvornår Danmark skal engagere sig.

Peter Taksøe-Jensen skriver i rapporten, at ”Danmarks grundlæggende interesse er at bevare og videreudvikle et sikkert, frit og velstående Danmark med et dansk værdigrundlag til gavn for befolkningen”.

”Det er jo noget, som der ikke rigtig er nogen, der kan være uenige i. Det har svært ved at bestå ikke-testen”, som Hækkerup formulerer det. Taksøe-Jensen forsøger også at opstille et ’prioriteringsværktøj’ for, hvilke indsatser Danmark skal prioritere. Det skal blandt andet handle om, hvor stærke interesser Danmark har, om andre lande tager del i indsatsen og om Danmark kan gøre en forskel.

”Det er fint nok som princip. Det er straks sværere at anvende det i praksis. Eksempelvis står der i rapporten, at vi bør engagere os mere i Libyen for at forhindre flygtningestrømmene, mens vi ikke behøver engagere os i Mali, fordi det er langt væk fra Danmark. Det er jo fint nok, men sagen er bare den, at vi slet ikke er til stede i Libyen i dag, mens vi til gengæld er til stede i Mali”.

Hækkerup mener derfor, at spørgsmålet om Danmarks engagement i praksis vil afhænge af en række forskellige faktorer, som det er vanskelige at samle på en formel.

Nye aktører på den udenrigspolitiske scene
Men hvad er egentlig nyt i rapporten? Slår den ned på nye områder, som det bliver vigtigt at holde fokus på i fremtiden?

”Jeg hæfter mig ved, at rapporten lægger vægt på de nye aktører, der er på vej ind på den udenrigspolitiske scene. Det kan være private firmaer, byer, NGO’er og enkeltpersoner. Det bliver en vigtig opgave i fremtiden at finde frem til, hvem vi kan skabe alliancer sammen med”, forklarer Hækkerup.

Traditionelt har udenrigspolitik handlet om statens forhold til andre stater og internationale organisationer. Men i dag er en række nye aktører dukket op og har så stor indflydelse, at staterne også må forholde sig til dem.

Hækkerup fremhæver, at Microsoft-grundlæggeren Bill Gates’ fond i går gav en halv milliard kroner til projektet ’Women Deliver’, der skal gå til at indsamle data om kvinder i verdens ulande, og at Københavns Kommune har indgået samarbejde med andre storbyer om at fremme klimavenlige løsninger.

Samlet set vurderer Nick Hækkerup, at der med Taksøe-rapporten er skabt et godt fremtidigt fundament for dansk udenrigspolitik. Men vi skal ikke forvente, at vi fra næste uge kommer til at se de store forandringer.

”Jeg tror ikke, at rapporten fører til den store ændring i dansk udenrigspolitik her og nu. Men det vil være et vigtigt dokument, som alle, der beskæftiger sig med udenrigspolitik, vil have læst. Og på den måde bliver det en del af vores fælles bevidsthed”, slutter Nick Hækkerup.