Hækkerup: Vi skal skaffe mere kvalificeret arbejdskraft

Det er ikke ligegyldigt, om det er den nedslidte 59-årige eller den rørige 30-årige, der skal give den en ekstra skalle
Socialdemokratiets forslag om at indføre en ny ret til tidlig folkepension for de lønmodtagere, der blevet nedslidt, og dem der har været længst på arbejdsmarkedet, er blevet mødt med borgerlig kritik på navnlig to punkter.

Dels at det vil give raske mennesker mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, og dels at det vil reducere arbejdsudbuddet.

Teori og tilståelse

Om det første punkt, at vores forslag vil give raske mennesker mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, er der egentlig kun at sige, at det er en tilståelsessag, for det er netop noget af det vi gerne vil. At give dem, der kom først ind på arbejdsmarkedet, og som har arbejdet hårdt i mange år, haft tunge og skæve løft, arbejdet på akkord, om natten eller udendørs i al salgs vejr, mulighed for at trække sig tilbage og have nogle gode år uden smerter med f.eks. tid til børnebørnene.

Om det andet punkt, at det vil reducere arbejdsudbuddet, er det korte svar, at de tre milliarder, vi vil bruge på tidlig og værdig tilbagetrækning, er fuldt finansieret inden for det økonomiske råderum, og vi dermed til fulde lever op til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Når Cepos, De Radikales Sofie Carsten Nielsen og Liberal Alliance kritiserer det for at være uansvarligt, passer det ikke. Men det er rigtigt, at vi ikke vil bruge råderummet på skattelettelser, som de vil.

Det er rigtigt, at vi ikke vil bruge råderummet på skattelettelser, som de vil

Et lidt længere svar giver grund til at kigge på begrebet ”arbejdsudbud”. Det dækker over, at flere stiller deres arbejdskraft til rådighed – hvormed udbuddet stiger. Antagelsen er, at hvis der er flere, der stiller deres arbejdskraft til rådighed, vil virksomhederne automatisk ansætte flere. Det bedste praktiske eksempel er, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og denne betydelige vækst i arbejdsudbud blev opsuget af arbejdsmarkedet. Teorien bag er den gode gamle om udbud og efterspørgsel. Stiger udbuddet af arbejdskraft, vil prisen på arbejdskraften falde – eller i hvert tilfælde ikke stige så hurtigt, og det vil øge efterspørgslen.

Så klassisk borgerligt, som noget kan være

Om ovenstående er alle enige, men her hører enigheden så også op, for når borgerlige politikere taler om arbejdsudbud, er antagelsen, at enhver forøgelse ubetinget er godt, og den kan bedst nås ved at stramme reglerne for dagpenge og andre overførselsindkomster, sende folk senere på pension, presse de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet eller give topskattelettelser. Klassisk borgerligt: Dem, der ikke har så meget, laver mere, hvis man taget noget fra dem. Dem, der har rigeligt, laver mere, hvis de får endnu mere.

Klassisk borgerligt: Dem, der ikke har så meget, laver mere, hvis man taget noget fra dem

For Socialdemokratiet er der et par indvendinger. Arbejdsudbud er ikke bare arbejdsudbud. Det er ikke ligegyldigt, om det er den nedslidte 59-årige eller den rørige 30-årige, der skal give den en ekstra skalle, og når det er faglært og veluddannet arbejdskraft, der efterspørges, så er det ikke til stor hjælp at presse de ufaglærte til at blive på arbejdsmarkedet halve eller hele år mere. Så er det efter vores opfattelse opkvalificering og uddannelse, der skal til.

Den anden indvending er, at i Finansministeriets regnemaskine er det sådan, at hvis arbejdsudbuddet øges, så kommer den samfundsøkonomiske gevinst med det samme. Det fastholder ministeriet, selvom der er bred enighed blandt økonomer om, at det ikke passer. Effekten kommer først efter nogen tid. Nogle økonomer mener, at der først sker på den lange bane, og på den lange bane er vi alle døde. Der er med andre ord en tendens til at overvurdere effekten af forøget arbejdsudbud.

Det er efter vores opfattelse opkvalificering og uddannelse, der skal til.

Arbejdsudbud er med andre ord ikke en mirakelkur, men skal bruges med omtanke, og efter Socialdemokratiets opfattelse primært ved at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Udenrigsordfører for Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mennesket har overflødiggjort sig selv. Industri,mekanisering,teknologi og digitalisering overtager job efter job. Engang skulle man ikke have uddannelse for at "hælde kaffe op i en kaffekop for lille fru Nielsen med de gigtplagede hænder".Det skal man have nu.Der er ikke plads til bare at være MENNESKE.Hvor skal det overflødiggjorte menneske gå hen med sig selv ? Hvad skal der blive af dette menneske ? Fremtidens børn går en meningsløs og tom tilværelse imøde.Uden mulighed for at kunne klare sig selv,og skaffe job og indkomst. Hvordan skal fremtidens menneske kunne leve op til størrer og størrer KRAV og forventninger ? Og kan man overhovedet forvente det samme af hvad et menneske er ? Kæden hopper af hvis man tror det.

Annonce