Han havde sgu ret

Peter Hansted voksede ikke op med sin far Jens Otto Krag, men takket være Helle Virkner fik han et forhold til manden, der den 15. september ville være fyldt 100 år. Krag var en hård negl, der ikke skånede sønnen, når det gjaldt politik, og i sidste ende havde faren jo ret.
Foto: Mette Schmidt Rasmussen

Hvordan spørger du en søn, om han vil fortælle om sin far, der døde for 36 år siden? En søn, som vel at mærke aldrig har boet sammen med faren, og som efter bisættelsen blev udråbt i de kulørte blade som ”den uægte”. En søn som ganske vist ligner sin far og er stolt af ham, ja, som endda savner de samtaler om politik, han kunne have haft med ham… Men som aldrig har gjort et stort nummer ud af, at han faktisk er en Krag. Selvom han hedder Hansted.

”Jeg vil gerne fortælle. Men førhen, var jeg ikke så vild med det. Da jeg var barn og boede hjemme på Parkhøjvej i Lyngby med min mor i den to-værelses, var der børn på den anden side af vejen, som ikke måtte lege med mig, fordi jeg var barn af sådan en rød... Men nu oplever jeg, at der er mennesker, der bliver glade for de historier, jeg har om ham. Så jeg synes ikke, at der er nogen grund til at fedte med det,” siger Peter Hansted.

Peter Hansted blev født i 1956 uden for ægteskab. Moren var hospitalslaborant Lisbet Hansted, som Jens Otto Krag havde mødt gennem Poul Henningsen, og Peter Hansted voksede op sammen med hende i Lyngby, mens han hele barndommen og ungdommen igennem havde løbende kontakt til sin far.

Men Peter Hansted har aldrig gjort et stort nummer ud af sin arv. Han er ganske vist byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Ærø Kommune, hvor han bor, og tidligere folketingskandidat, men han har aldrig skrevet en bog eller levet af at holde foredrag om sin far.

Selvom han har historier nok…

Man behøver ikke snakke hele tiden

Han ville og kunne ikke forstå modstanden mod EU. For ham var det projekt så åbenlyst positivt for Europa, at der ikke var noget at snakke om. Jeg fik bare kniven. Det endte med, jeg sad og flæbede.

For eksempel historien om, hvordan faren sammen med arbejdsminister Erling Dinesen, kulturminister Niels Mathiasen og udenrigsminister K.B Andersen en aften røg i kødet på ham, fordi Peter Hansted var glødende EU-modstander:

”Han ville og kunne ikke forstå modstanden mod EU. For ham var det projekt så åbenlyst positivt for Europa, at der ikke var noget at snakke om. Jeg fik bare kniven. Det endte med, jeg sad og flæbede. Jeg har nok været en 16-17 år,” klukker Peter Hansted.

Eller den om Ronald Reagan, der som californisk guvernør var på besøg i Skiveren sammen med sin kone Nancy. Jens Otto Krag udbrød, som det første, da besøget var slut:

”Ham dér, han bliver aldrig præsident i USA. Og det gik så lidt anderledes, ovenikøbet blev Reagan jo nok én af de store set med amerikanske øjne. Californien er jo stort, men det imponerede ikke min far, og så det faktum at Reagan ikke var demokrat, men republikaner... Det kunne man mærke på ham," fortæller sønnen.

Og så var der de lange gåture, og hvor Peter Hansted gerne ville med og være sammen med sin far:

”Oppe i Skiveren gik han altid ture med hunden, der sådan løb med, og dem brugte han på at tænke tanker. En gang kom jeg med, og så gik jeg jo og snakkede løs, og der sagde han til mig: ”Peter, man behøver ikke snakke hele tiden.” Så kan det godt være, at jeg stak piben ind. Han ville have fred til at gå og tænke.”

Fra enlig mor til kogekoner og privatchauffør

Det var et ret voldsomt miljøskift at komme fra Lyngbyvej, hvor min mor tog på arbejde kl. 6 og kom hjem kl. 17, og så ind til Egernvej, hvor der var kogekoner, og Birk der kørte mig hjem. Jeg følte mig anderledes, men jeg følte mig velkommen.

Peter Hansteds forhold til sin far kom i høj grad op at stå takket være Krags anden hustru Helle Virkner. Hun ringede, så snart parret kom hjem fra brylluppet i Sydfrankrig, til Peter Hansteds mor og sørgede for, at Peter blev en del af familien:

”Helle var altafgørende. Hun sørgede for, at jeg var med til fødselsdage og til ferier. Og til påske stod der jo hjemmelavede påskeæg ude foran døren. Ting, jeg aldrig kom i nærheden af. Det har min far ikke spekuleret i. Og det var et ret voldsomt miljøskift at komme fra Lyngbyvej, hvor min mor tog på arbejde kl. 6 og kom hjem kl. 17, og så ind til Egernvej, hvor der var kogekoner, og Birk der kørte mig hjem. Jeg følte mig anderledes, men jeg følte mig velkommen.”

Men familielivet med Jens Otto Krag var også et liv med politiske personligheder, såsom K.B. Andersen, Erling Dinesen og Niels Mathiasen. Det var et liv, hvor selvom Krag var en del af de første socialdemokrater, der blev cand.polit., så lå arbejdersangbogen altid klar på bordet, og fokusset på arbejderbevægelsen var konstant:

”Han har jo tydeligvis haft begavelsen til at være mønsterbryder, og hans stålsathed og ingen slingren i troen på arbejderbevægelsen må have været en drivende del af det. Men jeg har da tænkt på, hvordan han kom den vej… Vi har aldrig snakket om det,” siger Peter Hansted.

Det er spild af tid at stemme på Enhedslisten

Og hvis jeg sådan skulle sige, hvad jeg har taget med fra min far i dag, så har jeg taget det med, at det simpelthen er spild af tid at stemme på Enhedslisten. Det har ingen gang på jord.

Peter Hansteds minder om sin far er i høj grad minder om en mand, der var dedikeret topsocialdemokrat og så stålsat, at han ikke kunne tage yderfløjene seriøst. Modsat Peter Hansted selv:

”Jeg blev først socialdemokrat under Anders Fogh, ellers har jeg faktisk været partiløs. Eller… Jeg var VS’er engang. Da hørte jeg mest til den fløj, hvor Preben Wilhjelm og Steen Folke talte om rådssocialister og det samtalende demokrati. Det var utrolig spændende. Jeg tror, min far har oplevet noget af det samme, da han sad i studiekreds med Poul Henningsen i 50’erne. Det var også med til at forme ham som politiker.”

”Men hvorfor blev du først socialdemokrat i 00’erne? Var det et bevidst valg, at du ville holde dig væk?”

”Nej, men jeg har ikke været voksen nok til at have den erkendelse, der skal til, når man skal lave kompromisser. Jeg ville have rene hænder og hele tiden kunne sige: Vi gør kun det rigtige. Men jeg har måttet erkende, at sådan er det jo ikke.”

Peter Hansted tænker en ekstra gang over spørgsmålet og over sin fars holdning til de politiske yderfløje:

”Og hvis jeg sådan skulle sige, hvad jeg har taget med fra min far i dag, så har jeg taget det med, at det simpelthen er spild af tid at stemme på Enhedslisten. Det har ingen gang på jord. Og jeg har selv været der, men jeg kender også de diskussioner, hvor der aldrig må blive sat en plet på noget. Men det hjælper ikke, for så kommer man ingen vegne.”

Han ville have været ked af det, der sker i Europa nu
Citatet får interviewet til at bevæge sig videre over i eksperimentet: Hvis Jens Otto Krag stadig levede, hvordan ville han så forholde sig til nutidens politiske liv?

Peter Hansted tror, at hans far ville have hånet den medvind, som den liberalistiske tankegang har i dag:

”Den tankegang ville have været ham så grundlæggende imod, at vi ville have set nogle skarpe debatter. Han ville være gået i rette med dem. Henrik Sass kan jo godt gå ud og bide af dem, men det bliver sgu lidt for poleret. Det virker som om, at man er lidt bange for at tage de der holdningsmæssige debatter om, hvad der er ret og rimeligt.”

På samme måde er Peter Hansted også sikker på, at Jens Otto Krag ville have været ked af den udvikling, der sker lige nu i Europa, hvor Skotland skal til afstemning om en eventuel løsrivelse fra Storbritannien, Catalonien ønsker løsrivelse fra Spanien, og Rusland går over grænsen i Ukraine:

”De der nationalistiske tendenser vi ser omkring os i Europa, der synes jeg, at vi har haft meget gavn af, at han har bidraget til, at vi kom med i EU. Det var ikke noget selvisk projekt. Det handlede om en samling af Europa for at undgå krig og ufred. Og der er ved Gud mange ting, der kan gøres bedre ved EU, men alligevel… en af de ting, der er gået op for mig de senere år, det er, at dér havde han sgu ret. Og det vil han have i mange år frem.”


Kommentarer fra Facebook

Annonce