Han inspirerede Hitler og er nu genstand for voldsom debat

Antisemitismen har siden det islamistiske terrorangreb den 7. oktober 2023 i Israel fået fornyet kraft.

Hurtigt blev den aktivistiske dagsorden på den yderste venstrefløj og blandt muslimer i hele verden at kritisere Israel for gengældelsesaktioner i Gaza.

Det var - og er - en betænkelig agenda, fordi det i vis grad er umuligt at skelne mellem en reel kritik af en militær magt, der vitterligt har gjort gengæld, og så en art antisemitisme, der beskylder jøder for at ville arabere til livs.

Det sagt, så har jøderne også andre fjender verden over. Senest er det den amerikanske verdensstjerne, Kanye West, der igen har provokeret ved at sælge t-shirts med hagekors.

Og det er bestemt ikke første gang, at han har luftet sine antisemitiske holdninger. Tidligere har han undskyldt, men alligevel ladet sig portrættere i en t-shirt med enmandsbandet, Burzum, der også indikerer hans holdninger.

Det drejer sig nemlig om den norske morder, Varg Vikernes, der i 1994 blev dømt for drab på en anden musiker.

I den forbindelse lod han sig yderligere radikalisere, og han var med til at stifte et af Nordens mest radikale, hedenske selskaber, og selv optrådte han i nazitøj og udtalte sig racistisk om jøder.

Debatten om historisk antisemitisme har sådan set aldrig været lagt i graven, siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Karl Lueger-monumentet

I Østrig har debatten omkring skyld været latent til stede lige siden, og i dag er det Karl Lueger-monumentet, striden blandt andet drejer sig om.

Karl Lueger er for Wien en særdeles betydelig person, eftersom han som borgmester i perioden 1897-1910 var hovedmanden bag byens restaurering og modernisering.

I denne periode var han med til at gøre byen til en central handels- og kulturby for hele Europa. Hans indsats på det sociale område og for selve byens udseende, er ikke til at komme udenom.

Adolf Hitler roste også Karl Lueger i sin bog, 'Mein Kampf'

Problemet er bare, at han også var med til at stifte det ultraradikale, konservative parti, Det Kristeligt-sociale Parti (CS), der fik sit populistiske gennembrud via omfattende antisemitisme.

Og ikke nok med det. Det var, ifølge mange historikere, Karl Lueger og hans parti, der inspirerede Adolf Hitler til at rejse jødespørgsmålet og gøre det til sin og nazismens kardinalagenda.

Adolf Hitler roste også Karl Lueger i sin bog, 'Mein Kampf'.

Andre mener, at Karl Luegers antisemitisme var ‘blød’, fordi han ikke direkte fysisk angreb jøder eller foretog lovmæssige indgreb.

Bestemt ikke første gang

Til gengæld er det gængs holdning, at Karl Lueger var det Østrig-Ungarske dobbeltmonarkis største trussel, fordi han netop såede splid mellem de mange nationale identiteter, som det omfattende kejserdømme omfattede, og som styrtede i grus med Første Verdenskrig.

Da Østrig i 1938 blev annekteret af Nazityskland, under Anschluss, blev en lang række gadenavne ændret, dvs. nazificeret.

Efter krigens afslutning valgte man igen at ændre selvsamme navne. Det er slet ikke, som sådan, radikalt eller unormalt, at man vælger sådan noget.

Pt. er selve monumentet beskæmmet af graffiti. Det er bestemt ikke første gang, at det er sket. Om det vil blive renset, er ikke sikkert

Men alligevel er der forskel på metoderne, ligesom der er forskel på hvorledes man griber det an. Og det viser debatten om Karl Lueger-monumentet i Wien til fulde.

Pt. er selve monumentet beskæmmet af graffiti. Det er bestemt ikke første gang, at det er sket. Om det vil blive renset, er ikke sikkert.

Men det er under alle omstændigheder en aktionsform, hvor anonyme personer har valgt at gribe ind, for at pointere deres holdning til monumentet.

Det er ellers også muligt for folk, der kommer forbi, at læse om Karl Luegers dobbeltrolle som byens velgører og antisemit, simpelthen fordi kommunen selv har valgt at stille en stor tavle op, hvor de beskriver det.

Det væsentlige er, at de forsøger at skabe en reel dialog. Skal monumentet måske fjernes, eller hvad skal der egentlig ske? 

Sager som denne kan også indtage helt bizarre drejninger, som det var tilfældet med Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der i januar stillede forslag til, at man skulle genopstille en statue af Kejser Wilhelm I i Haderslev.

Selv udtalte Peter Kofod senere, at det handlede om at angribe woke-kulturen med al dens cancel kultur

I dag befinder statuen sig i Museum Sønderjyllands afdeling på Sønderborg Slot. Den blev fjernet i forbindelse med genforeningen i 1920.

Selv udtalte Peter Kofod senere, at det handlede om at angribe woke-kulturen med al dens cancel kultur.

Men om en genopsætning af den tyske kejser, der i 1864 tog store dele af landet fra Danmark, er den rette metode, er der nok ikke mange, der er enige i.

Destruering eler museum?

Under alle omstændigheder er debatten omkring Karl Lueger-monumentet i Wien og dens langstrakte historie, i forbindelse med antisemitisme, også med til hele tiden at gøre opmærksom til selve problemet: hadet til jøderne.

Det kan der, i sagens natur, ikke være meget at kritisere ved.

Er det legitimt at beskæmme dem, hvis de befinder sig i det offentlige rum? 

Det er vigtigt, at disse problematikker hele tiden bliver debatteret, og man kunne også håbe på en mere åben debat omkring antisemitisme og truslen imod jøder i dagens Europa på den yderste venstrefløj samt blandt nytilkomne, selvom de nok kan mene, at deres kritik af staten Israel er legitim.

Skal historisk belastede monumenter på museum eller helt destrueres? 

Er det legitimt at beskæmme dem, hvis de befinder sig i det offentlige rum? 

Det er spørgsmål, der er værd at bruge tid på at debattere, mens salg af t-shirts med hagekors nok mere bør betegnes som en del af problemet, og endda en ret så farlig en af slagsen.