Han måtte ikke låne den nyindkøbte kopimaskine

“Hvis vi kun interesserer os for vores kerneopgave, så vil det være et fattigere Danmark,” lyder det fra HK Danmarks nu snart forhenværende formand, som fortæller om, hvor meget der har ændret sig, siden han startede i en kælder i Grenaa.
Foto: HK Danmark
Kim Simonsen, formand for HK Danmark
Da han i 1979 blev faglig aktiv i HK Ungdom, var der kun èn kopimaskine i fagforeningens lokale afdeling hjemme i Grenaa, og nyindkøbet måtte de unge ikke låne.

Hvilket betød, at Kim Simonsen, og de andre medlemmer af ungdomsafdelingen, måtte en tur i kælderen for at lave løbesedler, indbydelser og andre publikationer.

Her stod nemlig stadig fagforeningens gamle spritduplikator, så når de unge flere timer senere var færdige med arbejdet, var det - på grund dampene - ikke altid, at de kom lige ædru op fra kælderen.

Man er så gammel

“Det er jo mærkelig at tænke på, at man er så gammel, at man har oplevet, at fotokopimaskiner var noget nyt,” fortæller forbundsformand i HK Danmark Kim Simonsen, som fylder 60 år den 23. april og af samme årsag stopper som formand til oktober, efter at været faldet for forbundets aldersgrænse.

“Hvilket selvfølgelig siger noget om, at selv om jeg ikke føler mig gammel, så er udviklingen bare gået meget stærkt.”

Følg med eller bliv fyret

Netop digitaliseringen, og den nye teknologi, er èn af de tre udfordringer, der truer HK og mindst levebrødet for forbundets kontoransatte medlemmer. For der er ikke på samme måde brug for en lægesekretær til at føre patientjournaler, når det hele foregår elektronisk.

Alligevel insisterer Kim Simonsen på, at det hele ikke kun er sort.

Langt fra.

Digitaliseringen rummer nye muligheder for hans medlemmer, lyder det. Forbundsformanden er senest blevet medlem af regeringens såkaldte Digitaliseringspartnerskab, hvor han skal være med til at komme med bud på, hvordan Danmark bedst udnytter digitaliseringen.

“Når jeg siger, at digitaliseringen er en udfordring, kan det sagtens være en positiv udfordring,” siger Kim Simonsen.

Snakke med andre mennesker

“For digitaliseringen laver alt det ensidige, gentagne arbejde. Det er en computer faktisk god til. Og så får vi måske frigjort de menneskelige ressourcer til det, som vi er bedst til. Hvilket er at snakke med andre mennesker og tage sig af dem. Det kan computeren jo ikke overtage.” 

Hvilket styrker behovet for, at HK italesætter dette over for medlemmerne. Ellers risikerer de at glemme at blive efter- og videreuddannet. Eller de kan foregøgle sig selv, at ændringerne nok ikke kommer i deres tid. Men det gør de.

“Det går drønstærkt,” siger Kim Simonsen.

“Hvis man ikke følger med, så ender man med at få det mest kedelige arbejde - eller med at blive fyret først.”

Kandidat til formandspost

Kim Simonsen er født og opvokset i Grenaa sammen med sin storebror og mor, der var butiksansat og i en årrække alene med sønnerne med de økonomiske udfordringer, det førte med sig for en enlig mor tilbage i 1960'erne.

Egentlig ville Kim Simonsen gerne have været i gymnasiet, men hjemmet havde brug for, at han tjente penge. Og en jobsamtale i Djurslands Bank gik skævt, så han endte i stedet med at blive uddannet som skatteassistent i Skatteforvaltningen i Grenaa Kommune.

Vejen fra kælderen i Grenaa og til forbundshuset i Weidekampsgade, i København, startede som tillidsrepræsentant på Rådhuset og sluttede med, at Kim Simonsen i 2008 blev forbundsformand for HK Danmark efter i et kampvalg at have besejret den daværende næstformand, Karin Bancsi (Kim Simonsen nåede også i en periode at være byrådsmedlem i hjembyen  for Socialdemokratiet).

Ambitionerne rakte dog længere og i 2015 kandiderede Kim Simonsen en overgang  til posten som formand for LO efter Harald Børsting. Men Kim Simonsen indså, efter nogen tid, at han ikke havde den fornødne opbakning, og i stedet endte Lizette Risgaard som bekendt med at blive formand.

Ikke blev LO-formand

“Er jeg ærgerlig over, at jeg ikke blev LO-formand,” har Kim Simonsen tidligere fortalt Ugebrevet A4.

“Ja, det vil jeg nok være til min dødsdag.”

Overarbejdsbetalingsloven

Selv om HK Danmark med sine 226.011 medlemmer er Danmarks næststørste fagforbund, kun overgået af 3F, mener Kim Simonsen, at forbundets anden store udfordring er, hvad han kalder den manglende “fællesskabsfølelse”. Hvilket selvfølgelig giver sig udtryk i fagbevægelsens faldende medlemstal.

De traditionelle overenskomstbærende fagforeninger organiserer nu kun 53 procent af arbejdsstyrken. Tilbage i år 2000 lå andelen på 69 procent. Fagforeningerne har med andre ord haft et fald i organiseringen på hele 16 procentpoint.

“Jeg 400 procent overbevist om, at hvis vi ikke havde haft stærke fagforeninger, så havde vi ikke haft fem ugers ferie eller  pensionsordningerne,” siger Kim Simonsen.

Være sammen om at kræve det

“Folk tror i dag, at det ikke kan være anderledes. Men det kunne have været anderledes. Vi har kun fået det ved at være sammen om at kræve det.

“Fællesskabsfølelsen er udfordret, fordi vi har glemt at fortælle de unge, at den følelse netop er vigtig. Jeg har mødt unge mennesker som tror, at overarbejdsbetaling bare er noget, der er faldet ned fra himlen. Det står jo i overarbejdsbetalingsloven! Men der må jeg fortælle dem, at det er der sgu ikke nogen lov om.”

Fagforeningsbingo

Ifølge Kim Simonsen er svaret, at fagforeningerne må - og skal - interessere sig mere for, hvad medlemmerne også interesserer sig for.

Forbundsformanden nævner, at han engang var med til at arrangere et debatmøde forud for et europaparlamentsvalg, der ganske vist trak et halvt hundrede fremmødte, men det var ingenting i forhold til et andet arrangement samme sted. Her var 200 mødt frem til fagforeningsbingo.

Hvad fanden foregår der?

“Jeg kan huske, at jeg sagde: Hvad fanden foregår der? Her har vi et debatmøde om væsentlige ting som mindsteløn og social dumping!

“Hvortil èn bemærkede: Men de andre sidder i et større fællesskab end dit. De kom for at være sammen, og snakke, så vi skal være opmærksom på, hvilke aktiviteter medlemmerne interesserer sig for - og så skabe dem. Jeg tror ikke, at vi skal drive HK-bingo fremover. Men vi skal være opmærksom på, at vi nogle gange faktisk ikke evner at lave aktiviteter, som tiltrækker medlemmerne.”

Mister politisk indflydelse

Alligevel advarer Kim Simonsen mod, at fagforeningerne vender blikket indad og koncentrerer sig om deres såkaldte kernekompetence og det, som foregår på arbejdspladserne.

Den tredje udfordring er nemlig, at fagforeningerne ikke bare har mistet ikke medlemmer de seneste årtier. De har også mistet politisk indflydelse.

Hvor de faktisk har brug for os

“Der er sket et skifte i forhold til, hvor meget Christiansborg har brug for arbejdsmarkedets parter - med undtagelse af de gange, hvor de faktisk har brug for os,” siger Kim Simonsen.  

“Problemet er, at vi får stadig sværere ved at få mere end de nødvendige 90 mandater og altså et flertal til de tunge, langtrækkende ting. For hvis en sejr skal holde i fem, 10 eller 15 år, så er det ikke nok, at det bliver vedtaget en enkelt gang for så at blive omgjort i næste valgperiode.”

Værdikampen

Kim Simonsen, der er næstformand for Dansk Flygtningehjælp, mener, at den såkaldte værdikamp er en kamp, hvor fagbevægelsen har strakt våben.

“Der er jo ikke mange fagforeninger, som mener noget om udlændinge og flygtninge,” siger forbundsformanden.

Kim Simonsen nævner, at Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, tidligere har kaldt omskæring for en “barbarisk tradition”, men da Danmarks Radio (DR) tidligere på ugen forhørte sig, om han står ved sine tidligere holdninger eller følger partilinjen, lød kommentaren: “Jeg har ikke nogen kommentarer.”

“Jeg er blevet klogere, lyder det så,” siger forbundsformanden.

Haft svært ved at følge med

"Men nogle af de her værdispørgsmål bliver man altså ikke klogere på. For de er jo så væsentlige for en selv - håber jeg i hvert fald. Der har jeg nogle gang haft svært ved at følge med i, hvor hurtigt man kan blive klogere på Christiansborg.

“Jeg har været medlem af Socialdemokratiet i så mange år, at jeg kan huske, at selv ejendommene engang skulle beskattes. Det skal de heller ikke mere. Så på den måde har fagbevægelsen indsnævret sit interesseområde og samtidig mistet politisk indflydelse.

“Hvis vi kun er fagforening for dem, som er medlem, og for det, der sker på en arbejdsplads, så mister vi legitimitet som en organisation, der vil have indflydelse på samfundet. Fagforeningerne er stadig - efter Folkekirken - den forening, som har næstflest medlemmer. På en god dag er vi over to millioner medlemmer, og hvis vi kun interesserer os for vores kerneopgave, så vil det være et fattigere Danmark.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det undre mig at fagforeninger stadig har de favorable vilkår for især deres formænd. Kim Simonsen er "kun" 60 år, men kan gå på pension med 2/3 af sin nuværende månedsløn på kr. 88.000,00 (årsløn kr. 1.056.000,00) svarende til kr. 58.666,00 (årlig pension på kr. 703.992,00). Det er der vist ikke andre HK medlemmer der kan opnå at få.
Hertil kommer honorar for de bestyrelsesposter han har som følge af sit formandskab. De slutter nu, men han håber iflg. interview i dagens politikken, at han kan få nogle nye "at få tiden til at gå med).
Da formanden for FOA; Dennis Christensen, fravalgte honorar for de bestyrelsesposter han havde p.g.a. sit formandskab, var Kim Simonsen straks ude og kritisere det, for efter hans mening var honoraret fortjent fordi der var ansvar med det "ekstra arbejde" i bestyrelserne. Var der nogen som sagde "Pamper", det må jo ikke glemmes at hans løn og pension betales af HK medlemmerne i fagforeningen som har en månedsløn på mellem kr. 23-33.000,00 i gennemsnit.

Annonce