Den første fredag efter Thanksgiving holder amerikanerne Black Friday. En mærkedag helt hengivet til shopping. Butikkerne holder åbent til sent og lokker med slagtilbud. Det markerer indledningen på julekøbene, og amerikanerne ligger i kø i stribevis for at spare penge på julegaverne.

Sidste år kom fænomenet til Danmark, og i år er det for alvor bredt ud. Men dele af den danske venstrefløj ser Black Friday som billedet på den onde forbrugerkultur og den amerikanske wild west-kapitalisme. Således foreslår Alternativets Josefine Fock eksempelvis at lave dagen om til en ”Green Friday”, hvor vi skal sætte fokus på bæredygtighed og vores (ifølge Alternativet) alt for store forbrug. Og på de sociale medier bliver Black Fridays tilbudsjægere latterliggjort.

Men modstanden mod Black Friday er elitær og bedsteborgerlig. Den bygger nemlig på den forkerte antagelse, at folk jagter tilbud på Black Friday, fordi de synes, det er sjovt.

Men det er jo ikke for morskabens skyld, at folk bruger fredag aften på at lede efter Lego i Toys’R’Us efter en lang arbejdsuge. Ligesom der nok heller ikke er andre end Bjarne Corydon, der finder stor glæde i at bruge lørdag formiddag på at lede efter vaskepulver på tilbud i Bilka, og ligesom køen i Netto en onsdag aften ikke er en form for selvrealisering.

Tilværelsen som prisbevidst forbruger er ikke en hobby for den danske middelklasse. Det er et offer, man bringer for at familien skal hænge sammen. For at sønnike kan få den julegave, han ønsker sig. For at husholdningsbudgettet skal hænge sammen – eller bare række lidt længere.

Venstrefløjen har ret i, at det er en amerikansk forbrugsdag i kapitalismens tegn. Og Josefine Fock har ret i, at det ville være bedre, hvis vi alle sammen kunne købe bæredygtige, miljørigtige varer. Sådan hænger verden bare ikke sammen; sådan hænger de danske middelklassefamiliers hverdag bare ikke sammen.

Det er selvfølgelig rigtigt, at vi bliver nødt til at tage større hensyn til miljøet fremover. Det er bare ikke en modsætning til vækst – tværtimod. Hvis den danske middelklasse skal have råd til at købe dyrere og mere bæredygtige varer, kræver det, at middelklassen bliver rigere. Det kræver, at der kommer mere luft i husholdningsbudgetterne, hvis det skal være en realistisk mulighed at fravige de billige og ofte miljøskadelige produkter.

Hvis dele af venstrefløjen absolut vil kritisere Black Friday, er der et andet sted, de bør starte. Nemlig at vi har fået en butiksbranche, hvor det bliver sværere og sværere for medarbejderne at få en normal hverdag til at hænge sammen.

Når flere og flere butikker først lukker klokken 22, bliver det hen ved umuligt for medarbejdere at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Og når især supermarkeder i højere og højere grad kun benytter sig af billige, deltidsansatte ungarbejdere, er vejen lagt til en branche, hvor det bliver sværere og sværere at have et reelt fuldtidsarbejde med en løn, man kan leve af.