Han var et af datidens største genier og langt forud for sin tid

Ken Burns' dokumentarserie om Leonardo da Vinci er god anskuelsesundervisning, der forhåbentligt vil gøre kunstneren bag verdens mest berømte maleri, 'Mona Lisa', kendt for så uendeligt meget mere. 

Samtidig med, at Statens Museum for Kunst afholder deres store udstilling om renæssancekunstneren Michelangelo Buonarroti, disker Danmarks Radio op med Ken Burns formidable miniserie om Leonardo da Vinci, der på så mange måder var hans rival. 

Miniserien er mindre end et år gammel, og derfor må man give Danmarks Radio, at de for engangs skyld er hurtige til at udvælge det bedste. 

For Ken Burns er som dokumentarist måske en af vor tids mest interessante og innovative. 

Alene hans brug af panorering i fotos, som han har anvendt i alle sine historiske dokumentarer, er i dag blevet til en feature i for eksempel Apples mobilkameraer, og opkaldt efter Burns selv. 

Det lyder simpelt, og er det egentlig også, men det har gjort, at hans film om borgerkrigen i USA, om baseball og Vietnamkrigen pludselig blev mere dynamisk og 'levende' på billedsiden. 

Nu har han, samt hans datter Sarah og hendes ægtefælle, David McMahon, altså kastet sig over renæssancemanden Leonardo da Vinci, og produceret denne gennem deres selskab Florentine Films. 

Selvom det nok er en tilfældighed, så er det alligevel sjovt at tænke på, at Leonardo da Vinci jo var Firenzes ypperste multikunstner, og at deres filmselskab faktisk ikke er opkaldt efter den norditalienske by, men derimod efter en lille by i delstaten Michigan. 

Mere end billedkunstner

Under alle omstændigheder er det en interessant dokumentarserie, hvor Burns og co. portrætterer Leonardo da Vinci således, at han ikke blot reduceres til den mand, der skabte 'Mona Lisa' eller 'Den sidste nadver'. 

Faktisk kan man slet ikke reducere ham til at være billedkunstner, for ligesom mange andre af datidens store tænkere, var hans talent så omfattende, at man må erkende, at maleriet blot var et instrument for en dybere og mere omfattende tilgang til verden for ham. 

Leonardo da Vinci blev født i byen Vinci, og han fik status som ‘uægte’, fordi hans forældre ikke var gifte, og netop derfor fik han byens navn til efternavn. 

Alligevel lykkedes det for ham at blive optaget hos den berømte maler, Verrocchio i Firenze, hvor Leonardo fik mulighed for at opleve den spirende ånds indflydelse på byens udvikling og kunst. 

Læs også:Miniserie om 13-årig anklaget for mord er banebrydende

Leonardo var ikke nogen lærd mand, men i bedste renæssancestil tog han tidens moderne diktum til sig om, at man gennem observation kunne tillære alt om naturen og dens bagvedliggende strukturer. 

Og netop her blev Leonardo en af tidens førende tænkere og udøvere af selvsamme, for han tog denne idé på ordet, og begyndte at tvivle på alt, som han ikke selv havde erfaret. 

Det er derfor, at Leonardo da Vincis blev så meget mere end billedkunstner, men også derfor, at man skal holde øje med så meget mere i hans værker, end blot et fast og intenst blik, for eksempel. 

For Leonardo da Vinci forsøgte faktisk at fortælle noget med sine malerier, der gik langt ud over det at male noget smukt. 

Kosmos afspejles i selv de mindste bestanddele

Hans grundlæggende tanke var den, at selv gengivelsen af et objekt var nemt nok, sådan rent teknisk, men at det for en ægte kunstner også gjaldt om gengive det, der for eksempel afspejler sindet i et menneske.

Leonardo tog tidens grundidé om, at kosmos afspejles i selv de mindste bestanddele, dybt alvorligt. Derfor så han ligheder mellem menneskekroppens arterier og træers rødder og forgreninger. 

Han undersøgte, dissekerede og eksperimenterede med alt, hvad han fandt på sin vej, og han skabte fantasifulde tegninger af maskiner, der skulle gøre mennesket i stand til at flyve, flytte floder og vinde krige. 

Altid var det strukturerne og mekanikken, der interesserede ham. 

Nu fik maleriet et bedre dybdeperspektiv

Leonardo da Vinci arbejdede med en idé om, at øjet var menneskets bindeled mellem verden og sjælen, og at øjets prisme fungerede præcis som det punkt, hvor linearperspektivet samler et motiv, hvilket var ny viden - og kunnen - dengang. 

Nu fik maleriet et bedre dybdeperspektiv, og Leonardo da Vinci forøgede denne teknik med ‘sfumato-teknikken’, hvor han påførte malingen med utallige, ultratynde lag, som gjorde at alle konturer nærmest forsvandt, og farverne umærkelig gled over i hinanden. 

Disse teknikker bidrog til, at Leonardo da Vinci blev en af tidens mest realistisk skildrende malere, der oven i købet evnede at indgyde sine portrætter noget gådefuldt, men samtidig meget præcist, som i for eksempel 'Den sidste nadver', hvor Jesus lige har proklameret, at en iblandt dem vil forråde ham, og alle disciplene reagerer forskelligt. 

Eksperimenter og undersøgelser

Leonardo da Vinci var også en af de første malere i kunsthistorien, der brugte lige så megen tid og omhyggelighed på at gengive landskabet som baggrund for portrættet. 

Og man fornemmer klart, at han altid var interesseret i at gengive det hele i bevægelse. Intet synes helt at stå stille hos Leonardo da Vinci. 

Det var i kraft af Leonardos mange eksperimenter og undersøgelser, at han kom frem til så mange nye opdagelser, for eksempel hvorledes fugle flyver eller at mennesket hjerte består af fire kamre. 

Og Leonardo har efterladt sig alenlange dagbogsoptegnelser, der er spækket med tegninger og små teorier og dit og dat, der vidner om, at han konstant var begærlig efter at forstå alt. 

Læs også:Dokumentarserie om universet er en grumset omgang føleri af værste skuffe

Det er derfor også med rette, at Burns og co. netop har grebet portrættet af Leonardo da Vinci an som de har gjort, netop ud fra dagbogskrifterne og Leonardos mange forsøg. 

Tænk sig, at der alene på kunstmuseet Louvre i Paris hænger hele fem malerier af Leonardo da Vinci, men at kun 'Mona Lisa' bliver angrebet af en hord af gæster hver eneste dag, mens de andre nærmest forbigås totalt. 

Det samme kan man sige om hans mesterlige portræt af 'Kvinden og hermelinen', der befinder sig på et kunstmuseum i Krakow i Polen, og som ikke beses af særligt mange. 

Sandt eller falsk

Leonardo da Vinci er også kendt for sin tegning af den ‘Vitruvianske mand’, for ligesom mange af hans samtidige, var han inspireret af den genfødsel af tidligere tiders ideer, som genopdagelsen af tidligere græske og romerske skrifter afstedkom. 

Vitruvius’ ideer om arkitektur og proportioner var grundideen for Leonardo da Vinci, og han brugte utallige år på at forsøge at udregne gåden om ‘cirklens kvadratur’. 

Langt senere, i Wien, sad en ung arkitekt, Adolf Loos, der i dag betragtes som den første egentlige moderne arkitekt, og blev inspireret af selvsamme, antikke tænker. 

Læs også:Nazi-retssag mod SS-mænd fra Auschwitz skildres rystende i ny miniserie

Det hele handler om at skrælle alle de overflødige tanker, streger og farver - kort sagt: pynt - af, for at nå ind til kernen, selve sansernes registreringer, og selv erfare, om noget er sandt eller falsk. 

Og Leonardo da Vinci gjorde netop det så eminent, at han i dag må betragtes som et af datidens genier, der var langt forud for sin tid, og måske endda en modernist, der nærmest står uden for tiden. 

Se udstillingen med Michelangelos skulpturer på SMK og se samtidig dokumentaren om Leonardo da Vinci på DR. 

Så er du nogenlunde klædt på til selv at gå på opdagelse i den tid, der skabte det, som vi i dag kalder for humanismen, og som på så mange planer udgør selve grundideen for vor egen tilgang til så mangt og meget. 

'Leonardo da Vinci'. Miniserie af Ken Burns, Sarah Burns og David McMahon. Fik premiere på PBS, november 2024. Kan nu ses på DR.