Håndværkerfradrag har skæv social profil

Ny opgørelser bekræfter tidligere tiders billede af, at det er de rigeste danskere som er de flittigste brugere af håndværkerfradraget. Alligevel af har SF, Alternativet og Dansk Folkeparti lagt stemmer til at forlænge den.
Boligjobordning – populært kaldet håndværkerfradraget – bruges mest af de rigeste i samfundet. I gruppen af personer med en indkomst over 700.000 kroner har over 40 procent gjort brug af fradraget i skatteåret 2014. Til sammenligning var det blot 6,6 procent af personerne med en indkomst under 200.000 kroner, der gjorde brug af fradraget.

Ogås når der ses på det gennemsnitlige fradrag, personerne i de to grupper har fået udbetalt, har mønstret klart: Jo højere indkomst, jo højere fradrag. Det viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet ifølge dagbladet Information.

Fradraget, der giver mulighed for fradrag på håndværksarbejde i hjemmet samt rengøring, børnepasning med mere, udløb oprindeligt ved begyndelsen af 2015, men blev efter valget  i juni genindført med tilbagevirkende kraft af regeringen, Konservative, Dansk Folkparti, Alternativet og SF. I første omgang i samme form som før 2015, men siden årsskiftet i en såkaldt ”grøn” udgave, hvor fradragene målrettes såkaldt ”grønt” håndværksarbejde, eksempelvis energibesaprelser.

Det kan imidlertid ikke komme som nogen overraskelse for de partier, der vedtog at forlænge boligjobordningen, at der i høj grad er tale om tilskud til de mest velstilledes boligrenoveringer. Sidste år viste en lignende opgørelse fra Skatteministeriet nemlig et stort set identisk mønster. Faktisk er er der sket en mindre stigning i de højtlønnedes brug af håndværkerfradraget, fra 38,8 procent til 40,1 procent.

Det har altså været med åbne øjne, at partierne bag fradraget, inklusiv Dansk Folkeparti, Alternativet og SF, lagde stemmer stemmer til at genindføre fradraget. Ifølge Information løb de samlede udgifter til håndværkerfradraget i 2014 op i 625 millioner kroner.

Tvivlsom effekt på beskæftigelse, sort arbejde og klima
Argumenterne for at forlænge fradraget har varieret på tværs af partierne. Venstre og Dansk Folkeparti har lagt vægt på, at det vil øge beskæftigelsen i begrænse sort arbejde, mens SF og Alternativet har lagt vægt på, at det nye ”grønne” fradrag vil styrke den grønne omstilling. Det er imidlertid højst tvivlsomt, hvorvidt fradrget vil fremme nogen af de dagsordener.

Fradraget kan ganske vist på kort sigt få folk til at efterspørge flere håndværksydelser, men det vil så ske på bekostning af andet forbrug, så den samlede beskæftigelseseffekt bliver neutral. Samtidig viser den såkaldte DAMVAD-rapport, at fradraget, modsat tidligere antagelser, faktisk slet ikke har nogen effekt på arbejdsudbuddet.

Når ordningen alligevel ifølge de seneste skøn forventes at give et beskedent løft i den strukturelle beskæftigelse på 300 personer, skyldes det, at der forventes et mindre fald i sort arbejde på grund af fradraget, selvom dette også har været omdiskuteret. Eksempelvis kunne en rapport af Rockwool Fonden ikke finde nogen effekt på sort arbejde.

Endelig er der spørgsmålet om det nye ”grønne” fradrag vil føre til flere klimavenlige investeringer. Her skrev Klimaministeriet i efteråret i et svar til Folketinget, at ”et forsigtigt skøn [vil] være, at CO2-effekten af den fremtidige ordning vil have nogenlunde samme størrelsesorden som den hidtidige”.


Kommentarer fra Facebook