Medierne har gennem længere tid kunnet fortælle, at 50.000 danskere er faldet ud af dagpengesystemet som konsekvens af halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år. En reform, som Løkke indgik i 2010 sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance. Løkke forsøgte under debatten at afmontere den beskyldning:
"Jeg tror det er fire procent som er 'faldet ud, faldet ud', altså uden andet forsørgelsesgrundlag. Det kan jo være alvorligt nok, men det er vigtigt lige at få i perspektiv", sagde Løkke.
Løkke hentyder dermed til, at hovedparten af de godt 50.000, som har mistet dagpengeretten som har i dag har en anden indkomst. Det kan være fordi de har fået arbejde eller er startet på en uddannelse, eller det kan være fordi de er overgået til efterløn, kontanthjælp eller en af de midlertidige arbejdsmarkedsydelser, regeringen og venstrefløjen har indført over de senere år.
Men ifølge seneste opgørelse fra AK-Samvirke er der også 9,3 procent, som hverken er kommet i arbejde eller modtager en anden offentlig indkomst. Altså mere end dobbelt så mange, som Løkke påstår.
Det er også værd at bemærke, at hele 22,6 procent, altså knap hver fjerde af dem, der har mistet dagpengeretten, er overgået til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Hvis ikke regeringen havde indført den ydelse – som Lars Løkke og Venstre som bekendt stemte imod – så ville antallet af danskere, der er ”faldet ud, faldet ud” formentlig været langt højere.
AK-Samvirke advarer i øvrigt om, at antallet af danskere, der risikerer at stå helt uden indkomst, kan stige i løbet af de næste år, i takt med, at de midlertidige ydelser udfases. Den nye kontantydelse, der blev indført i efteråret 2014, gælder kun for ledige der opbruger dagpengeretten efter 1. januar 2015, og aftrappes også over de kommende år.