Hårde arbejdsmarkedsreformer ændrede Tyskland

Ny bog giver et nuanceret og oplysende billede af de tyske arbejdsmarkedsreformer, der splittede SPD, kostede Gerhard Schröder magten og reddede den tyske økonomi.
Poul Scheuer har skrevet en lille bog om ’Reformerne der ændrede Tyskland’. Det handler om de tyske arbejdsmarkedsreformer i 2003-05. Han er tidligere journalist (Berlingske og DI) og ministerråd på den danske ambassade i Berlin (2012-15). Og han skal have tak for at have skrevet om det nutidige Tyskland. Der kommer ikke meget sammenhængende skriv om vores store nabo - på dansk, så det fortjener en stjerne i sig selv.

Den skal læses som oplysning, for der er ikke tale om politisk analyse eller en videnskabelig udgivelse. Bogens helt grundlæggende præmis er faktuelt at beskrive hvad der skete, og ikke at stille spørgsmål ved, om beslutningstagerne i Tyskland kunne have gjort andet, for at skabe drive på det tyske arbejdsmarked. Og det bliver jævnt hen til en accept af Hartz -reformerne som "nødvendighedens politik".

Gik uden om arbejdsmarkedets parter
Hartz-reformerne er den samlede betegnelse for en række ændringer i arbejdsmarkedspolitikken og de sociale ydelser, der er knyttet til beskæftigelsen i Tyskland. De kom til verden da Kansler Schröder (SPD) i 2002 – efter en treårig øvelse - opgav at få arbejdsmarkedets parter til at bidrage til en trepartsaftale, der gennem en bedre arbejdsformidling og større jobskabelse skulle skabe den vækst der kunne redde tysk økonomi, der efter de massive udskrivninger til Østtyskland efter genforeningen og stagnation gennem 90’erne, var ved at lægge landet ned.

Reformerne har fået navn efter den tidligere personaledirektør i VW Peter Hartz, der var formand for Hartz-kommissionen, der fik opgaven uden medvirken fra arbejdsmarkedets parter. Kommissionen endte med at komme med forslag, der også lå udenfor kommissionens mandat om arbejdsformidling og jobskabelse. Særlig kendt er forslaget om at slå ydelsessystemer sammen på lavere niveau og reducere dagpengeperioden (Hartz IV), men der indgik også en større deregulering af arbejdsmarkedet med liberalisering af vikarjobs, udvidelse af mini- og midijobs, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og en pensionsreform der hævede pensionsalderen fra 65 til 67.

Hartz-reformerne blev gennemført i 2003-2005 og har fået æren for at Tyskland klarede sig forholdsvis nemt og uskadt gennem finanskrisen. De har til gengæld også fået skyld for at have skabt et working poor-arbejdsmarked i Tyskland, med en stor gruppe af lavtlønnede der har svært ved at finde fodfæste i ordinære jobs. Poul Scheuer beskriver begge disse udfald loyalt i bogen, hvilket kan være med til at nuancere den meget kritiske danske debat om Hartz-reformerne, der overser, at det stive tyske arbejdsmarked i starten af dette årtusind stod i vejen for vækst i Europa.

Splittede parti og fagbevægelse
Endelig beskriver Poul Scheuer gennemførslen af Hartz-reformerne som det brud mellem den tyske fagbevægelse i DGB (tysk LO, red.) og de tyske socialdemokrater i SPD, der sidenhen har svækket SPD så alvorligt at de ikke endnu har rejst sig og nået tidligere tiders valgresultat. Der er nok flere årsager til at den tyske tre-partistruktur (CDU/CSU, SPD og FDP), der har skiftedes til magten siden anden verdenskrig, er blevet udfordret af nye partier og i dag mere ligner det danske med mange mindre partier. Men at bruddet mellem SPD og fagbevægelsen skabte basis for at Die Linke (venstrefløjsparti baseret på gamle øst-kommunister og tidligere socialdemokrater) fik fodfæste som landsdækkende parti, det ligger fast.

Oveni dette er bogen en indføring i forskelle i dansk og tysk overenskomststruktur, arbejdsmarkedsmodeller (før og efter Hartz I-IV), organisering, fleksibilitet og sociale ydelser der understøtter beskæftigelsen. Det er klart disse beskrivende og forklarende kapitler der er bogens klareste styrke, og de er også bedre struktureret end de kapitler, der beskriver den politiske proces og spillet mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter.

Jeg kan anbefale bogen, der er letlæst og kommer rundt om både det politiske spil om Hartz I-IV, udfordringerne for fagbevægelsen og arbejdsgiverne, organiseringen af det tyske arbejdsmarked og de centrale personer i gennemførelsen af reformerne, der vitterligt ændrede Tyskland.

For mange gentagelser, for mange fejl
Jeg kan til gengæld ikke anbefale den at læse den i ét stræk (selvom det ikke er længden det skræmmer). Den er skrevet som en række selvstændige artikler (håber jeg), men det betyder at der er mange oplysninger og anekdotestof der optræder både tre og fire gange. Hvis man ikke almindeligvis er indrettet så man behøver informationerne mere end én gang før de fiser ind, så er det altså en anelse anstrengende.

Der er også nogle meningsforstyrrende slåfejl, for eksempel at de danske arbejdsmarkedsreformer skulle være påvirket af de tyske. Ja, joh. Men de fleste af de danske reformer ligger som bekendt før de tyske - hvilket der også står andetsteds i bogen.

Så: God at blive oplyst af - særligt hvis du gerne vil vide mere om hvordan det tyske arbejdsmarked hænger sammen. Hvis du primært er interesseret i den politiske analyse og det politiske spil om Hartz I-IV, så find nogle tyske politiske tidsskrifter i stedet.

Poul Scheuer. ”Reformerne der ændrede Tyskland”. 190 sider. Er udkommet på Gyldendal Business.


Lisa Schmidt
er konsulent i LO.


Kommentarer fra Facebook