Harmonerer demokrati og religion i en moderne verden?

I Europa og især i Danmark har vi i mange år levet rigt og privilegeret. Det har vi kæmpet for, og det har altid været med fællesskabsånd og demokratiet i højsædet. 

Det har skabt plads til ideologier om ligestilling, ligeværd, økonomisk vækst, og religionsfrihed. 

Den debat, der i alle år har fået de fleste danskere til at koge over, er samtalen om flygtninge og immigration. 
I et frit demokratisk og rigt land, er der plads til at dyrke ideologien, som fordrer at alle skal have lige muligheder og rettigheder. 

Læs også:Når det kommer til ligestilling vil ung socialdemokrat have mere EU

Der skal være plads til alle. Alle skal have det godt. Uanset hvad deres ophav er, hvad deres seksualitet, køn, eller religiøse overbevisning måtte være.

Min egen religiøse baggrund

Disse værdier og tanker ligner meget dem som jeg er opdraget med fra den religiøse baggrund, jeg selv har. 
Min far har altid været et kærligt og rummeligt menneske. Som elskede fred og han drømte om paradiset på jord. 

Som barn elskede jeg de drømmende billeder, der blev stillet mig i udsigt. Hvem vil ikke gerne leve i fred med mennesker fra alle nationaliteter? 

Det krævede total overgivelse til Guds vilje og værdier

Jeg havde mange spørgsmål som barn. Der var mange tanker, som ikke gav mening for mig. 

For hvordan opnår man denne fred og rummelighed, når ens grundlæggende værdier er så forskellige, at de stikker i hver sin retning?

Læs også:Hvor og hvem er Gud på en kemikaliefabrik?

Da jeg voksede op, erfarede jeg også, at den religion jeg voksede op i, ikke havde alle svarene. For den fred kunne kun opnås ved at udrydde eller omvende særlige grupper af mennesker. 

Det krævede total overgivelse til Guds vilje og værdier.

Vi er rige og privilegerede

I Danmark har vi stærke demokratiske værdier. Vi har værdier for fællesskab, ligestilling og frihed. Vi har ytringsfrihed. Vi er rige og privilegerede, og det har igennem årene bragt til os nye værdier.

Det har bragt os til en stor medmenneskelighed, der fordrede at vi hjalp dem, som ikke nødvendigvis var som os.

Læs også:Mette Frederiksen advarer: Ny flygtningekrise under opsejling 

Vi har hjulpet dem, som er flygtet fra krige. Vi har hjulpet dem, som er flygtet fra lande vi ikke deler værdier eller religion med. 

Det er menneskeligt at ville hjælpe andre mennesker

Med tanken om at vi kan leve i fred og fordragelighed, når vi hjælper dem igennem integration til et nyt og bedre liv i vores fantastiske land. 

Min egen næstekærlige og kristne opdragelse elsker denne ideologi. Det er menneskeligt at ville hjælpe andre mennesker. 

Læs også:Integrationen var dømt til at fejle fra starten

Det er menneskeligt at ville dele og være åbne over for fremmede, men kun hvis ens base er tryg. Så tryg som den i mange år har været i Danmark.  

En nuanceret debat

Inden jeg skriver videre, er det vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke deler holdning med den yderste højrefløj. Jeg er for ligestilling, fred og frihed og for at hjælpe andre mennesker, som er i nød. 

Men jeg er også stærk forkæmper for vores demokrati og vores frihed.

I Danmark er vi kristne af kultur og traditioner.

Jeg har i mange år ønsket en nuanceret debat om religion og immigration. Den udspringer af mit ophav, og den sympati jeg også har for andre, især kvinder, som ønsker et andet liv end det, som har måttet være lagt ud foran dem. 

Læs også:Højsæsonen for #MeToo står for døren - men det foregår i skjul

I Danmark er vi kristne af kultur og traditioner. Vi erkender hvad vores historie og ophav er. Vi erkender og husker, hvad vi er formet af som samfund, og hvordan vi er kommet hertil, hvor vi står i dag. 

Derfor fylder højtider som jul og påske. Men de færreste af os læser i bibelen og skænker Jesus en tanke i hverdagen. 

Utroskab og skilsmisser er også en del af den danske hverdagskultur

Vi mindes noget med 10 bud, som en del sætter som pejlemærke for god adfærd. Men der er alligevel ikke de store konsekvenser lovgivningsmæssigt eller socialt, hvis du begærer din næstes hustru og hun dig.

Utroskab og skilsmisser er også en del af den danske hverdagskultur. Men ud fra et religiøst synspunkt kan det fylde meget. 

Læs også:Islamforskere: Danske myndigheder er “dybt involveret” i Sharia-skilsmisser

Uanset om du er muslim eller kristen.

Men vi har en tendens som kristent land til at glemme de kristne ekstremister. De grupper hvor det faktisk har alvorlige konsekvenser, hvis du overtræder et religiøst bud. 

Det, der får hr. og fru Danmark til at forarges

Det er dog meget lettere for os at komme op af sofaen, hvis det er muslimerne, som har de problemer. 

Det har altid været det, der får hr. og fru Danmark til at forarges og tale om, hvor forrykt det hele er, når religion går ud over vores ellers fredelige demokratiske og hjælpsomlige værdier. 

Læs også:”Jødisk luder”: Politiet efterforsker overfald på kvinde på Christiania

Det egentlige problem er ikke hvilken religion. Det er om religion i sin ekstreme potens er foreneligt med de danske demokratiske værdier. 

Vores fokus ligger udelukkende på de muslimske miljøer

For det første er det vigtigt at huske på, at det er en meget lille del af den danske befolkning, som er muslimer. Der er også meget få jøder eller katolikker. 

Læs også:Nu skal der fakta på bordet: Minister vil undersøge negativ social kontrol blandt offentligt ansatte

Men alligevel er vi overdrevet fokuseret på at bekæmpe parallelle samfund og hjælpe, især kvinder, som er udsat for religiøst social kontrol. Men vores fokus ligger udelukkende på de muslimske miljøer.

Vi står i et paradoks

Vi vil gerne hjælpe kvinder, som ønsker at komme ud af et islamisk ægteskab. Vi vil gerne tale om, hvordan og hvor vi mener det muslimske tørklæde hører hjemme. 

En stor del mennesker vil gerne støtte Palæstina. Vi står i et paradoks i vores samfund, hvor vi på den ene side praler af vores frie værdier, også religionsfrihed. 

Vi har religionsfrihed

Men samtidig er vi også komplekse, når det handler om, hvor og hvordan vi giver det lov til at herske ind i folks privatliv. 

Vi har religionsfrihed, og det betyder at anerkendte religiøse samfund har økonomiske fordele. De betyder at vi økonomisk støtter religiøse samfund med skattefordele og frihed til at udtrykke sig. 

Selv samme religiøse samfund som vi med den anden hånd gerne vil bekæmpe, fordi vores værdier ikke bakker op om negativ social kontrol. 

Debatten skal ikke kun handle om islam

Vi er nødt til at hæve debatten til at handle om, hvordan vi har lyst til at tackle religion som helhed fremadrettet. 
Debatten skal ikke handle om islam som isoleret religion. 

For skal vi se nøgternt på problemstillingen, deler mange andre religiøse afkroge værdier med islam og som er langt væk fra vores demokratiske rummelige og frihedselskende værdier. 

Læs også:Hummelgaard bekymret: Kommune bruger PET i kampen mod muslimsk undergravning af retssystemet

Man skal kende mennesker på, hvem de er under pres. Vi kender alle den flinke muslim eller den flinke indremissionske borger. Eller den nabo som pænt lever som Jehovas vidne. 

Hvem er din muslimske nabo, når deres værdier er under pres?

Der er flere afkroge af religion, som er mere ekstrem end den kulturkristendom størstedelen af os bærer på. Men hvem er din nabo, når deres værdier er under pres? 

Hvem er din Indremissionske nabo, når deres eget barn vælger en del af livet som ikke stemmer overens med de værdier som familien lever efter? 

Læs også:Auken smed muslim ud efter manglende håndtryk - skaber debat på sociale medier

Hvem er den forældre i dit barns klasse som er Jehovas vidne, når barnet vælger en anden vej i livet end den, som forventes ud fra familiens overbevisning? 

Hvem er din muslimske nabo, når deres værdier er under pres? 
Handler de i overensstemmelse med vores demokratiske værdier om ligestilling og frihed?

Forsøger at gå under radaren 

Agerer de som de fleste af os forestiller sig, at man behandler sine børn, når de vælger en vej i livet man ikke nødvendigvis kan relatere til? 

Det er ikke nok at religiøse mennesker fortæller, at det står folk frit for, hvad man vælger at tro på. Det er det de fleste religiøse mennesker prædiker, når de har samtaler med ”ikke-troende”. 

Læs også:Kristelig forlovelse afløst af ægteskab: Gul overenskomst med frihed til fertilitet

Det er ikke interessant, hvad de siger til omverdenen. Stærkt religiøse mennesker vil altid forsøge at gå under radaren ved at tale andre efter munden og tale de faktiske konsekvenser ned. 

Men vi har ikke som samfund turde tage stilling til, hvor grænsen går i forhold til vores ideologi om religionsfrihed. 

Er det den rette vej at gå?

Vi lever i en naiv tro på, at demokratiet og samfundet godt kan bære, at folk dyrker deres religion som de ønsker. 

Derfor støtter vi også anerkendte trossamfund økonomisk. Vi indlemmer deres traditioner i vores offentlige institutioner i forskellige grader. 

Vi vil i rummelighedens navn ikke tage en diskussion om religion

Men er det den rette vej at gå og et sundt signal at sende, når vi på den anden side også ønsker at integrere flygtninge, og hjælpe folk ud af religiøs socialkontrol med exit-programmer? 

Det virker som om vi gerne vil have mel i munden og puste på samme tid. Vi vil i rummelighedens navn ikke tage en diskussion om religion. 

Læs også:Hvad blev der af religionens vigepligt?

En del tør slet ikke være kritiske, da det efterhånden også er en dansk tradition at trække racisme-kortet. 

Det sker så snart man anfægter, at det er problematisk at både give plads og hylde alsidigheden i vores forskellige religiøse overbevisninger samtidig med at vi også mener, at det er frygteligt at nogle, især kvinder har det rigtig svært, når de ønsker en vej for dem selv, som er anderledes end den der er lagt ud for dem via den traditionelle religiøse overbevisning, som deres familie måtte besidde og leve efter.

Patriarkalske strukturer

Isoleret set er der næsten ingen religioner, som bakker op om demokrati og ligestilling og frihed. Størstedelen af de religioner, som fylder i vores samfund, fungerer efter patriarkalske og konservative strukturer. 

Da de fleste af os danskere kun går i kirke til jul, glemmer vi, at der lever mennesker i vores samfund, som dyrker religion meget mere bogstaveligt. 

Læs også:Hvorfor er universiteterne blinde over for de islamistiske parallelsamfund?

Vores kultur fordrer over at vi rummer at det er sådan. På bagkant skal vi så ind og forsøge at lappe på den skade, som denne religionsfrihed også gør på mennesker og generationer derfra. 

Det er letkøbt at kalde de ekstremistiske islamister for terrorister. Altså de grupperinger som fører hellig krig mod Vesten. 

Vi tror, at det handler om integration

Men vi må ikke overse alle de gråzoner, der ligger imellem den kulturtroende og længere ud mod ekstremerne. Hvad der er ekstremt at tro, er også noget vi i vores del af verden har defineret. 

Men vi magter ikke at sætte en grænse for det politisk. Det ville stride imod den grundlovsmæssige ret til religionsfrihed. 

Læs også:"Alt for mange - især minoritetsetniske kvinder - i Danmark lever i parallelsamfund"

I stedet forsøger vi at lægge problemerne ind under fejlslagen integration, bekæmpelse af parallelle samfund, lovgivning om negativ socialkontrol osv. 

Vi tror, at det handler om at blive bedre til at integrere. 

Gud er over loven

Desværre er det sådan, at man som samfund næsten intet kan stille op mod stærkt troende mennesker. 

De vil altid hævde at Gud er over loven og mennesker. De vil altid gå lige til grænsen og i mange tilfælde over grænsen.

Der eksisterer guddommelige domstole, som tilsidesætter demokratiet

Det er almindelig kendt, at en del religiøse samfund har deres egne domstole. Det er ikke kun inden for islam at dette eksisterer. 

Der eksisterer guddommelige domstole, som tilsidesætter demokratiet og vores love i alle afkroge af forskellige religiøse samfund. Kristne som Islamiske. 

Læs også:Undersøgelse afslører hundredvis af seksuelle krænkelser i folkekirken

Vi tillader at trossamfund med økonomiske fordele fra staten kan agere som de mener er rigtigt i forhold til netop deres religiøse skrift, og på den måde tilsidesætter de vores værdier om frihed, fællesskab og demokrati. 

Når vi taler om religion og for højrefløjens side udelukkende Islam, skal vi blive bedre til at dreje diskussionen ind på problematikkens kerne, som er religion i sin grundessens vs. vores demokratiske værdier.