Haves: Udgifter, procenter og tal. Ønskes: Kvalitet, service og realisme

Med flygtningenes ankomst bliver det absurd at tale om procenter for offentlig vækst. Claus Hjort skylder et svar på, hvordan kommunerne kan opretholde en bare nogenlunde acceptabel borgernær velfærd under nye vilkår.
Et af de gennemgående temaer i forårets valgkamp var den offentlige sektor, og hvor meget den skulle vokse. Tal og økonomi fløj om ørene på vælgerne. Venstre sagde 0-vækst. Socialdemokraterne 0,6 og Dansk Folkeparti 0,8 procent. I debat efter debat blev der jongleret med tal og procenter

Nu står vi her. Trekvart år efter. Og verden er helt forandret.

Omfanget af flygtningestrømmen overhalende politikernes talmagi. Mennesker på flugt fra krig og overgreb. Børn, unge og gamle vandrede i op gennem Europa, og en del af dem endte med at banke på vores dør her i Danmark.

Cirka 20.000 asylansøgere kom til Danmark i 2015, og regeringen anslår, at der kommer 25.000 i år.

Forjættende tal
Derfor står vi nu i den situation, at væksten i den offentlige sektor formentlig kommer til at ligge på 0,8 procent eller over. Tallet lyder jo forjættende. Men det dækker i virkeligheden over store nedskæringer.

Virkeligheden viser altså, at det ikke giver nogen som helst mening kun at tale om den offentlige sektor ud fra udgifter og tal.

 

Ansatte i kommuner og regioner bliver fyret. Det er HK’ere, lærere, lægesekretærer, pædagoger, sosu’er og mange andre dygtige og engagerede ansatte. Og borgere og virksomheder oplever en markant faldende service og kvalitet. På skolerne, i daginstitutionerne, på jobcentrene, på plejehjemmene, sygehusene og i kommunerne skæres der ned.

Virkeligheden viser altså, at det ikke giver nogen som helst mening kun at tale om den offentlige sektor ud fra udgifter og tal. Det er fuldstændig absurd.

Det, vi har oplevet det seneste trekvarte år, viser, at der er behov for en drøftelse af kvalitet. Vi savner simpelthen politiske visioner for, hvilken kvalitet og hvilken service vi vil tilbyde borgere og virksomheder i Danmark.

Hjortens flugt
Som situationen er i dag, bliver det børnene og familierne, de gamle, de arbejdsløse, virksomhederne og de helt almindelige borgerne, der får en mærkbart faldende service og kvalitet fra det offentlige. Fordi udgifterne stiger til at håndtere de mange flygtninge. Det er ikke rimeligt.

Og når landets borgmestre rejser den meget presserende problemstilling over for finansminister Claus Hjorth Frederiksen, så trækker finansministeren bare på skulderen, kalder det en jammerdal og siger, at det er kommunernes problem. Som betroet finansminister er det simpelthen ikke ansvarligt at opføre sig sådan.

Den anden ting, der springer i øjnene, er, hvor ofte politikere nævner ”administration” som spareobjekt. Af ren og skær populisme, tror jeg. For jeg er ikke i tvivl om, at langt hovedparten af politikerne udmærket er klar over, at størstedelen af det arbejde, der kaldes administrativt, har at gøre med meget jordnære ydelser som miljøgodkendelser, fødevarekontrol, sociale forhold, jobindsats, tandpleje, sundhed og udsatte børn.

Administration er også velfærd
Samtidig ved enhver, der har været tæt på en kommune eller en region, at besparelser på administrationen ikke får de administrative opgaver til at forsvinde. Det betyder bare, at andre faggrupper skal bebyrdes med administrative opgaver – og at det igen stjæler tid fra børn, borgere, virksomheder og patienter.

Effektiv administration er forudsætningen for, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen.

 

En effektiv administration er altså også forudsætningen for, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen. I en højt specialiseret verden er hver eneste faggruppe hinandens forudsætning.

Så kære politikere. Både fra højre og venstre side af salen. Det er på tide, vi får en debat om kvalitet og service i den offentlige sektor. Hvem lægger for?

Bodil Otto er formand for HK Kommunal

Bodil Otto er formand for HK-Kommunal.


Flere artikler om emnet

Annonce