Havnet i muddergrøften - for anden gang: “Kan ikke lede noget som helst”

Når jeg foreslår at spærregrænsen hæves til 4% er det for at undgå den situation vi netop nu er havnet i med 12 partier, som ikke kan samarbejde indbyrdes og hvor de fleste har fået under 10% af de afgivne stemmer.
Hvis vælgerne vil undgå stemmespild skal de bare stemme på et parti som forventes at opnå mere end 4% af de afgivne stemmer. Hvis man kun kan stemme på et parti med så "ekstreme" synspunkter at de kun kan opnå at komme i folketinget, hvis stemmeprocenten er 2%, kan de godt undværes uden at demokratiet er truet, da de 2% sjældent tilhøre den del af vælgerbefolkningen, der bakker op om demokratiet, snare tværtimod.
Når det gælder det medlem af borgernes parti med bopæl i Sverige, har hun fået godkendt sin folkeregister adresse i Danmark, ellers var hun ikke blevet godkendt som medlem af folketinget.
At demokratiet sættes over styr fordi spærregrænsen hæves til 4% har jeg svært ved at se, det ville i et "tænkt" eksempel svare til at beslutninger i et stort firma med 100 bestyrelsesmedlemmer ville være afhængig af 4 personers stemme for at kunne få vedtaget ændringer i firmaets drift.
Mon ikke at man her bruger stemmerne fra det "demokratiske" flertal på 96 personer.

Hvad er problemet? ingen af ovennævnte partier vil blive savnet, i hvert fald ikke af mig og der vil stadig være 175 folketingsmedlemmer, blot fordelt på de andre partier. Så hvad er det der går til spilde?
De radikale (Margrethe Vestager) tvang socialdemokratiet (Helle Thorning Schmidt) til at føre borgerlig politik fra 2011 til 2015. Alternativet var "moderparti" for frie grønne, som heldigvis ikke kom i folketinget ved sidste valg. Moderaterne (Lars Løkke Rasmussen) er mest kendt for sin bilagssag og opstart af de 5 såkaldte supersygehuse + renovering/udbygning af yderlige 11 sygehuse som alle skulle udføres samtidig uden skelen til om der var tilstrækkeligt med firmaer med kendskab til sygehusbyggeri til at stå for opførelsen, det var der ikke og det har medført store merudgifter og forsinkelser samt udbedring af "byggesjusk", så mon ikke moderaterne og Lars Løkke Rasmussen kan undværes uden det påvirker regeringen.
Alternativet har lige ført sig frem på Københavns rådhus med krav til at de ældre på plejehjemmene skal være med til at begrænse CO2-udslippet, for det var jo deres årgange der havde "svinet" mest og påvirket klimaændringerne, så det parti er der vist ikke mange der vil savne.
Borgernes parti er jo heldigvis gået helt i opløsning, godt for det.
Hvis der er nogen som har lyst til at stemme på ovennævnte partier, er det jo deres valg hvis deres stemmer er spildt hvis spærregrænsen bliver hævet til 4%.

En spærregrænse på 4% løser ikke alle problemer, men betyder at de små partier, som ikke opnår 4% ikke kommer i folketinget. At det skulle være et problem for demokratiet har jeg svært ved at se. Norge og Sverige som har 4% spærregrænse anser jeg for at være demokratiske incl. Tyskland hvor grænsen er 5%.
His de vælgere, der alene har stemt på de "små" partier fordi de har været omtalt med enkeltsager i medierne, men hvor partierne ikke opnår 4% af stemmerne ved valget, må selvfølgelig se deres stemme "gå tabt" (stemmespild), men hvad så? hvis de kun har stemt ud fra overskrifter i medierne er savnet af deres indflydelse til at overse.
Når det gælder storbededag blev der udbetalt kompensation for et mistet helligdagstillæg for dem som ikke var månedslønnede. Dem der var ansat på månedsløn fik kompensation for at arbejde en ekstra dag, som de modsat timelønsansatte ellers ikke fik løn for.
Når SVN-regeringen som noget af det første de foretog sig, var at afskaffe storbededag, var det alen for at vise at det var en flertalsregering, der kunne vedtage upopulære love mod vælgernes ønsker. At de så oplyste at det ville få flere til at arbejde mere og at det ville indbringe ca. 3 milliarder til at finansiering af forsvaret er det lige lovligt optimistisk, da beregningen var sket ud fra en 7,34 timers arbejdsdag, selv om de fleste lønmodtagere kun arbejde 5 timer om fredagen og dermed kun ville indbringe ca. 2 milliarder og merarbejdet ville også være mindre end ministeriets beregning.
Hvis man endelig manglede finansiering til forsvaret og udvidelse af arbejdsstyrken, kunne man havde opnået mere ved at ændre den ugentlige arbejdstid fra 37 til 37,5 timer, det ville på årsbasis give ca. 20-22 timer stedet for de beregnede 7,34 timer (5 timer).
Hvis man endelig ville have forenklet helligdagene, kunne man have flytter storbededag og kr. himmelfartsdag sammen med pinsen, det tror jeg at mange ville have foretrukket, især arbejdsgiverne, men vel også lønmodtagerne, som så ville få en lille "miniferie á la. påske.
med hensyn til piberygning, kan det ende med en COL-oplevelse.