Helle Degn: Afrika skal kunne løse sine egne problemer

Det socialdemokratiske udlændingeudspil er godt oplæg til et nyt nationalt kompromis om udlændinge, lyder det fra Danmarks første udviklingsminister.
Asylsystemet er brudt sammen og præmisserne er ændret, og derfor er der brug for en ny aftale, et målrettet EU-samarbejde og en samlet plan der kan hjælpe udviklingslandene i Afrika med at hjælpe dem selv, lyder vurderingen fra den første danske udviklingsminister Helle Degn.

Den socialdemokratiske veteran Helle Degn peger i et interview med Netavisen Pio på at Socialdemokratiets flygtninge- og udlændingeudspil er et godt udgangspunkt for et nationalt kompromis, der skal vende flygtningepolitikken fra en national grænsekontrolopgave til en FN-kvote fordeling.

Udviklingspolitik og demokratiudvikling er blandt de områder, som ligger Helle Degns hjerte nær. Hun var medlem af Folketinget fra 1971-2000, hvor hun blandt andet var medstifter af "Kaffeklubben" sammen med blandt andet Ritt Bjerregaard, og så var hun udviklingsminister i perioden 1993-1994.

Helle Degn forhandlede på vegne af hele EU
Da Poul Nyrup Rasmussen i 1993 overtog Statsministeriet, skete det samtidig med at Danmark overtog EU-formandskabet. Det kastede en masse nye danske ministre ud i EU-formandsopgaverne, hvor Helle Degn blandt andet skulle lede EU's forhandlinger med Afrika. Det handlede blandt andet om deres råvarepriser, handelsaftaler for korn og fiskeriaftaler.

”Min og EU´s modpart var her Den Afrikanske Union. Og det er her jeg tænker, at EU skal og vil kunne løfte fremtidsperspektivet for folkene i de afrikanske lande. Med mere fair handel og mere fair priser kan levevilkårene ændres og et fremtidsperspektiv tegnes (for afrikanerne, red.),” siger Helle Degn og påpeger samtidig, at især handelspolitikken skal være en del af løsningen:

”Det er hverken Danmark eller ulandsbistanden, der alene kan sikre vejen frem for landene på det afrikanske kontinent. Her vil nye handelsaftaler mellem Den Afrikanske Union og EU kunne spille positivt ind. Derfor skal der her males med den store pensel og det socialdemokratiske udspil er et godt udgangspunkt uden klare svar på alle elementerne – men parathed til forhandlinger med perspektiv.”.

Bistand er en hjælp, ikke en løsning
Helle Degn advarer dog mod at tro, at udviklingspolitikken alene kan redde et afrikansk kontinent, hvor befolkningsvæksten stiger hurtigere end landene i vesten kan nå at følge med.

”Flygtningepolitikken skal ses i sammenhæng med udviklingspolitikken. Når man taler udviklingspolitik, så er det vigtigt at forstå, at den ikke alene kan løfte Afrika. Det er ikke nok at give bistand, der alligevel forsvinder i en stigende befolkningsvækst eller korruption, men også at landene i Afrika sikres fair handelsvilkår, såkaldt Fair Trade, så de kan producere og sælge til Europa på mere lige vilkår og selv skabe vækst,” lyder hendes vurdering.

Det afgørende for hende er, at flygtningestrømmen først stopper, når de afrikanske lande selv bliver i stand til at tage hånd om deres problemer og giver den afrikanske ungdom et perspektiv i at blive hjemme, i stedet for at søge imod Europa.

”Det er afgørende, at det samarbejde mellem EU og den Afrikanske Union og de afrikanske lande kommer til at fungere bedre. EU var med til at etablere den Afrikanske Union og har derfor også et særligt ansvar for at få samarbejdet til at fungere. Men det kræver også, at den Afrikanske Union og de afrikanske lande tager mere ansvar for deres egne borgere og går mere aktivt ind i kampen mod korruption og for bedre regeringsførelse,” siger hun.

Transaktionsskat skal betale Marshall-plan
Socialdemokratiet ønsker i sit udspil at der, inspireret af den amerikanske hjælp der fik Europa på fode igen efter 2. verdenskrig, laves en Marshall-plan for Afrika. Og den ide er ikke fremmed for Helle Degn, der dog understreger, at en så omfattende plan skal finansieres.

Socialdemokratiet har foreslået, at det skal ske gennem en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, men Helle Degn mener, at man også kan se på, om EU kan få nye indtægter andre steder fra, som kan bidrage til at løse udfordringerne i Afrika.

”Som jeg ser det, så er det afgørende, at Socialdemokratiet igen holder fast i, at der i EU kommer en skat på handel med penge og våben,” foreslår hun og minder om, at en skat på valutaspekulation eller Tobin-skat, ellers var Socialdemokratiets officielle politik, indtil partiet sidst kom i regering.

”Ideen om en transaktionsskat droppede man desværre i Helle Thorning-Schmidts regeringstid og det var rigtigt ærgerligt, fordi det kan være med til at finansiere en god del af tiltag, som der er behov for, hvis EU skal spille en større rolle i Afrika,” siger hun og anerkender, at Socialdemokratiet – igen – har gjort sig til fortaler for at lægge en form for skat på spekulation.

”Så må vi bare håbe, at de denne gang står fast!”

Kinesere ser igennem fingrene med korruption
Helle Degn ser med bekymring på især den kinesiske indtræden og tilstedeværelse på det afrikanske kontinent. Siden starten af 1990’erne er den kinesiske handel med Afrika vokset med 700 procent og Kina er i dag Afrikas største handelspartner. Det er især afrikanske råstoffer som olie, men også landbrugsvarer, som kineserne er ude efter.

Det er ifølge Helle Degn godt, at kineserne gerne vil investere i den afrikanske økonomi. Problemet er bare, at kineserne er flintrende ligeglade med emner som menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse.

”En helt afgørende udfordring i den forbindelse er, at store dele af Afrika lige nu er ved at blive opkøbt af kineserne, som tømmer kontinentet for råvarer og naturressourcer for øjnene af os, men at de vender det blinde øje til, når det kommer til menneskerettigheder, god regeringsførelse og korruption,” siger hun og fortsætter:

”Det betyder, at den dagsorden min generation satte for ulandsbistanden i 60´erne med en bekæmpelse af fattigdommen nedefra ikke længere giver mening. Derfor vil en udvikling af et nyt udviklingspolitiske udspil frem mod år 2025 være nærliggende. Et sådant udspil bør i samarbejde med Den Afrikanske Union lægge op til at afrikanernes får mulighed for at tage ansvar for sine egne borgere og derfor må hjælpe med til, at finde løsningerne på folkevandringen på egen jord.”

Socialdemokratiet må ikke lade sig kyse af NGO’erne
Socialdemokratiets udspil har modtaget kritik, blandt andet fra en række udviklingsorganisationer og NGOer, men det ryster ikke Helle Degn, som opfordrer partifællerne til at tage organisationernes kritik i stiv arm.

”Jeg vil bare sige, at Socialdemokratiet må komme op på hesten og så ikke lade sig kyse af kritikken fra organisationer, der lever af udviklingspenge. De må forstå, at vores udviklingspolitik ikke er lavet for at brødføde NGO’er, men for at løse problemerne i Afrika.”

Helle Degn er heller ikke imponereret af de radikales ageren, som hun mener, forsøger at fiske stemmer og opbakning i NGO-miljøet,

”Jeg kan se, at de radikale fisker i NGO-havet efter kritikere, og der må Socialdemokratiet bare stå fast og lade dem forstå, at vi ikke længere vil være afhængige af NGO’ernes velvilje på det her område,” lyder hendes råd til partifællerne.

Helle Degn er i dag stadig aktiv både i partiarbejdet og som formand for den forening, der står for at uddele Tine Bryld Prisen, der gives til en person eller organisation, der har markeret sig med en særlig indsats for socialt udsatte.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce