Det minder meget om Nyrups politik i halvfemserne for at få ufaglærte arbejdsløse unge væk fra lavtlønsarbejdsmarkedet og ind i uddannelse. Både for deres og fællesskabets skyld.

Regeringen fremlagde i mandags den længe ventede kontanthjælpsreform. Til trods for kritik fra venstre side af folketingssalen, er der ingen tvivl om, at den sociale balance overordnet er kernerød. At det nu bliver fremstillet som, at pengene bliver brugt til erhvervsskattelettelser, handler mest af alt om timing. Der er lige nu et akut behov for at sætte yderligere gang i den nødvendige kickstart af økonomien, som snublede i starten grundet stram økonomistyring af kommuner og regioner.

Regeringens kontanthjælpsreform sætter kontanthjælpsydelsen for unge under 30 år ned på SU-niveau. Dette har været udskældt, men i virkeligheden er der her tale om en ærkesocialdemokratisk løsning.

Først og fremmest er tiltaget med til at gøre det mindre attraktivt at være på kontanthjælp og mere attraktivt at være i uddannelse. Det minder meget om Nyrups politik i halvfemserne for at få ufaglærte arbejdsløse unge væk fra lavtlønsarbejdsmarkedet og ind i uddannelse. Både for deres og fællesskabets skyld.

Ud over det økonomiske incitament for at tage uddannelse er der også vejledning og støtte med til valg og uddannelsesparathed. De, som ikke vurderes at være uddannelsesparate, får den almindelige ydelse, mens enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse

Det var S-SF-R-regeringens mål fra start at stoppe stigningen af fattige børn i Danmark. Det er langt hen ad vejen lykkedes, idet regeringen kort tid efter at være trådt til fjernede starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Ydelser som især skabte fattige børn i Danmark.

Det er befriende, at regeringen i almindelighed og Mette Frederiksen i særdeleshed tager de alvorlige problemer på kontanthjælpsområdet seriøst, og ikke lader hellige køer stå i vejen for at løse dem.

Det har taget regeringen et helt år at politikudvikle og finde ud af, hvor pengene skal komme fra, for som Helle Thorning-Schmidt fra starten har sagt, skal vi alle betale for krisen. Politisk ville det have været smart, at koble de to manøvre sammen, således at kontanthjælpsreformen finansierede afskaffelsen af fattigdomsydelserne.

Det er befriende, at regeringen i almindelighed og Mette Frederiksen i særdeleshed tager de alvorlige problemer på kontanthjælpsområdet seriøst, og ikke lader hellige køer stå i vejen for at løse dem. De gange, hvor det modsatte har været tilfældet, er sociale og økonomiske problemer forblevet uløst. Tænk blot på 10 års umulig efterlønsdebat.

Det er grundlæggende godt for Danmark, at Socialdemokratiet laver brede forlig med de borgerlige. Og det er grundlæggende godt for de svageste og fattigste i Danmark, at det er Socialdemokratiet, der sidder for bordenden, når de laves.