Helsingørs konservative borgmester pure frikendt

Benedikte Kiær var beskyldt for grænseoverskridende adfærd i sin ledelsesstil. Nu har to advokatundersøgelser frikendt hende.
Foto: Helsingør Kommune
Benedikte Kiær, borgmester, Helsingør Kommune
Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær, kan ånde lettet op.

Hun blev for nylig af HK og Djøf - på vegne af tre kommunale medarbejdere - beskyldt for grænseoverskridende adfærd. Kiær skulle desuden have udtalt trusler via tredjepart over for tre ledende og nu sygemeldte medarbejdere.

Men en advokatundersøgelse foretaget af Bech-Bruun konkluderer nu, at der ikke er hold i anklagerne.

Benedikte Kiær har hele tiden holdt fast i, at hun ikke kunne genkende anklagerne.

Glad for afgørelsen

Borgmesteren er glad for undersøgelsen, og håber nu at kunne se fremad.

”Det er ingen hemmelighed, at det har været et hårdt og svært forløb for medarbejderne og for dem, det har berørt, altså også mig. Jeg er glad for, at undersøgelsen i dag ligger på bordet, og den er så klar i sin konklusion. Jeg er også lettet, for nu kan vi komme videre,” siger Benedikte Kiær til Helsingør Dagblad.

I vores øjne er sagen yderst principiel

Der er egentlig to sager

Sagen begynder med, at Helsingør Kommunes whistleblower-enhed i september modtager et anonymt brev med en række anklager om dårligt arbejdsmiljø og kritik af Benedikte Kiærs ledelsesstil.

Indholdet af det brev blev også genstand for en advokatundersøgelse af advokatfirmaet Horten. Det var ifølge Politiken i forbindelse med den undersøgelse, at de tre ledende medarbejdere skulle have udtalt sig, og på den baggrund være blevet udsat for den påståede grænseoverskridende adfærd, som førte til advokatundersøgelse nummer to.

Advokatundersøgelsen foretaget af Horten har også frikendt Benedikte Kiær.

Fagforeninger venter med at kommentere

Tilbage til den sag, som HK og Djøf har rejst, så har fagforeningerne endnu ikke set selve afgørelsen:

”Indtil vi får indblik i redegørelsen fra Bech-Bruun, har vi ikke noget grundlag for at kommentere yderligere på sagen om vores tre medlemmer. I vores øjne er sagen yderst principiel, da den handler om dem, der skal kunne håndtere whistleblowersager på en saglig måde. Det er grunden til, at vi har bedt kommunens Erhvervs- og økonomiudvalg om at få sagen undersøgt,” lyder det i en fælles udtalelse fra Søren Rex, faglig chef i HK Kommunal Hovedstaden og Kia Philip Dollerschell, juridisk chef i Djøf.

Udtalelsen fortsætter:

“Og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der drages den nødvendige læring af sagen, så lignende sager kan undgås. Det sker bedst på et oplyst grundlag.” 

Netavisen Pio følger op på sagen, når der foreligger kommentarer fra de to fagforeninger.

Emil Vendelbo Johansen er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Advokatundersøgelsen foretaget af Horten har også frikendt Benedikte Kiær"

Hvordan kan et advokatfirme redegøre for menneskelige relationer? Det er de vist ikke egnet til. Det kan godt være der er sket en frifindelse. Men der kommer ingen røg uden ild. Det her drejer sig ikke om jura, men medmenneskelig aspekter. Jeg kender godt mennesker, som kan slippe godt fra hvad som helst. Helt uden skrupler eller samvittighed.

Når du møder sådan en er der ikke andet at gøre end at komme væk hurtigst muligt, hvis du vil undgå skader på din sjæl.

Jamen er det ikke utroligt. Der er ikke den ting som advokater ikke har forstand på.
Ligegyldigt om det drejer sig om de korrekte tændrør i min bil, eller om det er den korrekte gødning til mine kartofler, så har advokaterne altid sandheden.

Det forklarer, hvorfor de er så dyre.

De er kun dyre, hvis de kan skaffe dig ret. Selv, når du har uret. Det er det virkelig fede ved at være styrtende rig. Du har ALTID ret. Uden du behøver rører en finger. Som Trump sagde det kort før han blev præsident i 2016 - Han kunne gå ned på vejen ud for Trump Tower og skyde en tilfældig forbipasserende uden at miste så meget som bare én stemme. Hvorimod en sort eller fattig i USA bliver skudt af politiet uden grund eller de får en drakonisk straf for selv små forseelser.

Sådan er vilkårene, hvor Det-Blå-Svindlerhold har magten.

Det-Blå-Svindlerhold

Har vi ikke lige haft en socialdemokratisk regering de sidste tre år Jeppe Lindholm???
Sådan er vilkårene, også når vi har en rød regering
.

Annonce