"Helt uacceptabelt": Regering vil fortsætte nedskæringer på Arbejdstilsynet

I regeringens finanslovsforslag lægges der op til, at der bliver markant færre ansatte i Arbejdstilsynet. Inden for få år ved hver fjerde være væk.
Udgivet: 
Onsdag, september 5, 2018 - 12:12
 

I regeringens finanslovsforslag som finansminister Kristan Jensen (V) fremlagde torsdag, fremgår det, at der de kommende år bliver endnu færre ansatte i Arbejdstilsynet. 
Og det undrer flere, når nu pensionsalderen stiger og regeringen selv, har en ambition om at flere skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. 

I et læserbrev i Aarhus Stiftstidende tidligere i år kaldte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) danskernes arbejdsmiljø for en ”topprioritet for regeringen” og hvor han roser Arbejdstilsynets indsats.

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med virksomheder, udarbejder regler samt vejleder om arbejdsmiljø. Med færre ansatte i Arbejdstilsynet ser det ud til at blive endnu sværere at få vendt udviklingen i danskernes arbejdsmiljø, hvor udviklingen går den forkerte vej, mener han.

Et bedre arbejdsmiljø burde være på regeringens ønskeseddel

”Regeringen har et ønske om at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. Derfor er det også er paradoksalt, at der er udsigt til færre i Arbejdstilsynet i en tid, hvor pensionsalderen stiger og regeringens egne tal viser, at der kommer mange flere på førtidspension, nu hvor der de facto ikke længere er en efterløn. Derfor forstår jeg ikke, at der nu igen er udsigt til færre ansatte i Arbejdstilsynet. Et bedre arbejdsmiljø burde være på regeringens ønskeseddel,” siger direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Netavisen Pio.

De tal om flere på førtidspension, som Lars Andersen henviser til et svar for finansministeren, hvor han siger, at i 2017 var 16 procent af borgerne på førtidspension, året inden de nåede folkepensionsalderen. Men at det tal ventes at stige til 22,5 procent i 2050. Og i 2080 vil 24 procent være på førtidspension.

LO: Bekymrende og helt uacceptabelt

Også hos lønmodtagerne modtages udspillet fra regeringen med hovedrysten.

"Jeg finder det bekymrende og helt uacceptabelt, hvis der skæres så drastisk i Arbejdstilsynet, som regeringen lægger op til. Det er den forkerte medicin. Vi har brug for markant mere kontrol med arbejdsmiljøet og ikke mindre," siger Morten Skov Christiansen, der er næstformand i LO til Netavisen Pio.

Det er helt afgørende for fagbevægelsen, at vi får rettet op og styrket Arbejdstilsynets muligheder 

Han mener, at man allerede nu kan se konsekvenserne af de færre medarbejdere i Arbejdstilsynet.

"Kontrollen med arbejdsmiljøet er blevet ringere og ringere. Og siden 2015 er antallet af kontrolbesøg halveret. Den udvikling kan tydeligt mærkes ude på arbejdspladserne og kan aflæses i statistikkerne. Det er helt afgørende for fagbevægelsen, at vi får rettet op og styrket Arbejdstilsynets muligheder for at føre et effektivt tilsyn og være synlig på arbejdspladserne. Det skal ikke være muligt for arbejdsgiverne at flyve under radaren og se stort lønmodtagernes sikkerhed og arbejdsmiljø," siger han og slutter med et ønske om, at regeringen vil genoverveje deres beslutning og sikre det helt nødvendige løft til Arbejdstilsynet på 100 millioner kroner fremover.

Mere end hver fjerde medarbejder vil være væk

Der var i 2016 650 såkaldte årsværk – altså fuldtidsstillinger – i Arbejdstilsynet. Men siden den gang og frem til 2019 er der allerede blevet 80 færre årsværk i Arbejdstilsynet og denne tendens kommer til at fortsætte, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.

Fra 2019 og frem til 2022 er der lagt op til, at antallet af årsværk falder med 97. I hele perioden 2016 til 2022 vil faldet i antal årsværk værre på 177. Det svarer til 27 procent, eller mere end hver fjerde fuldtidsstilling.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Til Poul Schmidt
Hvorfor kun arbejdsulykker? Hvad med snigende sygdomme som f. eks.arbejdsbetinget kræft med 1600 tilfælde årligt i Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse. Som beskæftigelsesminister ville Mette Frederiksen ikke forbyde kræftfremkaldende kemiske stoffer, selvom der findes mindre farlige muligheder, og de er forbudt i nabolande.

Annonce