Henning Overgaard om pensionsreform: Tvang til de slidte, de rige bestemmer selv

De politiske tiltag for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet ser ud til at have virket. For nogle faggrupper mere end for andre. 

For akademikere er tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet kun steget med 0,9 år over de sidste 10 år, ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for akademikere er 69,8 år.

For de ufaglærte og faglærte er der sket en stigning i tilbagetrækningsalderen på 3,7 år. I dag er gruppens gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 65,8 år. I 2014 var den 62,1 år.

Kun seks procent af lægerne har trukket sig tilbage i en alder af 66 år, mens det gælder for 70 procent af pædagoger og SOSU’er.

Til Fagbladet 3F siger chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen:

Det er de faglærte og ufaglærte, som har haft den højeste stigning

“Det er de faglærte og ufaglærte, som har haft den højeste stigning, mens højtuddannede er blevet mindre påvirket af ændringerne. Tallene viser klart, at det er relativt skævt, hvordan regningen bliver samlet op.”

Opråb fra 3F formand

Sune Caspersen bakkes op af 3Fs forbundsformand, Henning Overgaard, der er bekymret over, at de politiske initiativer til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet rammer skævt:

Dem med de længste arbejdsliv og hårdeste job bliver tvunget til at blive længere og længere

“Dem med de længste arbejdsliv og hårdeste job bliver tvunget til at blive længere og længere, mens de højtuddannede og dem med store formuer selv bestemmer. Det viser med al tydelighed, at tilbagetrækningsreformerne har ramt skævt” siger han til Berlingske.

Selvom akademikerne generelt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet senere end de ufaglærte, har de flere leveår på pension.

Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har en mandlig akademiker i gennemsnit 14,9 år på pension, mens en ufaglært/faglært har 12,6 år.

Sidste stop 70

I 2006 blev der med velfærdsforliget besluttet en gradvis stigning af pensionsalderen. I dag er pensionsalderen 67 år. I 2030 hæves den til 68 år og i 2035 til 69 år. 

Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at Socialdemokratiet vil stemme for at hæve den til 70 år i 2040, men herefter vil hun genforhandle den automatiske stigning. 

Udover den gradvise stigning for folkepensionsalderen er der politisk vedtaget flere pensionsreformer for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, herunder at arbejdsindtægt ikke længere bliver modregnet i pensionen.