Henrik Sass Larsen: Dømt til fængsel i fire måneder

Københavns Byret

Henrik Sass Larsen: Dømt til fængsel i fire måneder

Enig domsmandsret dømmer eks-minister for besiddelse af overgrebsmateriale

Henrik Sass Larsen
Billedtekst
henrik Sass Larsen
Foto: Folketinget/Steen Brogaard

Tidligere minister, tidligere mangeårigt medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, er mandag idømt fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af 6.200 billeder og 2.200 videoer med overgrebsmateriale med børn. 

Derimod er han frikendt for besiddelse af en sexdukke.

Bag dommen står en enig domsmandsret i Københavns Byret.

Henrik Sass Larsens forsvarer, Berit Ernst, oplyser, at hun og Sass Larsen nu nærmere vil overveje spørgsmålet om eventuel anke.  

"Jeg vil gerne give en undskyldning"

Henrik Sass Larsen benyttede, ifølge flere medier, inden domsafsigelsen lejligheden til at komme med en sidste bemærkning:

Læs også:Bekræfter, at han er tiltalt i sag om børneporno: “Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd”

"Jeg vil gerne give en undskyldning," sagde Sass Larsen og forklarede, at han alene var i besiddelse af overgrebsmateriale med børn, fordi han ledte efter materiale, hvor han selv blev misbrugt.

Ifølge Sass Larsen fik han på et tidspunkt tilsendt materiale, som viste ham selv blive misbrugt, da han blot var et ganske lille barn. Sass Larsen har forklaret, at han senere mistede materialet, og derfor forsøgte han at genfinde materialet - i et forsøg på at stille de ansvarlige til ansvar: 

Jeg vil gerne give en undskyldning til alle, de der er ofre for misbrug

"Det har haft store konsekvenser ud over min person. Jeg vil gerne give en undskyldning til alle, de der er ofre for misbrug. Jeg kender mange af jer. Vi har talt sammen."

Læs også:Henrik Sass Larsen er fortid i Socialdemokratiet

"Og jeg har ødelagt det hele. Undskyld, det er jeg virkelig ked af."

Henrik Sass Larsen rettede også en undskyldning til dem, han har arbejdet sammen med:

"Jeg har sat jer alle i en forfærdelig situation."

Henrik Sass Larsen sagde også undskyld til sine nærmeste og familien:

"Jeg har oparbejdet et massivt overtræk for hjælp og omsorg. Og jeg ved godt, at jeg i fremtiden skal gøre mig umage. Jeg håber I alle vil tage imod min undskyldning."

Opdateret kl. 13.50

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af jørgen Fabrin (ikke efterprøvet) den Mandag den 01.09.2025 - 14:18

Ja hvis Henriks historie holder vand, så skulle han snarere trøstes end straffes -

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 01.09.2025 - 18:05

Som svar til af jørgen Fabrin (ikke efterprøvet)

Hvorfor selv 'undersøge'? Sass burde vide at det er en opgave for politiet.
Og hvorfor beholde billeder og film, hvor han IKKE optræder?

Nej, Sass din fantasi fejler ikke noget.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 01.09.2025 - 17:56

Jeg har ellers en kæmpe respekt for hans politiske arbejde, men der er ikke nogen pæn måde at sige det: denne sag stinker desværre lige så meget efter dommen, som den gjorde før.

Hvis jeg skal give ham et velment og oprigtigt godt råd, må det være at forsvinde helt ud i anonymitet og glemsel og blive der. Der kommer ikke et tidspunkt, hvor det her hører fortiden til.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.