Henrik Sass: Løkke sidder fast i 00’erne

Interview: Lars Løkke roder stadig rundt i 00’ernes udbudsøkonomiske tænkning, mener Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen. Socialdemokratiet mener den opgave er løst og sætter uddannelse og velfærd i centrum. Fremtiden handler om arbejdsstyrkens kvalitet frem for kvantitet.
Rækken af økonomer, som både betvivler forudsætningerne for den tidligere Venstreregerings 2025-plan og den nuværende økonomiske kurs hos VLAK-regeringen, bliver kun længere. Ikke desto mindre lægger statsministeren op til, at regeringen vil fortsætte det etablerede reformspor. I sin nytårstale talte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om flere reformer for at øge arbejdsudbuddet i form af højere pension, lavere SU og yderligere pres på de ledige.

Som statsministeren selv formulerede det: ”Vi skal lave kloge justeringer i rette tid”. I samme spor har den nye finansminister Kristian Jensen (V) fulgt op: ”Øget beskæftigelse via arbejdsmarkedsreformer vil bidrage til øget råderum i den offentlige økonomi – så vi både kan opretholde velfærden og har råd til at udvikle Danmark”.

Kort fortalt: Arbejdsudbudsreformerne er kommet for at blive, hvis det står til regeringen. Dem, der mener andet, er ifølge Kristian Jensen slappe.

Socialdemokratiet står på økonomernes side
Det var økonomiprofessor Nina Smith, der i det seneste nummer af fagbladet Samfundsøkonomen skrev at ”ikke er det store vækstpotentiale tilbage i arbejdsudbuddet”, ligesom overvismand Michael Svarer har afvist at der skulle være brændende platform for nye velfærdsreformer.

På den baggrund af økonomernes markante udtalelser, har Netavisen Pio videre sat Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen stævne i Folketingets bibliotek. Mit indledende spørgsmål handler om, hvor Socialdemokratiet står i diskussionen mellem økonomerne og regeringen?

”Vi står på den rigtige side. Det vil sige, at vi står på fagkundskabens side. Når vi får at vide, at der ikke er nogen stor brænde platform for dansk økonomi, så er der jo ingen nogen grund til at forfølge reformer eller drastiske tiltag, som vil genere en masse mennesker. Det er vores udgangspunkt”.

Henrik Sass Larsen peger på, at Socialdemokratiet allerede i sensommeren i forbindelse med debatten om Venstre-regeringens økonomiske plan slog fast, at planen var udtryk en fundamental fejllæsning af, hvad det er for udfordringer Danmark står over for de næste ti år.

Både befolkningen, økonomerne og alle os andre synes, at de er helt galt på den i øjeblikket.

HSL: ”Både befolkningen, økonomerne og alle os andre synes, at de er helt galt på den i øjeblikket. Det som de mener er Danmarks problemer, bliver hverken af fagkundskaben eller befolkningen opfattet som Danmarks problemer i dag. Og samtidig bliver de ønsker, de har til at lave Danmark om, heller ikke delt af befolkningen”.

Pio: Mener du virkelig, at de toneangivende økonomer bekræfter Socialdemokratiets kurs?

HSL: ”Det, der skete i Thorning-regeringens tid, var, at man lukkede alle de huller, der skulle lukkes. Man fik bragt dansk økonomi i total orden. Vi er på den rigtige side af alle de grænser, vi skal være økonomisk.

Dengang (under Thorning-regeringen, red.) bad vi jo befolkningen om at holde igen på en masse områder og vi kom med ret drastiske reformtiltag. Hvis de ting (økonomernes kommentarer, red.) havde været fremme, da vi gik til valg sidst, så havde Thorning-regeringen jo været en bragende økonomisk succes”.

’Løkke mangler penge til at få regeringen til at hænge sammen’
Det kan vække undren hos befolkningen, at regeringen holder trodsigt fast i den nuværende kurs, når en lang række fremtrædende økonomer siger det modsatte. Så hvorfor tror du, at regeringen holder fast?

HSL: ”Jeg tror dels, at de skal bruge nogle penge for at få regeringen til at hænge sammen. Nemlig penge til skattelettelser og afgiftslettelser i meget, meget stort omfang. Og hvis de skal finde det, så skal de gå videre med flere udbudsreformer.

Det er jo klart, at de derfor prøver at tale en dagsorden op. Det, som jeg bare tror, at befolkningen og økonomiprofessorer gennemskuer, er, at det handler om at opfylde regeringens egne mål om skattelettelser. Det handler ikke om Danmarks økonomi. Fordi det faktisk går rigtig godt i dansk økonomi”.

Pio: Er det, du siger, i virkeligheden, at regeringen i din opfattelse taler de økonomiske udfordringer op og bruger det som en undskyldning for at skabe opbakning til at få gennemført deres politik?

Der er ikke andre begrundelser, end at man mangler penge til at få regeringens politik til at hænge sammen

”Der er ikke nogen grund til det, hverken i form af økonomiske ubalancer, som ikke er opfyldte, eller i hele det katalog af forslag, som for eksempel Velfærdskommissionen kom med. Vi har været der. Den sti er blevet trådt godt igennem. Der er ikke andre begrundelser, end at man mangler penge til at få regeringens politik til at hænge sammen eller give Liberal Alliance nogle skattelettelser”.

Det socialdemokratiske reformspor: Kvalitet og tryghed
Og mens regeringens løsninger placerer den i opposition til de førende økonomer, hvor står så Socialdemokratiets politiske løsninger? Spørgsmålet til Henrik Sass Larsen må således være hvad Socialdemokratiet vil fremover?

HSL: ”Vi har rigeligt med ledige hænder, men vi mangler de rette kvalifikationer. Og derfor må vi gå ind i næste fase, hvor vi uddanner og efteruddanner folk, sådan at kvalifikationer passer til den efterspørgsel, der er derude”.

Det næste logiske skridt er uddannelse

Det næste logiske skridt er uddannelse. Det store og svære er, hvordan vi får skabt en succes, der betyder, at mennesker frivilligt går hen og tager den uddannelse og efteruddannelse, som vi har behov for. Det er det, som regeringen burde fokusere på nu. Det er også det, som jeg hører økonomerne sige. Vi har brug for at se på kvaliteten af den arbejdsstyrke, vi har”.

Pio: Men er det ikke problem for den nye satsning på kvalitet og uddannelse, at de typiske regnemodeller i Finansministeriet viser, at det økonomiske resultat ved øget uddannelse ofte er enten nul eller nogle gange direkte minus?

HSL: ”Det er mærkeligt, at man skal sidde at argumentere for, at uddannelse er end god ide, når alle virksomheder står og fortæller os, at de har brug for højt uddannet arbejdskraft. Det gør det vanskeligt at forstå, at de uddannede skulle have en værdi på nul.

Vi er nu ret nagelfast overbeviste om, at uddannelse og investeringer i mennesker er en god ide. Vi mener jo, at hele velfærdssamfundet og den måde, som vi har givet brede uddannelser på, allerede er i sig selv er et strålende bevis for, at det har været en god investering at satse på uddannelse”.

Pio: Et af de mere oversete emner i den økonomiske diskussion har været den lave indenlandske efterspørgsel. En bankøkonom som Thomas Thygesen og den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers, har forsøgt at sætte det problem på dagsordenen, men er efterspørgselssiden også en del af Socialdemokratiets nye reformpolitik?

HSL: ”Det handler meget om det private forbrug. Og det kræver jo netop, at der er tryghed, hvis folk skal ud bruge penge på ny carport, køkkener og hvad de nu ellers bruger penge på. De skal være trygge ved den økonomiske kurs og de skal være trygge ved at der også er et job i fremtiden.

Der er vi også afhængige af udlandet, hvor Brexit, det franske valg og Trump heller ikke er særligt beroligende. Men sådan set er den danske opsparing stærk nok til, at det vil kunne øge væksten, hvis folk turde gå og bruge penge. Men det kræver at der job og at det er en uddannelse, hvis man har det behov”.

Sass: Mission accomplished
Mens biblioteksuret på Christiansborg viser at tiden er ved at løbe ud for vores samtale om de økonomiske analyser i danske politik og ikke mindst om Socialdemokratiets nye reformkurs, så giver jeg Henrik Sass Larsen en sidste mulighed afslutte sin udredning om rigets økonomiske forfatning.

Jeg synes at regeringen forfølger en dagsorden, som er 00’ernes dagsorden.

HSL: ”Jeg synes at regeringen forfølger en dagsorden, som er 00’ernes dagsorden. Det var engang, hvor at man havde velfærdskommissioner, arbejdsmarkedskommissioner og andet, som skulle kigge på, hvordan vi fik nationalregnskabet til at hænge sammen. Man må sige: Mission Accomplished. Vi er der nu – vi har løst mange af de store problemer. Det at kigge på kvaliteten af, hvad velfærdssamfundet tilbyder, er det helt store skifte i den økonomiske politik. Der ser jeg slet ikke at regeringen er i dag. Tværtimod”.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook