Henter millioner hjem til medlemmer og sender stikpille til gule fagforeninger

Ny opgørelse

Henter millioner hjem til medlemmer og sender stikpille til gule fagforeninger

35 millioner kroner hentede HK Midtvest i 2025 hjem til medlemmer, viser ny opgørelse. Det glæder formand, som benytter lejligheden til at prikke til de såkaldt gule fagforeninger

Foto: Colourbox

I 2025 hentede HK MidtVest i alt 35 millioner kroner hjem til medlemmer ifølge en ny opgørelse. Sagerne omhandlede alt fra manglende pension og overarbejdsbetaling til arbejdsskader og konkurser.

Det skriver fagforeningen i en nyhed på HK’s hjemmeside.

28 af millionerne handler om sager, hvor medlemmer er blevet snydt eller forkert behandlet på deres arbejdsplads.

21 af millionerne kommer fra sager på det private arbejdsmarked og syv millioner kroner fra det offentlige område.

Nogle sager ender i forlig og andre igen ender i Arbejdsretten, og især sidstnævnte får fællesformand i HK MidtVest, Inger Stranddorf, til at sende en svirper i retning af de såkaldte gule fagforeninger.

Læs også:HK hiver Det Faglige Hus i retten: Forsøgte at overflytte medlem uden samtykke

”Vi har både jura og vilje med os, når vi går ind i en sag. Det kræver en stærk fagforening med overenskomster i hånden - og det er præcis, hvad vi er. Det er nemlig kun overenskomstførende fagforeninger som HK, der kan føre sager ved Arbejdsretten. Det kan såkaldte gule fagforeninger ikke,” siger Inger Stranddorf. 

Forskellen på traditionelle og gule fagforeninger

De traditionelle fagforeninger forhandler overenskomster for medlemmerne, og er en del af det etablerede konfliktsystem. Disse fagforeninger har af samme grund tillidsfolk på nærmest hver arbejdsplads - og på større arbejdspladser en gruppe af tillidsfolk med en fællestillidsmand i spidsen. 

De traditionelle fagforeninger organiserer typisk folk inden for ét specifikt fag i et enkelt fagforbund.

Gule fagforeninger er typisk tværfaglige og billigere at være medlem af, da de ikke indgår og vedligeholder overenskomster - eller kun indgår et fåtal af overenskomster. Tillidsfolk har de typisk heller ikke. De fører heller ikke sager i det arbejdsretlige system.

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 02.04.2026 - 17:35

Fint arbejde!

Enhver burde have råd til en rød fagforening, som kunne forsvare dem i sager, der omhandler alt fra manglende pension og overarbejdsbetaling til arbejdsskader og konkurser.

Spørgsmålet er om medlemmer af gule fagforeninger ikke skulle have retten til at søge om “fri proces” i ovenstående sager på lige vilkår med alle andre søgsmål.

Fri proces er udtryk for, at staten yder økonomisk bistand med henblik på at sikre den enkelte borgers adgang til domstolene. Formålet med fri proces er at give personer med mindre gode økonomiske forhold mulighed for at føre retssag på linje med personer med bedre økonomiske forhold.

Når først medlemmer ved hjælp af en fri proces vinder en sag, ja, så er sandsynligheden for et medlemskab af en rød fagforening i fremtiden noget større…

Den dag det går op for en husejer, at det var smart med en brandforsikring før huset er brændt, ja, af skade bliver man klog, men sjælden rig…

I dag er der så meget andet som man kan bruge pengene på end et halvdyrt rødt fagforeningsmedlemsskab.

Fødevarer, husleje, iPad, iPhone, ferie, charterrejser, tøj, neglelak, you name it!

Farven på en fagforening er det sidste folk tænker på indtil fanden er løs i Laksegade…

Så bliver folk først lyserøde, så ægte røde…

Altså fri proces til folk der er medlem af en gul fagforening!

Men staten bør kun yde det en gang!

Med mindre medlemmet af den gule fagforening har mindst fem børn!

Formildende omstændighed!

Danmark mangler i den grad arbejdskraft!

Og lur mig!

Medlemmer af gule fagforeninger har i snit 1-3 flere børn end medlemmer af røde fagforeninger!?!?

Hvem betaler din alderdom, din pension, din velfærd om 20-40 år?

Danmarks fremtid har mange farver røde, gule, blå, lilla,..

Neglene er hvæssede og farvelagte som aldrig før…

Inger Stranddorf sender en svirper i retning af de såkaldte gule fagforeninger.

Men spørg: hvor mange børn har medlemmer af en gul fagforening?

Det eneste svar du får er:

Den gule fagforening har på et år fået godt 13.000 flere medlemmer - 3F er dog lige akkurat fortsat Danmarks største forbund med godt 201.000 medlemmer.

Spørg så: hvor mange børn har medlemmer af 3F?

Svar: 3F-familier er pressede over arbejds- og familieliv: Her er, hvad de ønsker sig. 3F-familier er pressede over at få livet med arbejde og børn til at hænge sammen. Det svarer de i en rundspørge, hvor 209 3F’ere med børn under 12 år har svaret.

85 procent ønsker mere politisk fokus på det pres, de oplever ved at få arbejde og familielivet til at spille sammen. Se herunder, hvad de forestiller sig:

Ret til flere barnets sygedage 61%
Ret til mere fleksibilitet i arbejdstiden 42%
Ret til en livskonto som man indbetaler løbende til 28%
Ret længere barsel med barselspenge 26%
Bedre institutioner og længere åbningstider 26%
Større fradrag for hjemmeservice 23%
Ret til at gå på deltid med små børn op til 3 år 22%

Der gode grunde nok til selv at spare op og spare på det røde fagforeningskontingent!

Og give sig selv de friheder som Folketingets flertal endnu ikke ønsker sig, eller bevidst aldrig kommer til at ønske sig!

En ægte rød faglig kamp kan ingen medlemmer huske…

Kun skolelærere og sygeplejersker skulle Mette Frederiksen egenhændigt sætte på plads…

De to historiske begivenheder som gør at gule fagforeninger trives i bedste velgående i dag…

Når ikke engang socialdemokrater forstår nødvendigheden af et rødt fagforeningsmedlemsskab…

At Mette Frederiksen har forsøgt at rette op på sine fejl, hjælper ingen…

Ikke engang Lilleskolen i valgkampen her i 2026 kunne redde hendes røde overgreb mod Danmarks rødeste fagforening Danmarks Lærerforening i 2013.

Socialdemokratiet forsvinder i omvendt takt med tilblivelsen af gule fagforeningsmedlemmer…

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord:

“Vi er stærke tilhængere af den danske model, herunder at arbejdsmarkedets parter i ro og mag kan finde løsninger på de problemer, der ligger på bordet. I nogle tilfælde lykkes det ikke at finde en løsning, og så kan der komme en konflikt på arbejdsmarkedet. Den konflikt skal gerne kunne finde sin afslutning selv. Det lykkedes ikke i det her tilfælde, og derfor greb vi ind i konflikten.”

Mette Frederiksen står i dag historisk lavt med kun 38 mandater i Folketinget !

En brandforsikring er livsnødvendig!
Et ulmende rødt fagforeningsmedlemsskab varmer for nogle som at tisse i bukserne!
Hvert en rød sag som fagforeningerne vinder hjælper på bevidstheden!

I øjeblikket er de røde fagforeninger bagud 0-2, sammenlignet med Mette Frederiksens 0-12

Og det er i grunden slet ikke så galt!

At have nogen at snakke med inden det brænder på er en god ting! Det koster måske en årlig ferie!

Mette Frederiksen ville i den grad ønske at hun havde nogen at tale med i disse dage som kongelig undersøger…

Måske hun også kan søge om “fri proces”!

Noget man får brug for, når man ikke har mere at gøre med!

Noget for noget!

Husk dit medlemsskab!

Noget, nemlig Store Bededag tabte de røde fagforeninger…

Noget, nemlig folketingsvalget tabte Mette Frederiksen…

De røde fagforeninger er igen langsomt ved at blive ægte røde…

Gad vide hvor Mette og Socialdemokratiets 980 millioner til valgkampen kom fra…

De gule fagforeninger???

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 03.04.2026 - 23:46

Solstråle historie. Fint nok.

Men de etablerede overenskomstbærende fagforeninger skal til at tage sig voldsomt sammen. Ellers graver de deres egen grav. Der er ALT for mange afdelinger, som kun for lov til at overleve grundet historiske sammenlægninger af tidligere fagforeninger. Her skal der ryddes meget gevaltigt op. Kontingentet skal NEDSÆTTES. Der er alt for mange i de etablerede fagforeninger som ikke yder andet end at sutte på en sut - Det er derfor så mange undviger til de gule. De er godt trætte af pamperiet.

Vågn for helvede op og se virkeligheden i øjnene. I har haft årtier til det. Medlemmer er ikke til for Jer. I er, helt entydigt, til for Jeres betalende medlemmer.

De serviceydelser og rådgivning de overenskomstbærende fagforeninger yder over for deres medlemmer er på INGEN måder godt nok. Og her taler jeg af egen erfaring. Og det flere gange.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.