Henter indhold

10. oktober 2017

Nyheder
Her bryder Enhedslisten med den danske model
Enhedslisten siger selv, at partiet kæmper for den danske model. Netavisen Pio giver her fem eksempler på, at partiet ønsker politisk indblanding. 
10. oktober 2017

Foto: Enhedlisten

Den danske arbejdsmarkedsmodel betyder, at en række forhold om eksempelvis løn og arbejdstid er overladt til arbejdsmarkedets parter. Det er arbejdsgivere og fagforeninger, der finder løsningerne i fællesskab uden politisk indblanding.

Når politikerne alligevel blander sig, så skaber det ofte offentlig opstandelse. Det var eksempelvis tilfældet i forbindelse med lærerkonflikten i 2013, hvor særligt Enhedslisten var på barrikaderne over for den tidligere SFR-regering.

Det fremgår af Enhedslistens faglige program fra 2015, at ”Enhedslisten vil forsvare den positive kerne i den danske model”. Hvad der ikke er en del af denne positive kerne, som altså ikke skal forsvares, står ikke helt klart? Og er Enhedslisten helt konsekvent i sin linje om at afvise enhver form for politisk indblanding?

Netavisen Pio bringer her fem eksempler, hvor Enhedslisten har foreslået eller agiteret for politisk indblanding:

1. Arbejdsugen skal nedsættes til 30 timer
Enhedslisten har ligesom Alternativet gjort sig til fortalere for, at arbejdstiden i Danmark skal sættes ned, så en normal arbejdsuge fremover bliver på 37 timer mod i dag 30 timer. I december sidste år præsenterede Enhedslisten sågar et helt udspil til, hvordan partiet mener, at planerne kan realiseres i praksis.

Her foreslår Enhedslisten blandt andet, at arbejderne over en længere årrække veksler reallønsfremgang til mere fritid. Men prioriteringen mellem lønfremgang og fritid er noget der aftales ved overenskomstforhandlinger, ikke på Christiansborgs gange, har det gentagne gange lydt fra fagbevægelsen.

”Det er jo arbejdsmarkedets parter, der skal finde løsninger. Og det er jeg helt tryg ved”, fortalte Lizette Risgaard eksempelvis tilbage i 2015.

Enhedslisten skriver dog også i oplægget, at ”Det er helt centralt for os, at arbejdstid er noget, der skal aftales gennem overenskomsterne og ikke i Folketinget.”

2. Vil indføre kædeansvar ved lov
Enhedslisten krævede flere gange i årene under Thorning-regeringen, at der blev indført lovgivning om såkaldt kædeansvar. Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren kan holdes økonomisk ansvarlig, hvis underleverandører ikke lever op til de aftaler, der er lavet om løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med offentlige udbud. Men det faldt ikke i god jord hos LO:

”Arbejdsklausuler og kædeansvar skal udbredes til hele landet, men vi er ikke af den opfattelse, at man skal lovgive om det fra Christiansborgs side. Det er ude af trit med den danske model, og det er ude af trit med det kommunale selvstyre”, lød det blandt andet i 2014 fra LO-formand Harald Børsting.

Siden hen har LO sammen med DA sikret, at implementeringen af et nyt EU-direktiv betyder, at der ikke indføres kædeansvar i Danmark gennem lovgivningen.

3. Anbefalede ’Nej’ til overenskomst
I foråret 2017 anbefalede Enhedslisten, at LO-fagbevægelsens medlemmer stemte ’Nej’ til den netop indgåede overenskomstaftale på det private arbejdsmarked. Enhedslisten kritiserede fagbevægelsens forhandlingsresultat for at betyde, at ”Arbejdsgiverne får ret til at skrue arbejdstiden op til 42 timer om ugen i længere perioder”

Det affødte reaktioner fra fagbevægelsen: ”LO vil derfor opfordre alle politiske partier, herunder Enhedslisten, til fortsat at respektere den arbejdsdeling, vi har, og fortsat bakke op om den danske model”, lød det diplomatisk fra siger Lizette Risgaard.

Helle Nielsen, formand for LO Fyn, formulerede det endnu skarpere her på Netavisen Pio: ”Netop i disse uger ser vi et nyt, grumt eksempel på et parti, der ikke kan holde nallerne væk: Det er Enhedslisten, der føler sig kaldet til at fortolke det mæglingsforslag, som netop nu er til urafstemning blandt godt 500.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked.”

4. Øremærke midler til offentligt ansatte
I forbindelse med den nyligt igangsatte kampagne ’Velfærdens helte’ har Enhedslisten foreslået, at der øremærkes midler i forbindelse med de kommende offentlige overenskomstforhandlinger.


”Enhedslisten vil med et nyt udspil bekæmpe uligeløn mellem mænd og kvinder ved at afsætte 5 mia. kr. i en særlig ligelønspulje til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018. Midlerne skal øremærkes at bekæmpe uligeløn.”, skriver partiet på sin hjemmeside.

Dermed bevæger partiet sig ind i en gråzone, eftersom politikernes rolle traditionelt begrænses til at fastlægge de overordnede rammer, der kan forhandles indenfor – ikke at bestemme hvad pengene mere præcist skal bruges på. Fra fagbevægelsens side har da der også været udtrykt bekymring over, at det kan være en glidebane hen imod, at politikkerne blander sig i flere og flere forhold på arbejdsmarkedet.

5. Hård kritik af trepartsaftale
En særlig vigtig institution er trepartsforhandlingerne, hvor arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen taler sig til rette om løsninger på tidens store udfordringer. I foråret 2016 indgik regeringen, DA og LO en trepartsaftale om bedre integration af flygtninge.

”Den danske trepartsmodel er flere gange blevet erklæret død og lagt i graven. Men vi har bevist, at den er spillevende – og vi har vist evne til at finde løsninger på store og væsentlige udfordringer for det danske samfund. Fagbevægelsen bidrager til, at flere flygtninge hurtigere kan komme til at forsørge sig selv, og vi sikrer, at det sker inden for vores parts- og aftalesystem.”, lød det efterfølgende fra Lizette Risgaard.

Men her stod det hurtigt klart, at LO og Enhedslisten har markant forskellige opfattelse af, hvad det danske aftalesystem går ud på, og Enhedslisten opfordrede derfor til at genforhandle aftalen:

”Det er helt uforståeligt, at LO siger ja til en aftale, der fuldstændig overlader magten til arbejdsgiverne. Hvor er de garantier, som LO har talt om som en forudsætning for at indgå i trepartsforhandlinger: Garantierne for, at de mange arbejdsløse ikke kommer bag i køen, garantierne for at flygtningejob ikke fortrænger ordinære job? Garantier for mere uddannelse af ufaglærte og faglærte, og bedre arbejdsmiljø? Det er en ommer, Lizette!”, lød det fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

 

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO