Her er de store politiske slagsmål i 2016

Regeringen lægger op til markante reformer i 2016, som ikke blot kan skabe splid mellem kan skabe splid mellem rød og blå blok, men også internt i blå blok.
Spørgsmålet om asylansøgere og grænsekontrol har fyldt meget i de første dage af 2016. Der er da heller ingen tvivl om, at spørgsmålet vil være et gennemgående tema i 2016, og de økonomiske følger kan også få betydning for mange af de øvrige forhandlinger, ganske enkelte fordi der kan være færre penge at forhandle om.

Men der er kommer også andre temaer på dagsordenen i 2016. Regeringen har allerede annonceret flere markante reformer, og andre er regeringen blevet presset til at gennemføre. Flere af emnerne har potentiale til ikke kun at skabe splid mellem rød og blå blok, men også internt i blå blok, hvor regeringen skal bygge bro fra Dansk Folkeparti til Liberal Alliance. Netavisen Pio præsentere her syv temaer, som uden tvivl kommer til at fylde meget i 2016:

Skattereform
Foråret vel nok mest imødesete ventede forhandlinger bliver forhandlingerne om en skattereform, eller Jobreformens anden fase, som regeringen selv kalder det. Ifølge regeringsgrundlaget er der to formål med reformen:  Dels vil regeringen sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere”. Liberal Alliance har gjort det til et ufravigeligt krav for at støtte regeringen, at der sker lettelser i topskatten. Omvendt har Dansk Folkeparti blankt afvist at støtte topskattelettelser. Det er derfor svært at se, hvordan Løkke skal komme igennem med en reform, uden at et af de to støttepartier vil tabe ansigt.

Trepartsforhandlinger
Regeringen har gjort trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne til et af sine store prestigeprojekter. Regeringens skriver selv, at formålet med forhandlingerne skal være ”at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, uddannelse, flytte flere fra offentlig forsørgelse til job og sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft”. Mens der formentlig kan opnås enighed om bedre uddannelse, kan især spørgsmålet om at flytte flere fra offentlig til passiv forsørgelse skabe splid, alt efter hvilke forslag regeringen vælger at bringe i spil. Regeringen har tidligere luftet tanker om blandt andet en ’indslusningsløn’, hvilket fagbevægelsen har afvist.

Lavere boligydelse til pensionister
I forbindelse med finansloven for 2016 havde Dansk Folkeparti og regeringen aftalt at skære drastisk i boligydelsen, som især gives til de pensionister med laveste indkomster. I alt cirka 1,9 milliarder kroner frem mod 2020. Efter massiv kritik lykkedes det dog Dansk Folkeparti at få udskudt nedskæringerne til foråret. Regeringen fastholder, at det som udgangspunkt er hele det oprindelige beløb der skal findes på boligydelsen. Samtidig har De Konservative og Liberal Alliance fået stillet nye skattelettelser i udsigt som betaling for at acceptere udskydelsen.

Kommuneaftale med minusvækst
Sommerens store slagsmål kommer formentlig til at stå om kommunernes økonomi. Resultatet synes dog mere eller mindre givet på forhånd, da regeringen kort før jul sikrede sig Folketingets opbakning til, at kommunerne frem mod 2020 årligt skal aflevere én procent, cirka 2,4 milliarder kroner, i et såkaldt ”omprioriteringsbidrag”. Kommunerne vil formentlig forsøge at få forhandlet nogle af pengene tilbage, men spørgsmålet er, om regeringen allerede har brugt pengene i forbindelse med forårets skatteforhandlinger. Det har Venstre nemlig tidligere åbnet op for.

Aftale om Europol-samarbejdet
Efter nej’et ved folkeafstemningen 3. december har regeringen fået en ekstra opgave for 2016, nemlig at forsøge at sikre Danmark en parallelaftale, så vi kan fortsætte i Europol. Ellers risikerer Danmark at ryge ud af samarbejdet fra 2017. Kan der ikke opnås enighed med EU-kommissionen om en parallelaftale, kan en ny folkeafstemning komme på tale. Det vil dog formentlig kræve, at der på forhånd er opnået enighed mellem Folketingets ja-partier og Dansk Folkeparti om model for, hvor meget suverænitet Danmark i givet fald skal overgive til EU. Og det kan i sig selv blive en udfordring.

Pensionsreform
Regeringen vil gennemføre en pensionsreform. Reformens ”hovedsigte er, at restgruppen af personer uden egen opsparing til alderdommen reduceres markant”. Det kan eksempelvis være kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, selvstændige eller folk der ikke er ansat på en overenskomst, og derfor ikke spare penge op. Samtidig lægger regeringen op til at se på de såkaldte ”samspilsproblemer”, det vil sige den udfordring der i, at private pensionsopsparinger modregnes i støtten fra det offentlige. Den modregning betyder, at det er mindre attraktivt selv at spare op til pensionen.

Finanslov 2017
Endelig er der naturligvis efteråres finanslovsforhandlinger. Der er ingen tvivl om, at der bliver tale om en finanslov med meget stramme rammer. Regeringen kunne i 2015 finansiere en række udgifter ved at skære i ulandsbistanden, men det er en øvelse, der kun kan laves én gang. Den kan ikke bruges igen til næste år. Samtidig vil udviklingen i asyltilstrømningen få stor betydning for, hvor mange penge der er til rådighed til andre initiativer.


Kommentarer fra Facebook