Her er de svenske flygtningestramninger

Svenskerne strammer asylreglerne, har det lydt i overskrifter i de danske aviser de seneste måneder. Men hvad er det helt præcist, at svenskerne vil stramme, og hvordan vil de gøre det? Netavisen Pio gennemgår de enkelte tiltag.
Den 24. november præsenterede den svenske regering en serie stramninger af den svenske udlændingelov. Formålet med stramningerne er, ifølge den svenske regering, at skabe et ”pusterum” i modtagelsen af flygtninge. Baggrunden var, at der i månederne forud var ankommet 80.000 asylansøgere til Sverige, heriblandt mange tusinde uledsagede børn.

”Regeringen ønsker derfor midlertidigt at justere asylreglerne til minimumsniveauet i EU, så flere personer vælger at søge asyl i andre EU-lande”, hedder det i den officielle meddelelse fra regeringen. Regeringen understreger, at det ”er midlertidig lovgivning, som vil være i kraft i tre år”, det vil sige frem til og med 2018. Hvad der skal ske herefter, vil dog formentlig afhænge af, hvordan flygtningesituationen ser ud til den tid.

De danske medier har sporadisk rapporteret om de svenske stramninger, men der er ikke lavet en samlet præsentation af forslagene. Derfor har Netavisen Pio her lavet et kort opsummering. En mere uddybende beskrivelse kan læses på den svenske regerings hjemmeside.

Midlertidig opholdstilladelse til flygtninge
I dag får alle flygtninge som udgangspunkt tidsubegrænset opholdstilladelse. Der indføres midlertidig opholdstilladelse for alle flygtninge, der kommer til Sverige. Kvoteflygtninge er dog undtaget. For flygtninge vil opholdstilladelsen være begrænset til tre år, mens den for personer med beskyttelsesstatus (subsidiary protection) vil være på ét år.

For begge grupper er der dog mulighed for forlængelse, hvis situationen i deres hjemlande ikke er forbedret tilstrækkeligt til, at de kan rejse hjem. Reglerne gælder for asylansøgere hvor afgørelsen træffes efter de nye regler er trådt i kraft – også selvom asylansøgerne er kommet til Sverige inden forslaget blev vedtaget. Det kan ramme titusindvis af asylansøgere, der kom til Sverige inden loven blev vedtaget.

Retten til familiesammenføring begrænses
Der sker en vidtgående indskrænkning af flygtningenes mulighed for at søge om familiesammenføring. Personer med beskyttelsesstatus, det vil sige folk der ikke opfylder kriterierne i FN’s flygtningekonvention, men heller ikke kan sendes tilbage til deres hjemland, skal fremover slet ikke have en ret til familiesammenføring.

For flygtninge med midlertidig opholdstilladelse vil det fremover kun være muligt at blive familiesammenført med den nærmeste familie, og ved familiesammenføring af ægtepar skal begge parter være fyldt 21 år. Der indføres desuden skærpede krav om selvforsørgelse i forbindelse med familiesammenføringer.

Ingen opholdstilladelser til ”restgruppe”
Sverige har indtil nu haft en kategori af ”Behov for beskyttelse af andre årsager” for asylansøgere, der ikke lever op til kriterierne for beskyttelse i nogle af de øvrige grupper. Denne gruppe vil nu ikke længere være berettiget til opholdstilladelse.

Samtidig vil muligheden for at få opholdstilladelse grundet ”særligt foruroligende omstændigheder” bliver erstattet af en væsentlig mere begrænset mulighed for at få opholdstilladelse af særlige humanitære grunde. Disse grupper udgjorde i januar cirka syv procent af dem der fik ophold.

Medicinsk kontrol af asylansøgeres alder
Der er mere lempelige kriterier for at få opholdstilladelse hvis man er under 18 år, end hvis man er over. Sverige har imidlertid ikke kontrolleret ansøgernes alder, og det har skabt mistanke om, at asylansøgere udgav sig for at være yngre, end de reelt er. Derfor vil svenskerne nu indføre medicinske undersøgelser for at fastslå ansøgerens alder, hvis asylansøgeren ikke har papirer der kan dokumenterer alderen.

ID-kontrol ved grænseovergange
Endelig er der det forslag, der har skabt mest opmærksomhed i Danmark, nemlig at indføre ID-kontrol ved grænseovergange, eksempelvis på Øresundsbroen, i Øresundstoget og på færgen Helsingør-Helsingborg. Forslaget med det såkaldte transportøransvar blev allerede vedtaget i december, og trådte i kraft 4. januar.

Det øvrige forslag er endnu ikke vedtaget, men behandles i øjeblikket i den svenske Rigsdag. De forventes at træde i kraft i løbet af foråret.

Strammere end de danske regler?
Er de svenske regler så strammere eller lempeligere end de danske regler? Det er vanskeligt at svare på, blandt andet fordi der er forskel på, hvordan de to lande rubricerer de forskellige grupper af flygtninge. Det er derfor ikke muligt at lave en fuldstændig sammenligning. Lad os dog alligevel prøve at se på de svenske stramninger i forhold til de danske regler:

  • De danske regler for opholdstilladelse er som udgangspunkt fem år (dog ét år ved midlertidig beskyttelsesstatus), mens det altså i Sverige nu er tre år for konventionsflygtninge og ét år for flygtninge med beskyttelsesstatur (regeringen har dog varslet stramninger af de danske regler).
  • I Danmark kan asylansøgere med midlertidig beskyttelsesstatus efter de seneste stramninger søge om familiesammenføring efter tre år. I Sverige kan personer med beskyttelsesstatus efter de forslåede regler slet ikke søge om familiesammenføring.
  • Den særlige svenske beskyttelsesstatus, ”Behov for beskyttelse af andre årsager”, der nu fjernes, findes slet ikke i Danmark.
  • I Danmark er det muligt at kontrollere mindreåriges alder, ligesom det nu vil være i Sverige.
  • Danmark foretager ikke systematisk grænsekontrol sådan som det sker i Sverige, men snarere en form for udvidet stikprøvekontrol.
  • De svenske stramninger gælder som udgangspunkt kun frem til 2018, mens de danske regler er permanente.

Kommentarer fra Facebook