Her er de vigtigste tiltag i integrationsudspillet

Både højrefløjen og venstrefløjen kritiserer regeringens integrationsudspil. Men hvad indeholder det egentlig?
Den overordnede målsætning er derfor, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde inden 2020.

Forleden præsenterede regeringen sit integrationsudspil, Alle skal bidrage. Udspillet indeholder en række forslag til ændringer for flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af det treårige integrationsprogram.

Baggrunden for udspillet er, at ”mere end hver anden ikke-vestlig indvandrer i den erhvervsaktive alder er uden arbejde”, som det hedder i udspillet. Den overordnede målsætning er derfor, at 10.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde inden 2020. Samtidig skal flere unge med anden etnisk baggrund gennemføre en ungdomsuddannelse.

Siden da har debatten raset, både på fjernsyn, i aviser og ikke mindst på de sociale medier. Ikke overraskende beskylder højrefløjen udspillet for at være for slapt, mens venstrefløjen beskylder udspillet for at være alt for stramt. Og på den anden side af Øresund har vrede svenskere fundet de helt store gloser frem.

Derimod har der ikke været meget fokus på selve indholdet af udspillet. Så hvad er det egentlig, regeringen har lagt frem? Netavisen Pio har samlet de vigtigste tiltag i fra det nye udspil.

Flere og hurtigere jobrettede tilbud til flygtninge og familiesammenførte
Udgangspunktet i udspillet er, at flygtninge skal integreres bedre ved at komme ud på arbejdsmarkedet. De som er parate til at tage et job på almindelige vilkår, men ikke kan finde et, skal ”indsluses” på arbejdsmarkedet gennem det, der kaldes ”virksomhedsrettede tilbud”. I dag gøres der nemlig langt mindre brug af virksomhedsrettede indsatser over for flygtninge og familiesammenførte, end over for de arbejdsløse som helhed:

Alle har senest efter 3 måneder ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Et virksomhedsrettet tilbud kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob.

Alle har senest efter 3 måneder ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Et virksomhedsrettet tilbud kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob [...] Ingen skal kunne gå mere end 4 uger uden at deltage i en virksomhedsrettet indsats […] Det vil betyde, at der skal igangsættes mere end 4.000 ekstra forløb i alt i de næste to år, hvor flygtninge og familiesammenførte kommer ud på en arbejdsplads”.

Flere unge i gang med en uddannelse
Kommer man hertil som ung under 30 år, og har ikke man ikke en uddannelse, skal man så hurtigt som muligt i gang med en uddannelse. Dermed lægger regeringen op til at videreføre det centrale princip fra kontanthjælpsreformen fra 2013, nemlig at alle unge enten er i arbejde eller i uddannelse, til også at omfatte unge i integrationsprogrammet:

For unge uden uddannelse er vejen til varig beskæftigelse oftest at tage en uddannelse. Det bekræfter de gode erfaringer fra kontanthjælpsreformen […] Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal i uddannelse. Derfor udbredes uddannelsespålæg og uddannelseshjælp, så de unge i integrationsprogrammet sidestilles med andre unge.”

Flygtninge skal kunne bruge deres uddannelser i Danmark.
Et andet centralt element i udspillet er, at der skal gøres bedre brug af de medbragte evner, kvalifikationer og eventuelt uddannelse, som flygtningene kommer med. I dag har mange veluddannede ikke mulighed for at gøre brug af deres kvalifikationer, fordi det ikke anerkendes på det danske arbejdsmarked:

”Det er vigtigt hurtigt at afklare, hvad den enkelte kan. Så alle kan få den hjælp, netop de behøver for at komme i arbejde [...] F.eks. kan en faglært tømrer, der har arbejdet flere år i hjemlandet, have brug for at få vurderet sine kvalifikationer i forhold til det danske arbejdsmarked. Måske kræver det bare et enkelt fag eller kursus for at svare til en fuld faglært uddannelse.

Mere målrettet og tværfaglig støtte til krigsofre
I udspillet anerkendes det også, at der findes en gruppe af flygtninge, som i øjeblikket hverken har mulighed for at starte på et arbejde eller en uddannelse. Det kan skyldes fx krigstraumer. Her lægger udspillet op til, at der fremover skal tænkes i mere tværfaglighed. Også her ses klare ligheder med forrige års kontanthjælpsreform, der netop byggede på ønsket om at bryde med ”silotænkningen” i det offentlige system:

De, som hverken er parate til at tage et job eller starte på en uddannelse, skal have hjælp.

Derfor skal indsatsen målrettes yderligere til den enkeltes evner og behov. De, som hverken er parate til at tage et job eller starte på en uddannelse, skal have hjælp. De skal have mulighed for at komme i forberedende forløb, som ruster dem til en plads på arbejdsmarkedet. Og de skal sikres en mere tværgående indsats”.

Flygtninge på kontanthjælp skal i arbejde
Udspillet handler ikke kun om flygtninge og familiesammenførte, der lige er kommet til landet. Også dem, der har været her i længere tid, men aldrig for alvor fået chancen på det danske arbejdsmarked, er tænkt ind i udspillet. Igen er det elementer fra kontanthjælpsreformen, der nu udbredes til også at omfatte denne gruppe:

Derfor foreslår regeringen, at alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder, skal i gang med at arbejde. Det kan være i nyttejob, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Målet er at få et rigtigt job”.

Flygtninge skal være aktive medborgere
Endelig lægger regeringen op til, at integrationen også skal styrkes ved at inddrage civilsamfundet. Kommunerne skal derfor stå for at sikre, at flygtninge og indvandrere i endnu højere grad engagerer sig i frivillige foreninger og demokratiske processer:

Nytilkomne skal opleve, at de er fuldgyldige medlemmer af og har indflydelse på det danske samfund. Og de skal føle sig respekteret og anerkendt som ligeværdige borgere.

Nytilkomne skal opleve, at de er fuldgyldige medlemmer af og har indflydelse på det danske samfund. Og de skal føle sig respekteret og anerkendt som ligeværdige borgere […] Det skal bl.a. ske ved at styrke nydanskernes deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet, ved at øge inddragelsen af lokalsamfundet og ved at bekæmpe diskrimination og intolerance […] Der er bl.a. igangsat et projekt i 5 kommuner, som skal styrke samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet om modtagelsen af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte”.


Kommentarer fra Facebook