Det seneste år har socialrådgiverne stået over for store udfordringer: Hjemløsereformen, implementeringen af Barnets Lov, trepartsforhandlinger i psykiatrien og en regering, der har kastet beskæftigelsessystemet op i luften.
Nu venter vi på at se, hvor det hele lander i praksis.
Fælles for disse reformer er, at socialrådgiverne skal arbejde hurtigere og skarpere. De skal udrede, vurdere og møde mennesker i de mest udsatte positioner og fungere som deres sikkerhedsnet, indtil de kan stå på egne ben.
Det er en nobel og ydmyg profession
Det er en nobel og ydmyg profession – præcis derfor blev jeg socialrådgiver. Da min underviser engang spurgte, hvorfor jeg valgte faget, svarede jeg: "For at redde verden og hjælpe andre."
Hendes svar kommer jeg tilbage til til sidst.
For at vi kan lykkes med de politiske tiltag og samtidig sikre, at flere vælger socialrådgiveruddannelsen, samt at de, der allerede er i faget, bliver i arbejdet uden at blive syge, skal vi fokusere på kvalitetssikring og anerkendelse.
Samfundet udvikler sig i et tempo, hvor uddannelsen og de politiske rammer ikke kan følge med.
Denne kløft skal vi adressere og finde løsninger på.
I Dansk Socialrådgiverforening har vi længe påpeget behovet for tid til socialt arbejde – uden den tid, kan vi ikke lykkes.
Derfor foreslår jeg noget nyt: en national registrering af socialrådgivere.
De fleste socialrådgivere, jeg møder, er dedikerede fagfolk. De deltager i kurser og fagdage, og de søger efteruddannelse.
De ønsker at forbedre samtaleteknikker, mødeledelse, krisehåndtering osv. Men ikke alle arbejdspladser understøtter denne faglige udvikling lige godt.
Mit forslag er, at vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter opretter en mulighed for at opnå registrering som aktiv og ajourført socialrådgiver.
Dette vil fungere som et kvalitetsstempel, der bekræfter, at man er opdateret på bedste praksis inden for et givet område.
Arbejdspladser og fagforeninger kan tilbyde kurser, der kvalificerer til en sådan registrering, hvilket vil styrke tilknytningen til både ens fagområde og arbejdsplads.
Jeg tror på, at et kvalitetsstempel vil øge anerkendelsen af socialrådgiverfaget og skærpe fokus på dets betydning.
Det kræver en særlig kompetence at håndtere myndighedsansvar, balancere relationsarbejde og sikre lovforvaltning. Det kan en socialrådgiver.
Det er bare ikke alle steder, at det er en socialrådgiver, der sidder med det ansvar.
Desuden vil en sådan registrering hjælpe arbejdsgivere med at ansætte de mest kvalificerede socialrådgivere til at understøtte mennesker i de yderste positioner af samfundet.
Som samfund står vi over for en grundlæggende opgave: at sikre tilstrækkeligt og kvalificeret personale til vores velfærdssystem.
Rekrutteringen af kvalificerede socialrådgivere er udfordret, og optaget på uddannelsen er stagneret. Vi må sammen skabe den nødvendige anerkendelse og fremhæve alle de kvaliteter, socialrådgiverne besidder.
Min frygt er, at vi ender med flere udsatte borgere uden kvalificeret personale til at varetage deres omsorg og sikre deres rettigheder – og det er ingen tjent med.
Min undervisers svar til mit idealistiske ønske var: "Du kommer aldrig til at redde verden, men du kan være med til at forbedre den." Lad os sammen forbedre det