Her er kvinders fem største problemer

Den blå feminisme klinger hult, den nægter at tage et opgør med de magtstrukturer, der fastholder mænd på toppen på bekostning af kvinder.
Som feminist bliver man ofte skudt i skoene, at det også er synd for mænd. Et eksempel er Rasmus Bryggers syvpunktsliste.

Og jo, det ER synd for mennesker, at deres køn forhindrer dem i, at være de mennesker, de er. De strukturer, der undertrykker mænd, er de samme, der undertrykker kvinder. De strukturer rammer kvinder hårdere og i langt større udstrækning.

Enhver god liberal vil mene, at det må være de undertryktes egen kamp, de må selv tage ansvar. Derfor klinger den blå feminisme hult, når årsagerne til undertrykkelse skal findes i de strukturer, der omgiver vores samfund.

Den manglende ligeløn betyder også, at kvinders pensioner er ringere end mænds

Men Brygger får lov at føre sine synspunkter frem, fordi han er mand. Ingen udfordrer ham på grundlaget – nemlig et politisk ståsted, der nærmest nægter at tage et opgør med de magtstrukturer, der fastholder mænd på toppen på bekostning af kvinder.

Lad mig derfor lige minde Brygger og andre om de største ligestillingsproblemer for kvinder.

1: Vi tjener mindst og det vil vi gøre i over hundrede år
Kvinder tjener i gennemsnit 16,4% mindre end mænd. Det betyder dels, at der vil gå mere end hundrede år med den nuværende udvikling, før kvinders indtægt vil være på niveau med mænds.

Ifølge Kvinfo sad der i 2014 kun en kvinde i 12 uf ad 98 borgmesterkontorer

Lige løn for lige arbejde er vel objektivt set kun ret og rimeligt, men der er lang vej endnu. Den manglende ligeløn betyder også, at kvinders pensioner er ringere end mænds. Kvinder både lever og dør fattigere end mænd af ingen andre årsager end kønnet.

2: Der er ikke plads til os i beslutningsfora
Andelen af kvinder i Folketinget: 37, 4%. Da valget var overstået, var der 67 kvindelige og 112 mandlige MF’ere. Det er en tilbagegang på tre kvinder siden forrige valg.

Andelen af kvindelige borgmestre: 12%. Ifølge Kvinfo sad der i 2014 kun en kvinde i 12 uf ad 98 borgmesterkontorer. I 2009 gjaldt det 17 kommuner.

Andelen af kvindelige topchefer: 28,4%. Ifølge en FN-rapport, der kom tidligere på året, ligger Danmark på en nedslående 63. plads bag ved progressive nationer som Rusland, Ghana og El Salvador.

3: Vi trækker læsset derhjemme
Kvinder arbejder ifølge flere undersøgelser markant mere derhjemme end mænd gør. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd lægger kvinder 11,5 timers arbejde i hjemmet, mens mænd lægger 8,3 timer i hjemmet om ugen.

Kvinders kroppe bruges til at sælge alt fra biler til breezers i absurde positurer

Sammenholder man det så med hvilke opgaver, de to køn løser, tegner der sig ifølge en undersøgelse fra Yougov i Søndagsavisen et billede af, at kvinderne ordner vasketøj, køber ind og drifter, mens mændene tjener penge og ordner bilen.

Og øjensynlig synes især unge i en helt ny undersøgelse fra Wilke i Avisen.dk, at det er helt ok, at kvinderne laver mest derhjemme. De er jo kvinder.

4: Vores kroppe er allemandseje
Hverdagssexismen kommer i mange forklædninger. Kvinder kan ikke klæde sig som de har lyst til uden at skulle risikere at blive raget på, udstillet, uønsket tilråbt og nedgjort. Ikke kun i den virkelige verden, men i stor stil på nettet, hvor kvinder skal lægge krop til alverdens ting – herunder hævnporno.

Kvinders kroppe bruges til at sælge alt fra biler til breezers i absurde positurer. Det er ikke tilfældigt, men meget sigende, at vi føler os underholdt, når de samme reklamer fremstilles bare med mænd. Fordi det er helt naturligt for kvinder at ligge halvnøgne og bagbundne i en sofa eller holde en parfume mellem brysterne.

5: Vold og voldtægt er vores egen skyld
Hvis du nu ikke havde haft det tøj på, hvis du nu ikke var så provokerende, hvis du nu gjorde som jeg sagde. Vold og voldtægt er aldrig offerets skyld. Alligevel ser vi mænd – og desværre også kvinder – der i avisernes debatsektioner og meningsmålinger i ramme alvor mener, at kvinderne selv er uden om det. Nogle vil kalde det en voldtægtskultur, når kvinder bevæbner sig med peberspray i håndtasken og ikke tør gå alene hjem af frygt for, hvad der kan ske.

Uden udsigt til retfærdighed i retssystemet virker det oveni ørkesløst at anmelde et overfald, når kun en ud af 60 sager om voldtægt rent faktisk fører til dom. Og det endda i et samfund, hvor Justitsministeriet vurderer, at der sker 3.600 voldtægter om året.

 

Jeanette Ellen Bauer (f. 1979) er uddannet kontorassistent og cand. comm. Hun er tidligere regionspolitiker for S og arbejder som chefkonsulent i en fagforening.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook