Henter indhold

11. august 2017

Nyheder
Her er Løkkes fem hovedbrud til efteråret
Skattelettelser, bandekonflikt og urimelige EU-regler. Der bliver rigeligt at tage fat i for Lars Løkke Rasmussen i efteråret.

Sommeren er endegyldigt slut for statsminister Lars Løkke Rasmussen, og statsministeren sparkede fredag for alvor den politiske sæson i gang med et pressemøde forud for Venstres sommergruppemøde i Aalborg.

På pressemødet opfordrede statsministeren pressen til at respektere Kongehusets og ikke mindst Prins Henriks ”privatliv”.

Hvad Venstre angår, skal partiet blandt andet bruge deres sommergruppemøde på at diskutere et eventuelt burka-forbud. Det spørgsmål ville Lars Løkke ikke selv forholde sig til, før gruppen havde diskuteret det.

Uanset hvordan Venstre lander i spørgsmålet om burkaer, så er der dog fem politiske hovedbrud, som statsministeren skal forholde sig til i de kommende måneder.


Hovedbrud #1: Topskattelettelser eller ej
Lige siden statsminister Lars Løkke Rasmussen for godt to år siden rykkede ind i Statsministeriet, har ét emne domineret over alle andre: Spørgsmålet om at nedsætte topskatten.

I maj præsenterede regeringen en 2025-plan, og her finder man den noget vagere ambition om, at ”færre skal betale topskat”. Dermed lægger regeringen op til at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Men hvor meget vides endnu ikke. Grænsen er allerede blevet hævet af flere omgange de seneste år, og om nogle år vil det kun være hver 10. dansker, som betaler topskat.

Den store joker i den kabale bliver endnu engang Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der i foråret satte foden ned overfor det projekt.


Hovedbrud #2: Samarbejdet med Dansk Folkeparti

Mens regeringen internt hurtigt kan blive enige om det meste, så er Dansk Folkeparti en konstant trussel for statsministeren. Topskattelettelser, velfærdsnedskæringer og bedre forhold for landets rigeste kan lynhurtigt klappes af mellem Liberal Alliance, Konservative og Venstre. Men lige lidt hjælper det, hvis DF med deres 37 Folketingsmandater stritter imod og spænder ben.

Det politiske samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har hidtil spændt ben for endnu voldsommere velfærdsnedskæringer, lettelser på topskatten og hævelse af pensionsalderen. Hvis Dansk Folkeparti under pres fra Socialdemokratiet fortsætter denne kurs, kan det både gøre det svært for Lars Løkke at føre borgerlig politik og lede en handlekraftig regering. DF er den politiske joker, der konstant har muligheden for at vælge.

Her vil Løkkes evner udi relationspleje blive afgørende, ligesom han må satse hårdt på at DF falder ind i geledderne ’when the going gets tough’.


Hovedbrud #3: Kritisk kommunalvalg
Venstres landsdækkende popularitet er vigende, og det risikerer at smitte af på partiets kommunalvalgsresultat, frygter flere i Venstre.

Når det kun er under 20 procent af vælgerne, der ser Lars Løkke som troværdig og ser ham som deres fortrukne statsminister, så kommer det med stor sandsynlig til at smitte af på det resultat, som Venstre opnår ved det kommende kommunalvalg. Det kan godt blive en hovedpine, når den ene fyringstruede Venstre-borgmester efter den næste vil lægge politisk afstand til statsministeren, som man så under sidste kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalget i ’14, der næsten kostede ham formandsposten.

Hvis man kigger på meningsmålingerne ifølge Altingets seneste snit, så står Venstre til 17,7 procent af stemmerne – en markant tilbagegang siden kommunalvalget i 2013, hvor 26,6 procent af vælgerne satte kryds ud for Venstre.

Et dårligt kommunalvalgsresultat vil naturligvis smitte af på partiformanden, og derfor har Lars Løkke og den politiske ordfører Jakob Ellemann allerede travlt med at tale forventningerne til valgresultatet ned, så et dårligt resultat kan blive fremlagt mere spiseligt af medier og kommentatorer.


Hovedbrud #4: Eskalerende bandekonflikt

Den eskalerende bandekonflikt i København, hvor tilfældige uskyldige mennesker risikerer at bliver ramt af kugler, er lige nu den største politiske udfordring. Løkkes svar har været at sætte militæret til flere af politiets ressourcekrævende bevogtningsopgaver. Dermed ønsker han at frigøre flere politifolk, mens man venter på at flere bliver uddannet, og Moderniseringsstyrelsen laver en overenskomst med Politiforbundet om de nye kadetter, så kadetterne kan komme ud og gøre nytte.

Justitsminister Søren Pape er i den sammenhæng ikke statsministeren videre behjælpelig. Da regeringen forleden blev kritiseret for at være for passive, kunne Søren Pape informere om, at han da før sommer havde indkaldt partierne bag politiforliget til en ”briefing”, ligesom han også har luftet muligheden for at ”tvangsopløse” banden Loyal to Familia. Det forslag er tidligere blevet afvist af Rigsadvokaten som grundlovsstridig og i øvrigt uden nogen virkning.

Fredag lancerede justitsministeren så en akut-bandepakke, hvor regeringen afsætter 60 mio kroner, blandt andet til nye opsøgende medarbejdere og en række strafforhøjelser for banderelateret kriminalitet, som for eksempel trusler mod vidner.

Problemet for Lars Løkke er, at det er virkelig svært at se hvad der konkret skal gøres her og nu, udover at lade politiet gøres deres arbejde og krydse fingre for, at ingen bliver ramt.


Hovedbrud #5: Reform af EU-regler
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil fremlægge en “rimelighedspakke” for Venstres folketingsgruppe fredag. Pakken skal imødekomme en række af de påståede urimeligheder, som følger med Danmarks EU-medlemskab. Det drejer sig blandt andet om regler, som hindrer udlevering af kriminelle udlændinge, og regler for, hvor mange dagpenge EU-borgere må tage med hjem.

Rimelighedspakken er ikke noget, der for alvor vil skabe røre på Christiansborg, hvor kritikken af reglerne i hovedtræk deles af både regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Anderledes udfordrende bliver det at gøre rimelighedspakkens intentioner til virkelighed, når en dansk regering endnu engang risikerer at rende panden mod muren i Bruxelles. Mange østeuropæiske lande med Polen i spidsen er nemlig meget godt tilfredse med den nuværende ordning. Omvendt er der måske en åbning for forandring, blandt andet fordi den franske præsident Macron har sagt noget tilsvarende.

Men om det bliver gennemført i efteråret? Næppe.

Meget kan nå at ske endnu, men det ligner endnu en besværlig politisk sæson for Lars Løkke og regeringen ligesom spekulationerne om hvornår folketingsvalget vil komme, også begynder at tage til.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO