Her er Løkkes kontanthjælps-tal

Venstre har op til valgkampen lanceret en række tal, som skal dokumentere, at det ikke kan betale sig at arbejde.
Tallene flyver gennem luften i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Venstre bruger en række forskellige tal, som alle skal understøtte budskabet om, at det ikke kan betale sig at arbejde. Og at der derfor er behov for det, Venstre kalder et ”moderne kontanthjælpsloft.

Tallene dækker over forskellige måder at opgøre indkomst på for forskellige grupper af danskere. Men hvad gemmer der sig egentlig bag tallene? Og kan de bruges til at konkludere, at der er behov for at lægge loft over kontanthjælpen, så det bliver mere attraktivt at arbejde?

Netavisen Pio har undersøgt Venstres oftest brugte påstande i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde.

#1: 330.000 danskere har ikke nævneværdig gevinst ved at arbejde
Tallet dækker over danskere, der i tilfælde af arbejdsløshed vil kunne opretholde mindst 80 procent af deres indkomst, hvis de overgår til overførselsindkomst. Men det er vigtigt at være opmærksom på fire forhold. For det første, så er det bemærkelsesværdigt, at Venstre ikke mener, at en indkomstfremgang på op til 25 procent er en ”nævneværdig gevinst”. For det andet, så er omkring 75 procent af personerne i gruppen faktisk allerede i arbejde. For det tredje, så er langt hovedparten af de 330.000 på dagpenge eller vil være berettiget til dagpenge, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed – og altså ikke kontanthjælp. Og endelig, så betyder skattereformen fra 2012, at gruppen indsnævres til 250.000 personer, når skattereformen er fuldt indfaset.

LÆS OGSÅ: Tre problemer i Løkkes facebookopdatering

#2: 17.700 har ingen gevinst ved at arbejde
Tallet dækker over en lille gruppe danskere, der ikke umiddelbart har nogen gevinst ved at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Også her skal man dog være opmærksom på en række forhold. For det første, så er langt hovedparten, 16.400 personer, faktisk i arbejde. Det er kun 300, svarende til to procent af gruppen, som er på kontanthjælp. Et kontanthjælpsloft vil altså ikke gøre meget fra eller til. For det andet, så er der tale om et såkaldt ”hypotetisk øjebliksbillede”. Det vil sige, at undersøger man igen om et halvt år, så vil mange have forladt gruppen, fordi de eksempelvis er steget i løn eller er gået fra deltid til fuldtid.

LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsloft sikrer ikke gevinst ved at arbejde

#3: Et ægtepar på kontanthjælp skal tjene 35.000 kroner for at have 1.000 kroner ekstra
Faktum er, at en kontanthjælpsmodtager med to børn, hvis ægtefælle også er på kontanthjælp, skal finde et arbejde til cirka 16.200 kroner om måneden, for at familien har en indkomst på 1.000 kroner ekstra til rådighed hver måned. Og altså ikke 35.000 kroner. Herefter sker der ganske rigtig en modregning, når indkomsten stiger. Men det skyldes, at der grundet den gensidige forsørgerpligt sker en modregning i ægtefællens kontanthjælp, når familiens samlede indkomst stiger. Det ændrer et kontanthjælpsloft ikke på, det vil blot betyde, at modregningen sker fra et lavere udgangspunkt. Faktisk lægger Løkke op til at udvide den gensidige forsørgerpligt, så den også omfatter samboende. Det vil mindske incitamentet til at arbejde.

LÆS OGSÅ: Løkke manipulerer om ægtepar på kontanthjælp

#4: En kontanthjælpsfamilie får 454.215 kroner
Tallet fortæller, hvor meget en familie med to voksne og tre børn kan få i støtte. Men tallet det ikke over hvor meget familien kan få i kontanthjælp, men over hvor meget familien kan få i samlede ydelser fra det offentlige. Altså inklusiv ydelser som børnepenge, boligsikring og friplads i daginstitutioner. Mange af ydelserne ville familien også være berettiget til, hvis en af forældrene fandt et lavindkomstjob. Beregninger viser, at familiens gevinst ved, at den ene voksne i en sådan familie får et job til HK’s mindsteløn, vil være 64.000 kroner om året.

LÆS OGSÅ: Venstre misvisende tal om kontanthjælp

Kontanthjælpsloft gør ikke meget fra eller til
Opsummerende kan det altså siges, at et såkaldt ’moderne kontanthjælpsloft’ ikke vil gøre ret meget fra eller til i forhold til at løse de udfordringer, der findes for en ganske lille gruppe på det danske arbejdsmarked. Det skyldes primært, at udfordringen først og fremmest gælder dagpengemodtagere, ikke kontanthjælpsmodtagere.

Og der, hvor der vitterligt er en udfordring for kontanthjælpsmodtagere, skyldes udfordringen først og fremmest den gensidige forsørgelsespligt, ikke niveauet for kontanthjælp. Vil man vitterligt gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde for denne lille gruppe, så er det altså andre instrumenter, der skal i brug.


Kommentarer fra Facebook