Hele 23 ministre blev det til.
Kun statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek samt skatteminister Jeppe Bruus fortsætter på de samme poster, som de havde før valget.
Men samtidig med at der blev sat navn på de nye ministre, så er der sat navn på medlemmerne af regeringens fast udvalg.
Dem er der seks af: Koordinationsudvalget (kendt som K-udvalget), Økonomiudvalget (Ø-udvalget), sikkerhedsudvalget, ansættelsesudvalget og udvalget for grøn omstilling.
Som noget nyt er der, som følge af at der nu er flere partier i regeringen, nedsat et udvalg for regeringsledelse, der skal fungere som en slags bestyrelse for regeringen:
Formand Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Lars Løkke Rasmussen (M), Nicolai Wammen (S) og Troels Lund Poulsen (V).
Her behandler medlemmerne større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag.
Formand Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Lars Løkke Rasmussen (M), Nicolai Wammen (S), Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V), Peter Hummelgaard (S) og Jakob Engel-Schmidt (M).
Her fastlægges regeringens samlede økonomiske politik.
Udvalget behandler blandt andet forslag til finanslov, de økonomiske relationer til kommuner og regioner og andre ting med "væsentlige konsekvenser" for økonomi og budget.
Formand Nicolai Wammen (S), Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V), Morten Bødskov (S), Mattias Tesfaye (S), Jacob Jensen (V), Jakob Engel-Schmidt (M) og Mette Kierkgaard (M).
Her behandler regeringen vedrører sikkerhedsmæssige spørgsmål. Udvalget mødes f.eks. hvis der opstår akutte trusler mod Danmark eller sker terror.
Formand Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen (V), Lars Løkke Rasmussen (M) og Peter Hummelgaard (S)
Regeringens HR-afdeling, hvor man blandt andet behandler sager om udnævnelse af embedsmænd (fx departementschefer) og særlige rådgivere samt udpegninger til bestyrelser, råd, udvalg og nævn samt internationale stillinger.
Formand Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Lars Løkke Rasmussen (M), Nicolai Wammen (S) og Troels Lund Poulsen (V).
Her behandler medlemmerne initiativer og lovforslag på tværs af politikområder med betydning for hele den grønne omstilling.
Formand Lars Aagaard (M), Troels Lund Poulsen (V), Morten Bødskov (S), Dan Jørgensen (S), Magnus Heunicke (S), Jeppe Bruus (S), Jacob Jensen (V), Thomas Danielsen (V) og Christina Egelund (M).