Her er Mette Frederiksens masterplan

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme," siger statsministeren efter coronakrisen.
Foto: Socialdemokratiet
Onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) i Hafnia Hallen, i Valby, en plan om grønnere biltrafik, renere luft og mere plads til naturen i de store byer rundt om i landet og ikke mindst København.

Torsdag præsenterede statsministeren, på Aarhus Universitet Foulum, ved Viborg, en plan for udflytningen af en række uddannelser og uddannelsesinstitutioner til provinsen.

placeholder

Og fredag præsenterer Mette Frederiksen så i Weekendavisen, hvad avisen kalder "tiårsplanen" om at bygge en alliance med Produktionsdanmark og provinsen for at gennemføre et omfattende reformprogram.

Coronakrisen er nemlig ved at være overstået, og nu skal der ikke bare tages de næste store beslutninger om, "hvilket samfund vi vil være." Der skal gøres op med den "utrolig apatiske tilgang" til globaliseringen og politiske tiltag og udviklinger, der tidligere blev betragtet som uafvendeligheder hinsides politiske beslutninger og ønsker.

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme," fortæller statsministeren.

Vi kunne have afventet

"Da vi besluttede den første nedlukning 11. marts sidste år, kunne vi have valgt den modsatte strategi. Vi kunne have afventet."

Nødvendighedens politik

Ifølge Mette Frederiksen står dette i kontrast til det, der har været den dominerende tanke i dansk politik siden 1990'erne, hvor de negative konsekvenser af globaliseringen er blevet imødeset politisk med et "det kan vi ikke gøre noget ved." Hvilke både gælder migrationsstrømme, stigende ulighed og centraliseringen.

Men statsministeren vil ikke gå så langt som at udlægge den tænkning som et opgør med den såkaldte nødvendighedens politik, der har præget dansk politik siden 00'erne, og som også blev en mærkevare for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Mette Frederiksen understreger, at planen om at udflytte af en række uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke bliver det sidste initiativ på det område. Der skal blandt andet sættes ind over for folkeskolen, over for udlændinge uden for arbejdsmarkedet – og så skal der først og sidst rækkes ud til det producerende Danmark, lyder det.

Den kæmpe udfordring

"En af de største hindringer for fortsat velstandsstigning, konkurrenceevne, fortsat udvikling af vores samfund, herunder at vi kan komme i mål med klimamålsætningen, det er i virkeligheden vores uddannelsessystem og den kæmpe udfordring, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i et omfang, vi ikke har prøvet at mangle tidligere," siger statsministeren i interviewet.

Motoren i Produktionsdanmark

I Mette Frederiksen øjne er manglen på faglært arbejdskraft en af de største udfordringer, som Danmark står overfor og her ønsker hun at "gå i takt med og i samme retning" som Produktionsdanmark.

Motor i dansk økonomi

"For hvis noget står klart også efter den her krise, er det, at produktions-Danmark, industrien, fremstillingsindustrien, vores eksport – det er den underliggende motor i dansk økonomi," siger statsministeren.

"Men de næste ti år vil vi se et uddannelsessystem, som i stadig mindre grad kan levere det, danske virksomheder har behov for, nemlig faglært arbejdskraft. Det hænger både sammen med, at vi kommer til at have for mange, der er ufaglærte, og at vi i virkeligheden også kommer til at have for mange, der vælger en uddannelse, der ikke er efterspørgsel efter."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ved at importere arbejdskraft mindskes danskernes lyst til at gå ind i de erhverv, hvor løn og arbejdsforhold presses ned af udlændinge. Endvidere fortsætter man med en produktion som det ikke kan betale sig at have, hvis arbejdskraften skulle være dansk,produktionssammensætningen i Danmark bliver på den måde mere og mere skæv. Vi gør udlandet, hvor arbejdskraften kommer fra fattigere end den behøvede at være, samtidig bliver vi selv fattigere ved at beholde produktion der med fordel kan flyttes der hen hvor arbejdskraften kommer fra. Arbejdssgivere vil gerne beholde deres forældede produktioner her i landet hvis bare de kan trykke lønningerne, med import af udlændinge, det er en gentagelse af fejl der startede med den fulde beskæftigelse omkring 1970 og importen af tyrkere, jugoslavere osv. som affødte problemer som lande stadig plages af.

jørgen Fabrin, langt hen ad vejen vil jeg give dig ret.
For det er ikke løsningen at bibeholde produktion/job i landet, hvis de udelukkende eksistere fordi man kan presse lønnen.

Men en anden ting som Corona krisen har lært os er, at selv om nogle produktionsområder anses for at være for "lavteknologiske" til at de har berettigelse til på danske arbejdsmarked, så er de nødvendige at bibeholde, hvis vi skal være klar til kommende kriser.

Det er ikke kun i Forsvaret, hvor uansvarlige politikere igennem de sidste 30 år, har kørt kritikløst med grønthøsteren for at få fredsdividenden i hus!
Alle steder hvor vi tidligere havde en eller anden form for beredskab er blevet rundbarberet, i en sådan grad at man tager sig til hovedet.
Blot fordi muren faldt, Sovjet og deres allierede faldt for tidens tand, er det jo ikke ensbetydende med at katastrofer ikke mere sker.

Og hvis vi skal have genopbygget et beredskab, som man burde forvente i et land som Danmark, så er vi også nødt til at have nogle private firmaer der kan levere varerne til selvsamme beredskab.

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme,"

Tænk hvis vi som samfund besluttede at “danske grise skal slagtes i Danmark”. Af hensyn til dyrevelfærd.
Tænk hvis vi som samfund besluttede at “ forbruget af tøj igen skulle produceres i Herning/Ikast” Så indvandrerkvinderne kunne komme i arbejde. Og CO2 aftrykket kunne kontrolleres.

Tænk, tænk, tænk.

Danskernes største CO2-aftryk kommer fra de varer som vi køber i udlandet. Jo længere væk desto højere CO2.

Tænk alle de produktioner som vi igen kunne tage kontrol over, beherske og mindske CO2-aftrykket af.

Danske 70% CO2 reduktioner handler kun om aktivitet og produktion i Danmark.
De hellige på venstrefløjen og hos de radikale tror at deres luksuspengeforbrug er uden CO2 aftryk. Når bare lavbundsjordene og skovene blive vilde, kan de bare forbruge løs.

Forureningen der forsvandt fra Danmark i 1970erne, fordi "Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme," fik et miljøministerium op st stå. Og vi sendte forureningen ud af landet, og nøjedes med at importere produkterne - endda billigere. Men svineriet er der fortsat. Endnu værre end da det skete i Danmark.

Modebranchen ville være en god start for "Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme.”

Det ville være lærerigt for hvordan moderne produktion foregår og hvilke konsekvenser det har for klimaet.

En øjenåbner for alle de kvindelige klimaordførere, som vi har i folketinget.

Start med tøjbudgettet!
Her kan mest undværes!

Hvornår har du sidst set en kvindelig folketingspolitiker i det samme tøj.
Der er nyt til hver arbejdsdag. Et helt år.

Sikke et CO2 aftryk!

Men kun hvis tøjet blev produceret i Danmark!

Kun ved indtagelse af en hakkebøf tror de damer at CO2 -aftrykket er forfærdeligt. Vi nøjes med ris. Det er også importeret!

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme,"

Men først behøver samfundet er række øjenåbnere?

Import har et langt højere CO2 aftryk end eksport!

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme,"

Spørgsmålet er blot? Er Mette Frederiksen parat til at sætte sit og sine medsøstres tøjforbrug ned, endsige igen føre tøjforbrugets CO2- udslip tilbage til Danmark, så kvinder igen får syn for sagen.

Tøj kommer i dag med containere ført af Maersk igennem Suezkanalen. I bedste fald medregnes containerskibenes CO2-udslip. Med mindre de sejler under bekvemmelighedsflag.

Import er danskernes CO2- bekvemmelighedsflag.

Det fandt folketingsmedlemmerne ud af i sidste uge, hvor det ved et uheld gik op for alternativets eneste folketingsmedlem at indregnes CO2 af import og eksport, har Danmark allerede løst sit 70% CO2 reduktioner. Så...

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme,"

CO2 problemerne er løst.

Nu mangler vi blot forureningen som tøjproduktionen medvirker.

Men det er heldigvis så langt borte at TV2 news’ budget kun rækker til reportere på Christiansborg.

Og her er kvinderne altid nydeligt påklædte og veltalende. Som en Mette Frederiksen:

"Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme,"

Danmark er et rigt land. Og vi skal være endnu rigere siger liberal Alliances Alex Vanopslagh.

Mænd er til biler. Kvinder til tøj.
Men CO2 udslippet er nøj møj.

I det mindste er el-bilerne på vej.

Interessant når Ellemann, Pape, Tulle og Alex slår sig sammen
Og Mette, Pia, Sofie og Mai står med tøj budget skammen

Drenge lyt til Mette: "Den vigtigste lære i vores øjne er, at når vi som samfund beslutter os for selv at bestemme, så kan vi faktisk selv bestemme,"

Annonce